Somaliske Leila Ali Elmi er valgt til Riksdagen – nu bærer en del af demokratiet i Sverige hijab

Da stemmeoptællingen i Göteborg var slut kom resultatet bag på de fleste: Somalieren Leila Ali Elmi havde sprængt listen og var valgt til Riksdagen for Miljøpartiet.

 

Leila Ali Elmi høje stemmetal er en illustration af, hvordan det voksende antal ikke-vestlige muslimer hurtigt kan få magt i det politiske system.

 

Leila Ali Elmi var stillet op langt nede på det lille Miljøpartis liste som nummer 21. Men allerede under den første optællingen, så de svenske partifæller, hvordan hun strøg forbi etablerede navne på listen.

 

Selv Miljøpartiets sekretær, der er ansvarlig for kommunikationen i Göteborg, Helena Munther, kendte hende knap nok. Da hun blev spurgt, svarer hun: “Jeg har jeg faktisk aldrig truffet Leila”, se GT her.

 

Helena Munther betegnede Leila som en ukendt.

 

“Mærkeligt. Partiets politiske sekretær har altså undgået den ganske græsrodsbevægelse som har båret Leila Ali Elmi frem”, skrev Ivar Arpi, der er lederskribent på den store avis SvD, i en kommentar på Twitter.

 

Men det er kun på overfladen, at det er mærkeligt. Det forekommer kun mærkeligt, hvis man ikke kender noget til somaliske klaner, islam og parallelsamfund. Her stemmer man på sine egne.

 

Men det ved Miljøpartiet næppe. Det er et parti, der kan sammenlignes med De Radikale og Alternativet i Danmark.

 

Et lukket land er rykket ind i et åbent land

Göteborg er blandt de svenske byer, hvor der bor flest med indvandrerbaggrund. Der er mange tegn på, at der er stærke parallelsamfund.

 

Leila Ali Elmi arbejder som tolk, og hun bor netop i et af de store indvandrertætte områder i Göteborg, Angered hedder det.

Læs også
Danmark har fået en ny stormoské – Den Korte Avis har været på besøg

 

Politisk korrekte vil nok klappe i hænderne og kalde det integration at hun er blevet valgt til Riksdagen. Men spørgsmålet er om det er det demokratiske Sverige, der vil præge Leila Ali Elmi eller om det er hende og andre indvandrere, som gadvist vil få indført mere sharia.

 

Meget tyder i hvert fald på, at ingen svenskere rigtig kendte Leila, og at hun var ret ligeglad med at føre valgkamp blandt svenskere.

 

GT.se skriver, at de har forsøgt at få fat i hende flere steder for at få en kommentar. Men det har været forgæves.

 

Det ser derimod ud som om, hun har ført en aktiv valgkamp blandt især somaliere.

 

Hun har brugt kræfterne på blandt andet det somaliske samfund i Göteborg.

 

Og valget af hende viser, hvor stærkt den somaliske klan er i Göteborg, skriver rights.no.

Læs også
Belgien islamiseres, og muslimer bliver mere radikale – myndighederne bortforklarer islams rolle

 

Her kan man se et politisk møde med Leila Ali Elmi her.

 

 

Generelt valgprogram

Det man kan finde og læse på svensk af Leila Ali Elmis valgprogram er meget generelt og taler om ligeværd og en god skolepolitik.

 

Men en betydelig del er blevet sagt og skrevet på somali.

 

Alle hendes indlæg på Facebook er tilsyneladende på somali.

 

Læs også
På vej mod islamisering i rekordfart: På blot to år har Sverige uddelt langt over hundrede tusinde statsborgerskaber

Og til vælgermødet på videoen bliver der tilsyneladende også udelukkende talt somali.

 

Her siger Leila Ali Elmi flere gange “inshallah”, der betyder, “om Allah vil”.

 

6:58 inde i optagelsen, siger Leila tilmed : “Inshallah Allah” og lige efter, lyder det som om, der bliver sagt : “Mujahedin”, der betyder hellig kriger.

 

Ivar Arpi fra SvD har ledt, gransket som det hedder på svensk, men ikke været ude af stand til at finde et eneste billede af Leila Ali Elmi uden hijab. Det skriver Petersonsblog.se

 

Islam sag står øverst, og er en pligt

Både Centerpartiet og Moderaterne har haft store problemer med muslimer. Når de først kom i gang med det politiske arbejde, viste de sig at være islamister, se DKA her og her.

 

Centerpartiet har måttet ekskludere hele to : Ebtisam Aldebe og Hasan Fransen, og Moderaterne Abdirizak Waberi.

Læs også
Vores naboland i opløsning: Nu har Sverige fået en regering med en minister, der hylder ekstrem islamist

 

Hvorfor ?

 

Fordi islam står øverst. Allerøverst. Det betyder, at islam er en pligt. Den gode muslim, der godtager islam i sin helhed, den såkaldte islamist, er således forpligtet til at islamisere.

 

Når en muslimsk kvinde, som Leila Ali Elmi bærer hijab, og i særdeleshed når farven er sort, så signalerer det, at man som islams repræsentant godtager islam i sin helhed dvs også sharia’en.

 

Uforenelighed umuliggør Leilas politiske målsætning

Når en islamist skal frem i politik i et vestligt land som Sverige, så har man intet valg. Man bliver nødt til at tale med to tunger, ellers ryger man ud ligesom de tre islamister fra Centerpartiet og Moderaterne.

 

“Jeg vil være med til at skabe et samfund, hvor alles ligeværd er en selvfølge og arbejde mod racisme og diskrimination”, se Fria Tider her.

 

Læs også
Svenskerne kriminaliserer nedladende ytringer over for ”kønsoverskridende identitet [og] udtryk”

Den målsætning bliver svær at efterleve, da den er uforenelig med islam og den sharia, som hun først og fremmest repræsenterer.

 

Nu er stemmerne talt op, og det er afgjort, at Leila Ali Elmi får det ene af Miljøpartiets to sæder i Rigsdagen.

 

“Et bedre eksempel på, at det er på månen at tale om holdningsmæssig integration, findes ikke.

 

En ung somalisk kvinde, der er vokset op i Sverige, bliver takket være sin somaliske klan i Gøteborg valgt til Riksdagen for et yderligtgående parti.

 

Velkommen til fremtiden, hvor tilhørsforhold til race, klan og stamme afløser det individbaserede demokratiet, vi har været så stolte af”, skriver Hege Storhaug på rights.no.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…