Påskelammet kræver god vin

Kup på Vinhylden

 

Påsken er kirkens helligste tradition, og i den forbindelse fejres Jesus’ korsfæstelse og opstandelse påskesøndag med spisning af lam. I kirkelige kredse mener man endog, at Jesus selv har kendt til denne spise, fordi det var sådan, at jøderne selv fejrede, at de var blevet udfriet af fangenskabet i Ægypten. Skikken er så efterfølgende blevet overtaget af kristendommen men med den tilføjelse, at lammet er et symbol på påskens budskab om, at Jesus blev ofret som et uskyldigt lam. Guds lam, som han kaldes i biblen og i salmerne.

 

Dette kan vi så skænke en tanke, når vi sidder rundt om det veldækkede påskefrokostbord og mæsker os med god mad, som vi alt efter gemyt skyller ned med øl og snaps eller med en særlig god vin i dagens højtidelige anledning.

 

Vinhandlerpanelet hjælper nedenstående med det rigtige valg.

 

Hvidvin

 

 

 

Cave Cooperative La Chablisienne, 2015 La Pierrelée, Chablis ACC. Bourgogne, Frankrig – Normalpris 179,95 kr. – Tilbudspris pr. stk. ved køb af 12 flasker: 109,95 kr.

 

Denne lækre Chablis, der ved servering vil få enhver kogt, røget eller stegt fisk til at slå med halen, er lavet på Chardonnay druer, som er plukket på begge sider af floden Serein. Jordbunden, som dækkes af sten består af ler og limsten og forlener vinen med en god fedme og en afbalanceret syre.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal. www.philipsonwine.com

 

Rødvin

Læs også
Unge kultvine fra Argentinas højslette

 

 

 

Finca Allende, 2009 Rioja DOC, Rioja Alta, Briones, Spanien – Normalpris 229,95 kr. – Tilbudspris pr. stk. 149,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Denne Rioja, som er en glimrende ledsager til f.eks. en hvidløgsspækket lammekølle, er lavet på 100 pct. Tempranillo druer, som er plukket på 30-40-årige vinstokke. Farven er brillant kirsebær, og i næsen fornemmes noter af cigarkasse og tobak blandet med en sværm af røde bær som hindbær og ribs. Disse indtryk går igen i smagen, der dog yderligere krydres af vanilje fra de franske egetræsfade, som den gærede most har ligget på i 14 måneder.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund. www.theis-vine.dk

 

 

Læs også
Julegaveideen til fætter Torkel

 

Provinco Italia, 2015 Terre di Lava, Terre Siciliane, Rovento, Trentino, Italien –

 

Normalpris 149 kr. – 2 flasker for 250 kr. – Specialtilbud i uge 11: 99,95 kr. hos

 

MENY.

 

Provinco Italia er hjemmehørende i Sydtyrol, men laver rigtig god og velsmagende vin af druer fra hele Italien. Den aktuelle er således lavet af en blanding af Cabernet Sauvignon og Nero d’Avola og er som de fleste sicilianske vine rig på frugt og høj alkoholprocent, men samtidig også meget sødmefuld. Den kræver en kraftig lammestuvning som modspil.

 

Importør: GOBIvin, Valby. www.gobivin.dk

 

 

Læs også
Andrésens Tawny-dråber er et        ultimativt bud på gammel Portvin

 

 

Bodegas Asenjo & Manso, 2015 Ceres, Ribera del Duero DO, La Horra, Spanien – Normalpris 139 kr. – Rabatpris ved køb af 6 flasker 85 kr. pr. styk.

 

Bodegaen er et lille privatejet vinhus i Spaniens nok mest prestigefyldte vinområde, men ambitionerne er høje, og den kvindelige ønolog Natalia Calleja har fået lov til at udfolde sine innovative evner og har takket sin ejerkreds herfor med nogle enestående vine – 150.000 ca. om året, hvoraf en del er økologiske.

 

Importør: D’Wine, Aalborg. www.d-wine.dk

 


 

Domaine Notre Dame de Consignac, 2016 Côtes du Rhône Village ACVRC, Bourg Saint-Andéol, Ardèche, Frankrig – Kampagnepris 110 kr.

