Den 19. januar 2018 afholdt Folketinget en forespørgselsdebat om Grønland. Forespørgslen var rejst af Søren Espersen fra Dansk Folkeparti og motiveret dels i Grønlands økonomiske situation og dels i de kræfter, der på Grønland arbejder for Grønlands selvstændighed.
Normal foregår Folketingets drøftelser om Grønland i det særlige Grønlandsudvalg, hvor det grønlandske folketingsmedlem for partiet Siumut, Aleqa Hammond (SIU), der også er tidligere formand for Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, er formand.
Ifølge dagspressen fik Hamnmond formandsposten efter valget i 2015 som led i en regulær studehandel, hvor Hammonds modydelse er, at hun har lovet ikke at stemme imod regeringen i kabinetsspørgsmål. Det antages desuden, at Aleqa Hammond, der arbejder hårdt for grønlandsk selvstændighed og mener, at Danmark ikke skal blande sig i grønlandske forhold, har fået lovning på, at regeringen ikke vil blande sig i grønlandske forhold.
Hammonds økonomiske sump
Hvis man vil dykke nærmere ned i Hammonds private økonomiske sump, kan der henvises til omtalen søndag den 21. august 2016 i Ekstrabladet, der beskriver hvordan Aleqa Hammond har brugt sit kreditkort fra Folketinget til private indkøb for knap 13.000 kroner.
Hun forklarede dengang på sin Facebook-profil, at hun var nødsaget til at bruge kortet, der ifølge Folketingets rejseregler kun benyttes til at betale for tjenesteydelser så som taxa og fly i forbindelse med møder.
Trods alle bortforklaringer blev hun i august resolut ekskluderet fra partiet Siumut, og hun har siden været løsgænger i Folketinget.
Sagen om Aleqa Hammond kan tjene til at anskueliggøre, at vi ikke behøver at tage til de græske øer i det Ægæiske Hav for at finde eksempler på grelle eksempler på moralske brist og politisk misrøgt. De mange danskere, der har haft svært ved at forstå, hvordan Grækenland kunne drives ud i en statsbankerot, burde et øjeblik overveje situationen på Grønland.
Aleqa Hammond i Folketinget
Aleqa Hammond, der i efteråret 2014 måtte gå af som formand for Grønlands Landsstyre og formand for Siumut-partiet efter at have forgrebet sig på offentlige midler, blev den 18. juni 2015 valgt til det danske Folketing.
Grønland har ligesom Færøerne 2 pladser i det danske Folketing. Det andet grønlandske parti, IA (Inuit Ataqatigiits), blev repræsenteret af 37-årige Aaja Chemnitz Larsen. Hun er uddannet cand.scient.adm. og er tidligere direktør for Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq.
På Færøerne blev valgt den 48-årige Høgni Karsten Hoydal, der er formand for Tjóðveldi (Republikanerne). Han har været landsstyremand (minister) og er nu lagtingsmedlem. Han har tidligere været medlem af Folketinget og blev valgt i 2001, 2005 og 2007. Umiddelbart efter valget har han anmodet om orlov mhp at fokusere på det færøske lagting. Det færøske socialdemokrati (Javnaðarflokkurin) er herefter repræsenteret af Sjurdur Skaale – journalist, skuespiller og sanger, der i forvejen var medlem af Folketinget.
Det bemærkelsesværdige ved valget på Grønland er, at Siumut valgte den skandaleramte Aleqa Hammond. På Grønland blev hun fundet uværdig som landsstyreformand og som partiformand og blev afsat fra begge poster. Til spekulationerne om hendes værdighed i det danske Folketing, understregede hendes partifæller i Siumut dengang, at hun ikke blev dømt for noget. I øvrigt skulle hun have betalt de mere end 200.000 misbrugte offentlige kr. tilbage til Landskassen. Berlingske Tidende kunne dog i 2014 oplyse, at Aleqa Hammond tilbage i 1996 måtte modtage en dom for bedrageri.
Valgbarhed
Aleqa Hammond blev valgt, men det er Folketinget selv, der skulle afgøre om hun var værdig til at sidde i Folketinget – i øvrigt dengang som en sikker støtte til rød blok.
På baggrund af indstillingen fra Udvalget til Prøvelse af folketingsvalget den 18. juni 2015 godkendte Folketinget den 3. juli 2015 valget af Aleqa Hammond, Siumut, og Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit, til Folketinget.
Stemmeprocenten på Grønland var kun 49,9 og af de 7.831 stemmer, der blev afgivet på Siumut, fik Aleqa Hammond 3.745 stemmer. Af 7.904 stemmer til Inuit Ataqatigiit fik Aaja Chemnitz Larsen 2.540 stemmer.
