Asylansøgere er flittige gæster i de danske retssale – som gerningsmænd. Det taler man ikke så meget om i politisk korrekte kredse, hvor asylansøgere helst skal fremstilles som forsvarsløse ofre.
Sidste år blev i alt 358 asylansøgere dømt for overtrædelser af straffeloven. De udgjorde 6,8 procent af de i alt 5.278 asylansøgere, der ved udgangen af 2017 opholdt sig i de danske asylcentre.
Jævnligt er der tale om den alvorlige del af straffeloven, med domme for vold og drab for slet ikke at tale om voldtægter og røverier.
Over seks procent af de voldtægtsdømte var asylansøgere
Dommene for voldtægt omfatter her voldtægt ved samleje og anden form for voldtægt end samleje.
Desværre skelnes der ikke i denne statistik.
I 2017 blev i alt 28 asylansøgere dømt for voldtægt med videre, og de udgjorde dermed 6,6 procent af samtlige voldtægtsdømte, idet en del af dommene altså også omfatter voldtægt ved samleje.
Her er der ikke tale om indvandrere i bred almindelighed, men specifikt om asylansøgere.
Hver sjette drabsdømt sidste år var en asylansøger
Overordnet set blev i alt 291 asylansøgere sidste år dømt for vold, herunder drab og drabsforsøg. Det svarer til 2,7 procent af samtlige 10.959 voldsdømte i 2017.
Men de nøjes ikke med at overfalde og slå og sparke tilfældige. I maj sidste år havnede et kærestepar på hospitalet efter et groft røveriske overfald begået af seks marokkanske asylansøgere fra et asylcenter i Gribskov. (Se link efter artikel)
Mord og drabsforsøg er også en del af billedet.
Således blev tre asylansøgere sidste år dømt for drab, og det betyder, at hver sjette af de atten drabsdømte sidste år var en asylansøger
Dertil kommer, at fire asylansøgere blev dømt for drabsforsøg og dermed udgjorde 3,6 procent af de i alt 112 personer, der i 2017 blev dømt for forsøg på manddrab.
Antallet af røveridømte asylansøgere løb sidste år op i i alt tretten, og som dermed udgjorde 1,8 procent af de i alt 710 samtlige røveridømte i 2017.
Dommene får ingen konsekvenser for deres asylansøgninger
Uanset om en asylansøger bliver dømt for drab eller voldtægt, forsætter behandlingen af hans asylsag, idet den dog kommer øverst i bunken til hastebehandling.
Først når sagen er afgjort, vil det få konsekvenser.
Bliver hans asylansøgning afslået, bliver han efter endt afsoning sendt ud af landet med den besked, at han aldrig nogensinde mere skal vise sig i Danmark.
Får han derimod asyl, kan han ikke udvises, men for asylansøgere med domme i den alvorlige ende af skalaen, vil det betyde, at de kun får lov til at blive her på såkaldt tålt ophold.
Og det skal, som integrationsminister Inger Støjberg (V) har formuleret det, ”være så utåleligt som muligt” med blandt andet anbringelse i det tidligere åbne fængsel Kærshovedgård midt ude på den tidligere jyske hede.
Kilde til denne artikel:
http://www.statistikbanken.dk/10061 (Tabelkode: STRAF42)
Læs også:
