Torsdag præsenterede regeringen sin store ghettoplan.
Planen skal forhindre, at indvandrertætte boligområder fungerer som lukkede verdener, der ofte er præget af arbejdsløshed, dårlig uddannelse, kriminalitet og andet.
Den er et meget positivt skridt. Men det er helt afgørende, at dette skridt bliver fulgt op af nye store indsatser mod ikke-vestlige, overvejende muslimske parallelsamfund.
Regeringens forslag
Regeringen kommer med en stribe konkrete forslag til at afvikle ghettoerne.
Der skal gives hjælp til udsatte børn. Forældre i ghettoområderne skal tvinges til at sætte deres børn i daginstitution.
Der skal sikres en bedre fordeling af gymnasieelever, så man ikke har gymnasier med en meget høj koncentration af elever med ikke-vestlig baggrund.
Ghetto-elever i 0. klasse skal bestå en prøve, der viser om de er klar til skolegang.
Man vil belønne kommuner, der er gode til at få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde.
Det skal blive lettere for boligorganisationerne at smide kriminelle ud af de indvandrertætte bebyggelser.
Kontanthjælpsmodtagere bliver ramt på økonomien, hvis de flytter til et ghettoområde. Folk på integrationsydelse kan slet ikke gøre det.
I særlige strafzoner inden for ghetto-områderne skal der kunne gives skærpede straffe – helt op til dobbelt straf for visse forbrydelser.
Sidst, men ikke mindst: Bygninger i skal rives ned, og indbyggerne skal spredes til andre steder, hvor der ikke er de samme koncentrationer af ikke-vestlige indvandrere. Målet er helt at fjerne ghettoer.
Den sjette ghettoplan siden 1994
Intentionerne er rigtige. Men nu skal det vise sig, hvor langt man når i praksis.
Dette er trods alt den sjette ghettoplan siden 1994. Med hver ny plan er der kommet mange store ord og forhåbninger. Hver gang har det vist sig, at man ikke har fået has på problemerne.
Men selv hvis denne ambitiøse plan lykkes i rimelig grad, står man tilbage med to afgørende problemer:
Meningen er, at man skal sprede ghetto-beboere til velfungerende områder. Men det kan skabe problemer i disse områder.
Og vigtigst alt: Selv hvis man kommer langt med at fjerne ghetto-bebyggelser, så vil det i sig selv ikke fjerne de ikke-vestlige, overvejende muslimske parallelsamfund.
Parallelsamfund består jo ikke kun af indvandrere, der bor samme sted. Vi har arabiske, tyrkiske og andre parallelsamfund, som rækker ud over de enkelte boligområder.
De skabes overalt, hvor indvandrere vender ryggen til det danske samfund og lukker sig om deres egen kultur og deres egne værdier.
Regeringens vilje til at tage fat på ghettoproblemerne bør påskønnes. Men al erfaring viser, at ghettoplaner i sig selv ikke løser problemerne med parallelsamfund af ikke-vestlige, overvejende muslimske indvandrere.
Muslimske parallelsamfund vokser
Det absolutte hovedproblem ligger fortsat i tilstrømningen til Danmark og ændringen af befolkningens sammensætning. Hvis man ikke får styr på det, vil heller ikke denne nye ghettoplan få den store virkning.
Forleden slog regeringen selv fast, at ”indvandrere og efterkommere i de kommende årtier vil udgøre en stigende andel af den samlede befolkning.” Dette sker til trods for den aktuelle nedgang i asylstrømmen.
Sagt lige ud: Vi får endnu større og stærkere muslimske parallelsamfund.
Parallelsamfund findes overalt, hvor indvandrere vender ryggen til det danske samfund og lukker sig om egne værdier og egen kultur – primært bygget på islam.
En stor del af disse indvandrere bor ikke i egentlige ghettoer. Men de er sandt for dyden del af et muslimsk parallelsamfund.
Derfor er der brug for to andre planer ud over ghettoplanen.
Dette bør gøres
For det første er der brug for en plan, der bremser den nuværende ændring af befolkningens sammensætning. Der er tale om en enorm udfordring, der kræver et samlet politisk svar.
Det kan ikke nytte noget, at landets regering passivt konstaterer, at ”indvandrere og efterkommere vil udgøre en stigende andel af den samlede befolkning”, hvis det betyder større muslimske parallelsamfund.
For det andet er der brug for en plan, der gør det klart, hvordan vi skal forsvare de bærende værdier i det danske samfund.
Hvor meget får danske skoleelever for eksempel at vide om den store værdi, der ligger i, at vores samfund ikke er styret af religiøse regler og autoriteter – altså et verdsligt samfund?
Hvor mange har en idé om, hvad der skal til for at forsvare dette samfund? Blandt andet ved at sige nej til skolelærere med islamisk tørklæde.
Det er politikernes opgave at formulere nogle mål for, hvordan vi som samfund sikrer vores grundværdier.
Ghetto-planen må følges op af disse to andre planer.
