Sverige hjemsøges af ‘unge’, der løber rundt på togsporerne – en dag afslørede jeg en af dem

Mandag 4. juni 2018 tog jeg tilbage til Danmark med offentlig transport fra Malmö – Lund-området. Det gør jeg almindeligvis hver uge, idet jeg rejser derover hver fredag. Det har jeg gjort regelmæssigt siden sommeren 2002.

 

‘Spårspringare’ er et stort og voksende problem

I går skulle jeg med ‘Pågatåget’, sådan hedder lokaltoget i Skåne, 14:10, men da jeg ankom til stationen var der togstop. Det er der tit både i Sverige og i Danmark. Det kan skyldes nedrevne køreledninger, problemer med sporskifterne, manglende strøm på køreledningerne, skinnebrud, ja kun fantasien sætter grænser.

 

I Sverige er yderligere de såkaldte ‘spårspringare’ et stort og voksende problem, så læg mærke til ordet!

 

Søndag aften 3. juni var vi ude for det samme på vej hjem fra en kirkekoncert i Hyllie (hvor øtoget fra Danmark stopper første gang) med et svensk-lettisk kor, der gav koncert før det skulle til Riga og synge i forbindelse med fejringen af 100 året for Letlands opståen som selvstændig stat efter Første Verdenskrig.

 

Da vi ankom til Hyllie station kl. 19:23 var der som sædvanlig forsinkelser. Til vor fordel viste informationstavlen, at vi kunne komme med et forsinket Pågatåg 19:26, fire minutter før vort rigtige tog. Dejligt at komme før hjem!

 

Langsomt kørende godstog blev til obehöriga i spåret

Men nej. Midt mellem Malmö C og Burlöv station stoppede toget pludselig. Efter nogen tid meddelte tågvärdinnan, at stoppet skyldtes et langsomt kørende godstog foran os. Efter 5-10 minutter korrigerede lokføreren tågvärdinnan, som beklageligvis ifølge ham havde misforstået oplysningerne.

 

Vi holdt ikke stille på grund af et langsomt kørende godstog, men på grund af ”obehöriga i spåret” på Lunds Centralstation. At vi stoppede allerede inden vi nåede første station, Burlöv, på strækningen viser at stoppet havde stået på længe, idet der måtte have været fyldt op med tog fra Lund og helt ned til Burlöv.

 

Efter 20-25 minutter kørte vi videre. Men ved aldrig hvor lang tid et konkret stop varer. Efter egne erfaringer tager et togstop typisk 30-45 minutter, men kan også tage det dobbelte og mere til. Politiet skal jo tilkaldes og derefter ud på sporet for at finde gerningsmændene, indfange dem og transportere dem væk.  Det går lidt hurtigere, når spårspring sker inde på en station.

 

Det er i øvrigt ikke første gang at man som passager får skinforklaringer, fake news med et moderne ord. Heller ikke i Danmark.

 

Læs også
Hvis Danmark skulle finde på at opgive sin stramme asylpolitik, vil det igen strømme ind – det viser nye tal fra Sverige

Spårspringare kaldes ofte også ”obehöriga i spår”. Begge informationer kan forekomme på de officielle elektroniske skilte med afgangs- og ankomsttider, sådan som det, hvad det sidste angår, fremgår af mit foto, taget på Åkarp station mandag 4. 6., kl. 13:12.

 

 

 

 

 

 

 

 

Den officielle forklaring

Det er mit indtryk ud fra egen erfaring over årene, at det svenske Trafikverket har ret i at omfanget af spårspringare er steget siden 2013 og fortsætter med at stige. Som Trafikverket viser i deres grafiske opstilling, er fænomenet ganske omfattende omkring Göteborg og endnu mere omkring Stockholm og gigantisk mere i Malmö- og Lundområdet. Nedenstående grafik er taget fra Trafikverkets egen fremstilling.

Læs også
Gymnasielærer udsat for grov voldtægt – elev med arabisk baggrund varetægtsfængslet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Helena er præst: Da hun forsvarede kristendommen og kritiserede islamister, blev hun kaldt racist og nazist

Derimod er koblingen mellem storbyer og universitetsbyer på den ene side og spårspringare på den anden vel nærmest det, vi i statistikundervisningen på statskundskab ved Aarhus Universitet sidst i 1960’erne lærte at kalde en nonsense correlation.  