Folketinget har dermed rent faktisk forholdt sig til om den dom, Aleqa Hammond modtog i 1996 for uretmæssigt brug af et betalingskort, skulle betyde, at Aleqa Hammond ikke er valgbar til Folketinget, jf. grundlovens § 30. Udvalget til valgs prøvelse og Folketinget fandt som nævnt, at dommen ikke var til hinder for, at Aleqa Hammond var valgbar til Folketinget.
Vi har således fået anskuelsesundervisning i den barokke situation, at en person, der ikke er værdig til tillidsposter i det grønlandske hjemmestyre, kan sidde i det danske Folketing!
Grundlovsændring nødvendig
På selve valgdagen den 18. juni 2015 så det længe ud til, at de Nordatlantiske mandater kunne blive afgørende for regeringsdannelsen. Som valget faldt ud på Færøerne og Grønland ville det have betydet 4 mandater til støtte for den røde blok. Denne situation har givet anledning til overvejelser om hensigtsmæssigheden af, at de Nordatlantiske mandater i en given situation har ret til at bestemme regeringssammensætningen i Danmark. Med overvægt til blå blok blev situationen ikke aktuel, men det ligger helt klart, at begrænsning af de Nordatlantiske mandaters indflydelse vil kræve en ændring af Grundloven.
Misbrug af offentlige midler på Grønland
Hammond-skandalen førte til valg på Grønland, men oplysningen om uregelmæssighederne overraskede egentlig ikke. I de senere år har der fra Nuuk været en strøm af forlydender om hjemmestyrets misbrug af offentlige midler, nepotisme, vennetjenester og kammerateri. Det er slemt, men værre er den generelle økonomiske situation på Grønland.
Grønlands økonomi
Grønlands Økonomisk Råd tegner et dystert billede af et samfund i tilbagegang. Økonomisk aktivitet som følge af mineral- og olieindvinding har lange udsigter, og mange år efter indførelsen af Grønlands Selvstyre er der ikke gennemført reformer, der kunne have understøttet en selvbærende økonomi. Aktuelt er der behov for budgetforbedringer i størrelsesordenen 1 mia. kr. svarende til 7 pct. af Grønlands samlede BNP. Samtidig foreligger der fremskredne planer for offentlige investeringer i erhvervsudvikling, råstoffer og turisme på 3,5 mia. kr. svarende til 25 pct. ag BNP. Hjemmestyret mener selv at kunne rejse 2 mia. kr. og resten skal lånes med garanti fra Landskassen. Grønlands Økonomiske Råds samlede vurdering af investeringsprogrammet er at det ikke er rentabelt.
Grønland er i dag fortsat helt afhængig af én bestemt sektor: fiskeindustrien, som står for næsten 90 pct. af eksporten.
Samtidig er Grønland totalt afhængig af de 4,7 mia. kr., som bloktilskud og refusioner fra Danmark og tilskud fra EU udgør – svarende til mere end halvdelen af Landskassens samlede indtægter! Hertil kommer for Danmarks vedkommende udgifter til overvågning og suverænitetshævdelse, herunder fiskeriinspektion samt eksempelvis eftersøgnings- og redningstjeneste på i øjeblikket 500 mio. kr. men stigende i de kommende år som følge af det øgede fokus på Arktis.
Ledigheden er stigende og skønnes nu til omkring 10 pct. af arbejdsstyrken, og selvom Landskassen har været begunstiget af ekstraordinære indtægter, er der store underskud.
Grønland kan ikke selv løse problemerne
Selvom Grønland for tiden har et meget selvstændigt Hjemmestyre, er der ingen grund til at tro, at Landsstyret selv vil kunne løse problemerne. For det første er det klart, at indkomstoverførslerne fra Danmark vil ophøre i tilfælde af Grønlandsk selvstændighed. For det andet – hvis Danmark eller andre lande havde været i samme situation, ville mappemændene fra IMF og andre internationale kreditinstitutioner hurtigt aflægge os besøg og diktere vilkårene for at undgå en statsbankerot. Grønlands særlige statsretslige stilling forhindrer den type økonomisk sanering.
Rigsfællesskabet og Aleqa Hammond
Det er ikke kun Aleqa Hammond, der har svigtet – skiftende landsstyreformationer har tydeligvis ikke levet op til deres ansvar, og derfor er det bekymrende, at der tilsyneladende ikke sker noget for at rette op på situationen. Det er på høje tid, at Danmark og Grønland nu i Rigsfællesskabets ånd sætter sig sammen for at få en alvorssnak om den økonomiske knibe, Grønland befinder sig i.
Grønland skulle nødig – som følge af regeringens berøringsangst og misforstået respekt for Hjemmestyret – ende i samme situation som Færøerne i begyndelsen af 90´erne.
Hvis der først opstår international opmærksomhed om den fortvivlede situation, vil det ikke bidrage til at styrke Danmarks renommé eller kreditværdighed.
I Grønlands tilfælde kan vi ikke overlade oprydningen til IMF, ECB og EU. Danmark skal selv til lommerne, og det kan godt blive dyrt!