 

Læs også
Flotte vine til Mortens Aften

Denne perle fra Sydfrankrig er fremstillet af Grenache og Syrah druer, som er nøglen til de bedste vine i Rhône-dalen. Denne udgave er organisk dyrket, og i glasset udfoldes en duft af friske bær og frugter, som det er en fornøjelse at snuse til. Smagen er blød og rund, og finishen efterlader en lang smag af hvid peber.

 

Importør: Sigurd Müller Vinhandel, Aalborg. www.smv.dk

 


 

Bodegas Pinord, 2014 Vaquos Roble, Ribera del Duero DO, Pesquera de Duero, Spanien – Normalpris 125 kr. – Tilbud: 100 kr. pr. styk ved køb af 3 flasker.

 

Vingården Vaquos er opkaldt efter en lokal stamme, der levede langs med Duero-floden 6oo år f.Kr., og er det nyeste skud på vinvirksomheden Pinords besiddelser. Stamhuset har base i Penedes i Catalonien. Vinen er med sin smagssammensætning af modne bær, lakrids og vanilje lige det, som påskelammet sukker efter.

 

Importør: Vinslottet, Greve. www.vinslottet.nu

 

Læs også
Reb sejlet for Becheyvelle!

 

  

Cantine Ermes Cooperative, 2016 Eghemon Passimento, Terre Siciliane IGT, Santa Ninfa, Sicilien, Italien – Normalpris 99,95 kr. – Specialtilbud i uge 15 59,95 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Vinen, som er fremstillet af 70% Nero d’Avola og 30% lokaldrue Frappato, er tilegnet Don Vincenzo, en katolsk præst fra Pompeji, der hjælper fattige sicilianere, som er gerådet i juridisk uføre. Det er en absolut publikumspleaser, der hældes i glasset, for vinen er ret genialt komponeret med sin store mængde ingredienser af både frugt og krydderier samt en behagelig sødme, der alle fremmer drikbarheden.

 

Importør: Mega Vin, Odder. www.megavin.dk

 


 

Domaine Abbotts & Delaunay, 2016 Les Fruits Sauvages, Pays d’Oc IGP, Languedoc, Marseillette, Frankrig – Normalpris 99 kr. – Tilbudspris pr. styk ved køb af 3 flasker: 79,20 kr.

 

Vinhuset blev startet i 1996 af den australske vinmagerske Nerida Abbott, men blev i 2005 erhvervet af ønologerne Catherine og Laurent Delaunay, og de har givet en ny dimension til vinavlen i Sydfrankrig. 100% Cabernet Sauvignon drue ser man ikke tit på de kanter, men denne vin er både elegant og fløjlsblød og er meget lammevenlig.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup. www.propperiet.dk

 


 

Viña Santa Rita, 2016 Secret Reserve, Pinot Noir, Valle Central, Chile – Kampagnepris 79,95 kr. hos udvalgte MENY og Spar butikker. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 86419600.

 

Vinen er elegant, og som det ofte er tilfældet med Pinot Noir af god kvalitet, tager det ene glas nemt det andet. Ikke mindst, hvis den ledsager en lammekrone. Druerne er plukket forskellige steder i den store dal, Central Valle, og har således friskhed fra området Casablanca, rygrad og saft fra Colchagua kysten samt elegance og blødhed fra Maipo Alto.

 

Importør: Amka, Randers. www.amka.dk

 


 

InterBrosa, 2012 Finca Lomilla, Tierra de Castilla, Maro, Malaga, Spanien – Kampagnepris 79,95 kr. – På tlf. 86 91 18 44 oplyses nærmeste forhandler.

 

InterBrosa er stiftet i 1999 på Costa del Sol af den dengang danske vinindkøber Michael Albertsen og dennes spanskfødte kone, Carmen Portillo. Firmaet formidler vin i store mængder til en række lande. Den aktuelle vin er sat sammen af vintyperne Garnacha, Merlot og Syrah, som er plukket på 40 år gamle vinstokke. En flot vin til en meget overkommelig pris.

 

Importør: Amalie Vinimport, Hinnerup. www.amalie-vinimport.dk

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…