Muslimsk dreng nægtede at give kvindelig rektor hånd – nu får han støtte af S-kulturminister

Rektor på en skole i Oslo overrækker eleverne i en 10. klasse deres eksamensbevis.

 

Da en muslimsk dreng får sit bevis vil han ikke give den kvindelige rektor hånd.

 

Hun bliver perpleks og griber ud efter hans hånd. Men det får hun ikke noget ud af. Eleven trækker hånden til sig og går tilbage på sin plads.

 

Rektor kigger ud over salen, hvor elevernes forældre overværer elevernes skoleafslutning. Hun siger til dem og til eleverne:

 

“Folkens. Vi bor i Norge. Sådan kan vi ikke have det. Forældre, I bor i Norge. Jeres børn skal arbejde med norske kvinder, ellers får de ikke succes i Norge. Det må I tage fat i. I forældre, må tage fat i det”, siger hun i mikrofonen og ser ud over salen.

 

Det hele blev optaget på video, som gik viralt på de sociale medier og fik stor omtale, som her i VG.no.

Artiklen fortsætter under videoen…

Debatten om episoden viser, hvordan islam gradvist begynder at gennemsyre vesteuropæiske samfund i takt med, at antallet af muslimer vokser.

 

Den muslimske dreng er tydeligvis præget af rettro islam, hvor mænd står over kvinder. (Sura 4:34)

 

Kvinder er mænds ejendom og må ikke berøres af andre mænd.

 

Islam er en lovreligion, hvor Allah har givet de love mennesker skal leve efter.

 

Selv om det strider mod alle grundværdier i et sekulært samfund med frihed og ligestilling, får disse holdninger lov til at brede sig.

 

Skolens rektor forsvarede de norske værdier for frihed og ligestilling. Men det er ikke hende der får støtte og opbakning.

 

Tværtimod bredte der sig hurtigt en hetzagtig stemning mod hende, mens den muslimske dreng hurtigt generelt fik medier og politikeres støtte.

 

Kritikken blev så voldsom, at rektor sendte en beklagelse ud:

 

– Jeg har fået mange tilbagemeldinger og reaktioner på min håndtering av situationen som opstod. Det forstår jeg. Den var for stærk og konfronterende.

 

Socialdemokratiske kulturminister støtter islams regler

Men det var ikke nok for Norge socialdemokratiske nyuudnævnte kultur- og ligestillingsminister, Lubna Jaffery, der selv har rødder i Pakistan.

 

Man kunne måske forvente, at Lubna Jaffery trods sin baggrund ville have norsk kultur og ligestilling under huden:

 

Hun er født i Norge, og hun blev for en del år siden gift med en norsk mand i kirken. Og i sin ungdom meldte hun sig ind i Arbejderpartiet og stod på barrikaderne for ligestilling mellem kvinder og mænd, skriver det norske netmedie rights.no.

 

Men Samme dag som Jaffery tiltrådte som kultur- og ligestillingsminister, gik hun ud med en støtte til den muslimske dreng og undsagde rektoren i et interview med norsk TV, NRK:

 

Jeg synes, at det at give hånd er en fantastisk måde at vise respekt på, men der er også mange andre måder at vise respekt på, siger Jaffery. (gengivet fra rights.no)

 

Ja, vi har den islamiske måde, med hånden placeret over hjertet, når to af det modsatte køn hilser på hinanden. (her indskyder rights.no: “I Pakistan er det kun fundamentalister, der hilser sådan. Andre giver hånd”)

 

Men den norske kulturminister mener altså, at sharia-hilsener eller halal-hilsener er helt acceptable i Norge – på trods af at det er udtryk for, at mænd og kvinder ikke bør røre hinanden, da det kan vække manden seksuelt.

 

Lubna Jaffery bliver så spurgt: Bør man generelt hilse på hinanden i Norge ved at give hånd?

 

– Det er et individuelt valg, svarer hun.

 

Du vil altså ikke bede alle om at give hånd? spørger NRK.

 

– Nej, det er ikke kulturministerens opgave at bestemme, hvad folk skal gøre i deres liv.

 

Det er det norske netmedie rights.no ikke enige i:

 

Kulturministeren skal forsvare norsk kultur

Men halal-hilsenen betyder, at nordmænd gradvist bliver frataget vores måde at hilse på. Vi bliver tvunget ind i en halal- og haram-kultur, ligesom nordmænd allerede bliver tvunget til halal-slagtet mad.

 

“Det er kulturministerens opgave at arbejde for, at norsk kultur bevares, og i den kultur er ligestilling en helt grundlæggende kerne.

 

Desuden handler det ikke om “at beslutte, hvad folk skal gøre med deres liv”. Det handlede om en hændelse fra en ungdomsskole, hvor de unge får deres kulturelle ballast, som de vil tage med sig ind i voksenlivet.

 

Her lægger ligestillingsministeren sig altså pladask på maven for kønsdiskrimination i islams navn.

 

Islams holdninger breder sig

Men mere islam betyder flere konflikter.

 

Drengen var ikke en enlig svale.

 

Der er kommet frem, at der fra salen blev råbt “haram” – der betyder forbudt. Og at flere andre af de muslimske elever også nægtede at give den kvindelige rektor hånd.

 

Er det virkelig Arbejderpartiets politik at støtte sådanne holdninger? spørger rights.no den norske statsminister Jonas Gahr Støre.

 

De er selv dybt bekymrede og henviser til, at statsministen netop har besøgt den ekstrem-patriarkalske sharia-moske Central Jamaat-e Ahl-e Sunnat i Oslo.

 

Norge skal til valg til september.

 

I Danmark har den socialdemokratiske folketingspolitiker Bjørn Bratenburg en helt anden holdning. Han kritisere elevens menneskesyn:

 

“Det er ulækre billeder og udtryk for et menneskesyn, der ikke bare er undertrykkende og modbydeligt, det er uforeneligt med alt det, vestlige demokratier bygger på. Desværre bliver man ikke længere overrasket. Det foregår også i Danmark.” Det skriver han på de sociale medier ifølge B.T.

 

De to rettroende muslimer Sikkandar Siddique og Asmaa Abdol-Hamid var derimod straks på banen med en fordømmelse af rektor og en støtte til eleven.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…