|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
USA’s præsident, Donald Trump, meddelte søndag morgen, at han “i USA’s nationale interesse” suspenderer en række sanktioner, restriktioner og toldsatser mod Rusland, få dage før de skulle træde i kraft. Det skriver TV2 søndag morgen.
Det fremgår af et dekret på Det Hvide Hus’ hjemmeside.
– Jeg har over for Kongressen erklæret, at udstedelsen af en sådan dispensation på nuværende tidspunkt er i USA’s nationale interesse, lyder det fra præsidenten i dekretet.
Suspenderingen sker på et tidspunkt, hvor Trump i forvejen lader til at være venligt indstillet over for Rusland. I sidste uge indgik han en aftale med Rusland om levering af dieselolie til USA og efterfølgende har han kritiseret Ukraine for at gå efter russiske olieraffinaderier, da han mener, det er dårligt for økonomien.
Trump er presset op til midtvejsvalgene
Trumps henvisning til nationale interesser, drejer sig om de meget høje energipriser.
Store erhverv som landbruget, transportsektoren er truet på livet af høje dieselpriser.
Og de amerikanske forbruger lider under høje priser.
Det kan mærkes som en faldende opbakning til Trump og Republikanerne i meningsmålingerne frem mod midtvejsvalgene 3. november.
Republikanerne står til at miste flertallet i repræsentanternes Hus med 94 procents sandsynlighed. Risikoen for at de mister flertallet i Senatet er 60 procent.
Dette billede forsøger Trump at rette op på med forskellige initiativer, der skal bringe energipriserne ned.
Det store problem med disse initiativer er, at de går over et samarbejde med Rusland, som er dybt skadelige for Ukraines forsvarskrig mod Rusland.
Det virker Trump temmelig ligeglad med. I hvert fald har den sidste uge vist, at det er Ukraine og Zelenskyj, Trump presser for at få mere olie ud på verdensmarkedet.
Rusland og Putin derimod bliver rost og strøget med hårene.
Det har forløbet af den forgangne uge vist med sørgelig tydelighed.
Forløbet i sidste uge
Først indgik Trump en aftale med Ruslands præsident, Vladimir Putin, om køb af nogle millioner ton diesel.
Aftalen vil næppe gøre nogen egentlig forskel for de høje dieselpriser, amerikanske forbrugere oplever. Men den gør det nemmere for Putin at føre sin krig mod Ukraine, fordi Putin får flere penge til at føre krig med.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, reagerede på denne aftale, han sagde, at han følte sig svigtet.
Det fik Trump til at sige, at Zelenskyj bør skiftes ud som præsident. En melding, der i øvrigt fik begejstret opbakning af verdens rigeste mand, Elon Musk, på sociale medier.
Derefter påstod Trump, at der er indgået en energivåbenhvile, som både Rusland og Ukraine har accepteret. Zelenskyj erklærede sig enig, og Ukraine stoppede sine bombninger af russiske olieraffinaderier i tre døgn.
Men Rusland fortsatte med fornyet kraft sine angreb på ukrainske energianlæg. Midt på ugen var op mod 600.000 ukrainere derfor uden strøm.
Det fik Zelenskyj til at genoptage Ukraines bombninger af russiske energianlæg. Det gør han, fordi det svækker Ruslands krig mod Ukraine, når der er mangel på brændstof til at føre krig med.
Trump sagde ikke en lyd til, at Putin ikke overholdt Trumps energivåbenhvile men bombede adskillige ukrainske kraftværker.
Men han kaldte Ukraines angreb på russiske olieraffinaderier for en “skændsel”, selv om det altså var Putin, der ikke overholdt hans energivåbenhvile.
Samtidig ser det ud til, at USA delvist er holdt op med at dele efterretninger med ukrainerne, der er vigtige for at varsle borgerne mod angreb.
Militære kilder i Ukraine bekræftede samtidig, at satellitsystemet Starlink i hvert fald midlertidigt er omfattet af restriktioner. Det har afgørende betydning for Ukraines soldater ved fronten, der bruger det til kommunikation, som russerne ikke kan følge med i.
Starlink er ejet af Elon Musk. Han meddeler dog, at det kun USAs militær og præsident, som kan bremse den militære brug af det.
EU topmøde – Zelenskyj fik ikke hvad han kom efter
På et topmøde i EU fik Zelenskyj og Ukraine stor opbakning. Men det var mest i ord, de konkrete beslutninger blev skubbet ud i fremtiden.
EU har løbende støttet Ukraines krig mod Rusland med store summer, køb af våben i USA og med sanktioner overfor Rusland.
Men nu står EU selv i svære budgetforhandlinger.
Zelenskyj deltog på EU-topmødet fredag i Bruxelles. Her meddelte han, at Ukraine vil mangle omtrent 70 milliarder euro næste år.
Desuden bad han de europæiske lande om at få nogle af de patriot missiler de ligger inde med.
Det er især Spanien og Polen.
Belgien sagde nej til, at love Ukraine de 70 mia. de her og nu har brug for for at få samfundet til at fungere.
Og Ungarn og Slovenien får fortsat olie fra Rusland. Frankrig får naturgas. Og EU bruger som helhed russisk råolie via tredjelande som Indien og Tyrkiet.
EU er dog ved endeligt at stoppe for brug af russisk olie.
Men der skal meget mere til. Ukraines kamp mod Rusland er Europas kamp. Vi kan blive det næste offer for Putins Rusland. Det mærker vi allerede gennem en omfattende hybridkrig.
Europa kan i et vist omfang opveje tabet af støtte fra USA. Men det vil være katastrofalt, hvis ikke kun Trump men USA slår ind på en Ruslandsvenlig kurs, der går ud på at normalisere forholdet til Rusland på verdensmarkedet.
Derfor skal der lægges al mulig pres på Trump og USA. Heldigvis er der voksende modstand mod en Ruslandsvenlig kurs – ikke kun blandt demokrater men også blandt republikanere.