Schengen, EU-regler om arbejdskraftens frie bevægelighed for slet ikke at tale diverse konventioner om flygtninge og menneskerettigheder, har nu for alvor sat sine spor i alle dele af det danske samfund.
Blandt andet også i landets fængsler og arresthuse, hvor man mange stedet i øjeblikket kæmper med overbelægning.
Man har simpelthen ikke plads til de mange indsatte, hvoraf lidt over en fjerdedel ifølge Kriminalforsorgens seneste opgørelse fra 20. november 2016 er udlændinge.
Og her fylder blandt andre somaliere, tyrkere og libanesere godt op og udgør med 1.048 indsatte lidt over en tredjedel af samtlige udenlandske indsatte på i alt 3.012 personer på opgørelsestidspunktet.
Må tage værksteder og besøgsrum i brug som celler
Konkret har 32 fængsler og arresthuse et belæg på over hundrede procent, og i gennemsnit ligger belægget for ale Kriminalforsorgens institutioner på 99,8 procent, skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.
En af højdespringerne i forhold til indsatte er Vejle Arrest, hvor der er plads til 32 indsatte, men hver der i øjeblikket er i alt 35. Det vil sige en belægningsprocent på 111.
Her er både besøgsrum og værksted nu er taget i brug som celler.
”Vi er et ny arresthus, og vi har derfor flere besøgsrum. Den har vi fyldt op, og i værkstedet er der etableret dobbeltbelæg. Det er udelukkende personalets opfindsomhed og kreativitet, der løser problemet,” oplyser arrestens tillidsrepræsentant, Jan Bruun.
Giver også store problemer for politiet
Overbelægningen giver ikke kun problemer for kriminalforsorgens personale.
Også politiet belastes, når de står med en anholdt, som de på grund af pladsmangel bag tremmerne har svært ved at få afsat.
Det er et problem, som Vejle Arrest har inde på livet.
Arresten ligger i trekantsområdet, og beliggenheden gør, at arresten i stort omfang bliver brugt af mange politikredse, men det er efterhånden sjældnere og sjældnere, at personalet kan hjælpe, når politiet ringer.
”Det er meget frustrerende. Vi vil altid gerne hjælpe, men der går ikke en dag, uden at vi må afvise politiet,” siger Jan Bruun.
Politisk er det blevet besluttet, at belægget for arresthuse højest må ligge på 95 procent og for fængsler maksimalt 96 procent, men som det så ofte sker, har virkeligheden ude i samfundet også her gjort det umuligt at efterkomme beslutningerne på Christiansborg.
Problemet bliver ikke mindre af, at Folketinget nærmest på samlebånd vedtager strengere og strengere straffe med det resultat, at folk skal sidde længer og længere tid i fængsel.
Svært at sende udlændinge til afsoning i hjemlandet
Uden de udenlandske kriminelle, der som nævnt i november 2016 optog 25 procent af pladserne, ville der dog være rigeligt med plads i danske fængsler og arresthuse.
Den oplagte løsning ville være at sende dem til afsoning i hjemlandet, men det er imidlertid svært at komme af med dem.
Ikke kun til lande, som i modsætning til Danmark nægter at tage imod deres egne kriminelle, men også til lande, som er samarbejdsvillige.
Det skyldes Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som opstiller minimumskrav til de forhold, strafafsonere skal afsone under, og det retter de danske myndigheder sig efter og undlader at sende kriminelle til afsoning i lande, der ikke opfylder kravene.
Sagen om de seks rumænere og en helt grotesk afgørelse
Sagen med tre rumænske kvinder og en rumænsk mand, som politiet havde anholdt og varetægtsfængslet på begæring af de rumænske myndigheder, har nu medført, at Danmark ikke kan sende dømte rumænere til strafafsoning i hjemlandet
Heller ikke, selvom de rumænske myndigheder kræver dem udleveret.
’
Således havde myndighederne i Rumænien via en europæisk arrestordre krævet kvinderne og manden udleveret til retsforfølgelse. Blandt andet var de tre kvinder tiltalt for menneskehandel i stor stil.
Via deres advokat fik rumænerne imidlertid held til at få udleveringen vurderet i Højesteret med henvisning til, at fængselsforholdene i Rumænien var i strid med menneskerettighederne.
Der var tale om, at de fire rumænere kunne komme til at afsone i et rumænsk fængsel, hvor der kun er et personligt rum på to til tre kvadratmeter per indsat.
På den baggrund afgjorde Højesteret den 31. maj 2017, at udvisningen ville være i strid med reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om minimumskrav til fængsler, og at rumænerne derfor ikke kunne udvises til strafforfølgning.
Herefter var politiet nødt til at løslade alle fire, da de ikke var hverken sigtet eller tiltalt for kriminalitet i Danmark.
Den afgørelse har nu fået helt groteske konsekvenser
Den 2. februar 2017 anholdt Nordjyllands Politi to rumænere, som de rumænske myndigheder havde efterlyst og krævet udleveret til fængsling, da de var dømt for henholdsvis vold med døden til følge og groft røveri.
Inden de danske myndigheder havde nået at effektuere udleveringen, faldt afgørelsen i Højesteret som nævnt den 31. maj, og det betød, at Rigsadvokaten af samme grund opgav at efterkomme de rumænske myndigheders krav om udlevering.
Herefter kunne politiet ikke gøre andet end at løslade rumænerne.
Og de kan ikke engang udvises som følge af Højesterets afgørelse, da de jo vil blive arresteret og smidt i fængsel i det øjeblik, de sætter deres ben i Rumænien.
Så derfor hænger danskerne takket være Højesteret og en konvention nu al evighed på seks kriminelle rumænere, som myndighederne i EU-landet Rumænien kræver udleveret, men ikke kan få udleveret
Forstå det, hvem der kan.
Her kan du læse meget mere om indsatte i danske fængsler:
file:///C:/Users/Bruger/Downloads/Kriminalforsorgens+Statistik+2016%20(3).pdf
Og her kan du læse Højesterets afgørelser om henholdsvis de tre rumænske kvinder og den rumænske mand:
http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Afgoerelseromudleveringophaevet.aspx
http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Afgoerelseomudleveringophaevet2.aspx