 

Hvis Sverige ikke havde pålagt sig selv en massiv politisk korrekthed, der igen og igen fortier eller fordrejer sandheden, havde Trafikverket naturligvis peget på den store muslimske indvandring i disse områder. Ikke mindst i Malmö.

 

Hvad kan myndighederne gøre?

Spårspringfænomenet er vanskelig at bekæmpe med de værktøj, som de svenske myndigheder har i værktøjskassen.

 

Jeg tror dog at myndighederne med fordel kunne sætte droner ind til permanent at overvåge de hårdest ramte jernbanestrækninger og de områder, der ligger umiddelbart indtil sporene i en bredde af fx 50 meter på hver side. Dronerne kunne udstyres med højopløselige kameraer, hvis billeder kunne følges fra en overvågningscentral og muliggøre at politiet kunne være det rette sted omtrent samtidig med spårspringarne selv. Dette burde suppleres med øjeblikkelig domsafsigelse og fængsel.

 

Jeg har set en spårspringare med egne øjne

Oftest ser man som passager ikke spårspringare personligt, da man jo sidder inde i toget, men mandag 23. januar 2017 overværede jeg en hændelse på Malmö Central, som det fremgår af mit foto.

 

Læs også
“Man gik hjem fra mødet med en tung følelse af, at løbet er ved at være kørt for vores svenske broderland”

Jeg er netop ankommet med Pågatåget mod Trelleborg og gået over til perronens modsatte side for at vente på øtoget til København, da jeg pludseligt hørte høje og vrede råb. Jeg så en mellemøstlig udseende mand med rød vindjakke komme løbende. Nogen forsøgte at standse ham, men han rev sig løs og sprang ned på sporet og satte sig foran Trelleborg-toget. Den unge kvindelige konduktør satte sig ned og forsøgte at tale ham til ro, mens man ventede på politiet.

 

Jeg gik nærmere og tog nogle flere fotos med min mobil, men dem vil jeg ikke offentliggøre, fordi togpersonalet kan identificeres. Manden sad det meste af tiden med ansigtet skjult i armene, mens hun talte med ham, men det overraskede mig, at han talte overraskende godt svensk. Jeg troede først, at det var en nyankommet asylansøger, men det var det tydeligvis ikke. Efter ca. en halv time kom tre politibetjente og fjernede manden. Han råbte op, men gjorde ellers ikke modstand. Og togene kom i gang igen. Fotoet er taget af mig mandag 23. januar 2017, kl. 12:53.

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Somaliske Leila Ali Elmi er valgt til Riksdagen – nu bærer en del af demokratiet i Sverige hijab

Ødelæggelser af billetautomater

Spårspringare er imidlertid ikke det eneste form for sabotage af den offentlige trafik i Skåne. Igen og igen generes man af smadrede displays på billetautomaterne, så man ikke kan købe billet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det betyder manglende indtægter for Skånetrafiken, da tågvärden almindeligvis accepterer at man ikke har billet, hvis man skal til Danmark, blot man viser et foto af det ødelagde display.

 

Men for en rejsende til Danmark betyder det også, at man skal skynde sig op til automaterne på Malmö C for at købe billet, så man måske bliver nødt til at vente ekstra 20 minutter til næste tog, som så forhåbentlig kommer!

 

Fotoet har jeg taget på Åkarp station 1. maj 2018, kl. 16:05. Den slags ødelæggelser begås desværre også af almindelige svenske drenge og unge mænd. Det gør dem ikke mindre kostbare for Skånetrafiken og generende for de rejsende.

 

I det viste tilfælde er ikke kun displayet smadret. Det er ganske vist det almindeligste, vel mindst én gang om ugen, på Åkarp station, men i dette tilfælde er også hele metalfronten revet løs og automaten er forsøgt smadret med store sten.

 

Henning Duus er født i 1945 og pensioneret, men har arbejdet 28 år for Forsvaret som lektor i statskundskab først ved Søværnets Officersskole, derefter Flyvevåbnets Officersskole og Forsvarsakademiet, men fra 1991 ved Hærens Officersskole, hvor han siden begyndelsen af 1990’erne først og fremmest har undervist i international politik og folkeret samt kulturforståelse. Han er cand. mag. i samfundsfag og idehistorie fra Aarhus Universitet og næsten bachelor i religionsvidenskab og minoritetsstudier fra Københavns Universitet (Åbent Universitet). Han har undervist ved Aarhus Universitet i studietiden, i gymnasiet og ved Københavns Universitet (kandidatstipendiat).

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…