Østrig går nye veje og lukker 7 moskeer – bla. een hvor små børn skulle spille døde soldater

Børn spiller døde soldater i en tyrkisk moské

Pludselig er det blevet den omvendte verden i Europa. Hidtil har man her kun set særregler som har til formål at bane vejen for islam. Nu har man i Østrig set sig nødsaget til at lave regler, som har til formål at dæmme op for islam. Politisk islam.

 

Med Sebastian Kurz i spidsen har den ny regering ved brug af de nye særregler for nylig besluttet at lukke 7 moskeer og udvise omkring 40 imamer.

 

En af de moskeer, der skal lukkes er en tyrkiske moské, hvor børn lå på gulvet og spillede døde.

 

Det minder om en tilsvarende hændelse i en tyrkisk moské i Tyskland, som Den Korte Avis og flere andre for nylig skrev om.

 

Børnene i den tyrkiske moské i Østrig gennemførte angiveligt en rekonstruktion af slaget ved Gallipoli i 1915, hvor franske og britiske tropper forsøgte at erobre den osmaniske hovedstad Konstantinopel – i dag Istanbul. Forsøget mislykkedes, og det blev anset som en stor sejr for det osmanniske rige. Mange tyrkere – og præsident Erdogan – drømmer i dag om en genskabelse af Osmannerriget. (Berlingske)

 

Seks ud af de syv moskeer der skal lukkes er angiveligt tyrkiske.

 

Det er nyt, at et vesteuropæisk land lukker moskeer. Det er ikke tidligere set i Europa. Bare det at der nu eksisterer en “islamgesetz” – en lovgivning, der er målrettet islam, er nyt, se Wiener Zeitung her.

 

Uden at ryste på hånden brydes et kæmpetabu. Man diskriminerer. Det er jomfruelig grund, og en anden slags no-go-zone end dem der nu er talrige af i Europas ghettoer. Og det er da også heri man skal finde forklaringen på, at man i Østrig har set sig nødsaget til at tage dette skridt.

 

Hvis den del af islam der påbyder, at man som muslim ikke må integrere sig, men skal lægge afstand til de fri vestlige samfund, får lov til at “køre løs”, så ender det med den vestlige civilisations undergang.

 

Det har Sebastian Kurz og hans regering indset, og det er derfor skridtet nu tages, og de understreger, at dette kun er begyndelsen. Første skridt.

 

Delvist forbud er eneste mulighed, hvis vi alle skal være her

Hege Storhaug forklarer, helt som Ayaan Hirsi Ali også har forklaret det, hvad det er i islam som ikke går an i den vestlige verden ; at det er den såkaldte Medina-islam som er problemet. Se hendes artikel i rights.no her.

 

På Muhammeds færd til Medina, ændrede islam væsen. Fra i Mekka at have været fredelig og forkyndende, ændrede islam sig til, også at være et påbud om at bekrige og erobre. At efterleve dette går simpelthen ikke her iblandt os andre.

 

Men hvis muslimen kan holde sig til Mekka-delen, den religiøse del, og lade være med at engagere sig i Medina-delen, så er der ingen problemer.

 

Så vil muslimer uden problemer kunne leve sammen med andre slags mennesker, og være en del af deres samfund.

 

Problemet er bare, at Medina-delen er en uadskillelig del af islam, og at ignorere denne del, er for langt de fleste muslimer ikke bare utænkeligt. Det er blasfemi. Det vil være en grov krænkelse af både Allah og Muhammed.

 

Men det er det som Sebastian Kurz nu har taget første skridt til. At forbyde den politiske ideologiske del af islam. Det er den eneste mulighed hvis de fri vestlige samfund skal bestå, men det vil, mildest talt, give en del ballade.

 

Eneste løsning  

Alt er afprøvet. Alle mulige og umulige slags integrationtiltag er forsøgt igen og igen. Uden succes. Hvorfor ? Netop fordi integration er strengt forbudt. Alligevel er det lykkedes nogle få muslimer, muligvis op til ca. 25 %, men de er under hård pres fra de rettro – de såkaldt gode muslimer.

 

Des større gruppen af gode muslimer der insisterer på at følge alt i islam – hele pakkeløsningen – des større er presset på de muslimer som ønsker at leve frit og ligestillet.

 

Løsningen er anstændige repatrieringer. De muslimer som ønsker at leve strengt islamisk skal påbydes støtte til at slå sig ned i et islamisk samfundssystem, enten det de kommer fra eller en af de øvrige 56 islamiske lande. Derved vil de i tro, livsstil og samfundsindretning kunne leve i overensstemmelse med islam i sin helhed.

 

Det vil imidlertid have et nyt jerntæppe som global konsekvens. En deling mellem den fri vestlige verden og den ufri islamiske verden.

 

Det er muligvis den proces Sebastian Kurz og hans regering har taget hul på, og nu er gået i spidsen for.

Del på Facebook