EU er igen på katastrofekurs i asylpolitikken – antallet af asylansøgere stiger, og en ny aftale vil få det til at stige yderligere

Arkiv/ skærmprint fra You Tube

I mange medier har man på det seneste kunnet få det indtryk, at asylstrømmen til EU er ved at være under kontrol.

 

Men det modsatte er tilfældet.

 

I første halvår af 2019 søgte over 300.000 migranter asyl i EU. Det er en stigning på 10 procent i forhold til den samme periode sidste år.

 

Og i går blev der på Malta indgået en aftale mellem flere EU-lande, der yderligere vil øge migrantstrømmen fra Afrika og Mellemøsten.

 

EU er igen på katastrofekurs i asylpolitikken.

 

Aftale på Malta

Danmark står uden for EU’s asylpolitik og bliver ikke direkte involveret i Malta-aftalen. Men i og med, at aftalen vil bringe flere migranter til Europa, vil Danmark i høj grad blive påvirket.

 

På Malta blev indenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig, Italien og Malta enige om en foreløbig mekanisme, der skal fordele de migranter, der kommer over Middelhavet til Europa.

 

Aftalen skal først og fremmest lette presset på Italien, til dels også Spanien. Men kendsgerningen er, at denne aftale tegner til at trække mange flere migranter til Italien og Spanien.

 

På mødet forpligtede indenrigsministrene fra Tyskland og Frankrig sig til at modtage en fjerdedel af de migranter, der bliver samlet op på Middelhavet af flygtningevenlige organisationer og sejlet til Italien.

 

Andre lande såsom Kroatien, Finland, Irland og Portugal har også indvilliget i at modtage nogle af Middelhavsmigranterne.

 

Flere migranter trækkes til

Dermed vil man bryde den fastlåste situation, som opstod, fordi Italiens tidligere regering med den magtfulde indenrigsminister Matteo Salvini i spidsen, nægtede at lade migrantskibene lægge til kaj i italienske havne. Italien ville ikke hænge på dem.

 

Salvini påpegede med rette, at adgang til de italienske havne for disse skibe ville lokke endnu flere migranter fra Afrika og Mellemøsten til. Det ville forværre de i forvejen store problemer med flygtninge i Italien.

 

Men nu har Italien (og Spanien) fået en venstreorienteret regering, som er parat til igen at åbne for migrantstrømmen igen.

 

Man opgiver den stramme kurs

Samtidig foretager store lande som Tyskland og Frankrig en kovending i asylpolitikken, der kan få vidtrækkende konsekvenser.

 

Tidligere var der i EU en vis enighed om, at man skulle holde en stram kurs i forhold til migranterne over Middelhavet. Man forsøgte at få oprettet centre i et nordafrikansk land, som disse migranter kunne placeres i, indtil der var taget stilling til deres asylansøgning.

 

Men ingen lande var villige til at huse disse centre. Og det får nu de lande, som mødtes på Malta, til at dreje 180 grader i asylpolitikken.

 

Nu skal migranterne have lov til at komme i land i blandt andet Italien. Andre EU-lande som Tyskland og Frankrig forpligter sig så til at tage imod en bestemt andel af dem (en fjerdedel til hver).

 

Økonomiske migranter

Ifølge Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer skal dette være en midlertidig foranstaltning. Men det står hen i tåger, hvad ”midlertidig” vil sige.

 

Og endnu værre: Malta-mødet efterlod total uklarhed om, hvilke migranter det er, som skal fordeles videre.

 

Langt de fleste af de migranter, der kommer med skibene, er slet ikke berettigede til asyl. De er i vidt omfang økonomiske flygtninge.

 

Men vil man så sikre sig, at kun de migranter, der er anerkendt som asylansøgere, fordeles videre i Europa? Eller vil man bare sende dem videre fra Italien uden at ane, om de overhovedet er forfulgte eller krigsramte? Svaret blæser i vinden.

 

Aftalen på Malta er politisk makværk. Og den er politisk makværk, som risikerer at trække mange flere ikke-vestlige migranter til Europa. Herunder mange, som ikke er forfulgte.

 

Vil lokke flere migranter til

Malta-initiativet undergraver de bestræbelser, som i de senere år har udfoldet sig for trods alt at få et vist styr på migrantstrømmen ind i EU.

 

Samtidig vil den lokke endnu flere migranter ud på Middelhavet i elendige både i forsøget på at nå Europa. Flere vil dø undervejs.

 

I stedet for at bremse asylstrømmen og sende migranter tilbage til hjemlandet laver man nu en fordeling af dem på de europæiske lande.

 

Skarp reaktion fra Østrigs Sebastian Kurz

Det har udløst en skarp reaktion fra en af de mest markante asylstrammere på europæisk plan – Østrigs konservative leder Sebastian Kurz.

 

Kurz var indtil for nylig forbundskansler i Østrig, og han forventes at blive det igen efter valget den 29. september.

 

Til den tyske avis Bild sagde Kurz: ”Jeg har ikke bare følelsen af, at der er noget under opsejling. Jeg har også følelsen af, at vi i Europa selv er skyld i det.”

 

Kurz konstaterede, at man nu sender de helt forkerte signaler til Afrika og til menneskesmuglerne. Nu bliver der lagt op til ”mere åbne grænser” og ”åbne havne”. Dermed vil man forstærke den stigning i migrantstrømmen til EU, som allerede er i gang.

 

Denne voksende migrantstrøm rammer ikke kun Italien i den vestlige del af Middelhavet, men i høj grad også Grækenland i den østlige del. Det sidste er Tyrkiets præsident Erdogan ophav til.

 

Endnu engang er asylstrømmen til Europa på vej ud af kontrol. Endnu engang svigter svage politikere deres befolkninger.

 

https://www.welt.de/politik/ausland/article200819588/Verteilungsquoten-Europa-sendet-fragwuerdige-Signale-in-Richtung-Afrika.html

 

https://www.bild.de/politik/ausland/politik-ausland/fluechtlinge-im-mittelmeer-kurz-warnt-vor-neuer-fluechtlingswelle-64878644.bild.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…