Det gik så vidt, at han blev truet til at falde på knæ og kysse skoene på en muslimsk dreng.
Ni drenge havde lokket den 12-årige hen i en park i nærheden af skolen under foregivelse af, at de skulle spille fodbold.
Men i parken blev han truet med mishandling.
“Han fik valget mellem at få tæsk af de ni drenge eller at kysse en muslimsk drengs fødder”, fortæller drengens mor til Australian Jewish News.
Drengen havde ikke en chance. Han lagde sig på knæ og kyssede muslimens fødder.
De ni drenge filmede det hele og lagde det ud på Instagram.
Billederne af den jødiske dreng på knæ udløste flere forfølgelser. En 16-årig gymnasieelev begyndte at true drengen og han mor på forskellig vis med blandt andet skræmmende telefonopkald. Han er i dag tiltalt for mordtrusler, skriver Daily Mail.
Forfølgelserne og den nedværdigende behandling påvirkede den jødiske dreng meget alvorligt. Han mor har fortalt at han smed sig på gulvet og sagde: Mor, du burde ikke elske mig. Jeg er en værdiløs jødisk rotte. Jeg er et skadedyr.
Noget lignende er sket i Sverige
Noget tilsvarende er sket i Sverige for Niclas på 20. Det er beskrevet i expressen.se
Niclas blev en aften i Göteborg røvet af en 17-årig, der er dybt kriminel. Sammen med tre andre tvang han derefter Niclas med til et afsides sted.
Her begyndte de en fornedrelse af Niclas.
Det endte med, at han blev tvunget til at kysse den 20-årige bandekriminelles fødder.
Det breder sig
Nogle vil måske mene, at det blot er grovkornede drengestreger.
Men man kan frygte, det er en holdning og kultur, der stikker meget dybere.
Fornedrelsen af den jødiske dreng kan vidne om de muslimske drenges syn på ikke-muslimer.
Der har været flere eksempler på imamer og andre muslimer, der kalder jøder for aber og svin med reference til Koranen.
Men det handler ikke kun om jøder.
Ifølge rettro islam står muslimer generelt over alle ikke-muslimer.
Kristne og jøder står ganske vist over vantro. Men helt generelt står muslimer over ikke-muslimer.
For eksempel er det i rettro islam strengt forbudt for muslimske kvinder at gifte sig med ikke-muslimske mænd.
Og kristne og jøder betragtes som “dhimmier”, der betaler en særlig skat i muslimske lande ifølge islam. (islamstudier.dk)
I muslimske lande finder der en massiv forfølgelse af kristne og jøder sted.
Der er også mange eksempler på forfølgelse af jøder i den vestlige verden.
Når man tvinger andre til at kysse ens fødder, så er det en handling, der symbolisere underkastelse.
Vi ved ikke om den 17-årige, der tvang Niklas til at kysse sine fødder, er muslim.
Men det foregik i Göteborg, der har en meget stor andel af muslimske indbyggere. Desuden er der mange radikaliserede muslimer.
Politiet taler om en ny tendens af såkaldt “fornedringsrøverier”. Formålet er ikke kun at stjæle genstande. Formålet er også at ydmyge og skade offeret psykisk, skriver Samnytt.se.
Og Göteborg-Posten skriver direkte, at der er en “bølge af røverier og fornedringer udført af bander”.