Erhvervsministeriet meddelte onsdag den 14. marts 2018, at regeringen har besluttet at følge indstillingen fra Det Systemiske Risikoråd, om at den såkaldte ”kontracykliske buffersats” sættes til 0,5 pct. med virkning fra den 31. marts 2019.
Konsekvensen af beslutningen er, at penge- og realkreditinstitutter skal sætte yderligere 7 mia. kr. til side nu, hvor det går godt i dansk økonomi, således at institutterne kapitalmæssigt er bedre polstrede, hvis økonomien på et tidspunkt vender.
Af misforstået venlighed overfor de uansvarlige pengeinstitutter vil regeringen ”afvente” udviklingen, før der tages stilling til at følge Det Systemiske Risikoråds anbefaling af at forhøje den kontracykliske buffersats til 1 pct.
Det kan dog vise sig at være en stakket frist. Nye internationale kapitalkrav, kan meget nemt betyde, at de danske banker og realkreditinstitutter snart skal sætte væsentligt større beløb til side.
Basel-komiteen (Basel Committee on Banking Supervision, BCBS), der holder til hos Bank for International Settlements i Basel i Schweiz, nåede i december frem til de sidste anbefalinger i den pakke af bankreguleringer, der skal minimere risikoen for en ny finanskrise i stil med den, der ramte i 2008-2009.
De såkaldte Basel IV reformer, der anbefales af Basel-komiteens Group of Central Bank Governors and Heads of Supervision, GHOS, indeholder bl.a. nye kapitalkrav til de største banker i verden.
Fravær af konkurrence i Danmark betyder dyrere lån
Basel IV indebærer en regning på 78 mia. kr. til de store danske banker, når de nye regler er fuldt indfaset i 2027. Det har et ekspertudvalg under Erhvervsministeriet regnet sig frem til. Det betyder, at de såkaldte SIFI-banker – som er for vigtige for det danske samfund til at gå ned – skal polstre sig med yderligere 78 mia. kr. over en årrække.
Det er bemærkelsesværdigt, at direktøren i pengeinstitutternes brancheorganisation, FinansDanmark, tilkendegiver, at øgede kapitalkrav i Danmark vil gøre danske lån dyrere. FinansDanmark-direktør Ulrik Nødgaard siger, at denne ekstra kapitalbinding vil få en negativ effekt på vækst, jobskabelse og boligmarkedet
Pengeinstitutternes brancheorganisation bekræfter hermed, at der ikke er konkurrence på de danske kapitalmarkeder, ellers ville udbyderne ikke uden videre kunne vælte øgede omkostninger over på låntagerne.
Bankerne har store overskud og udbetaler store udbytter til aktionærerne
Bankerne tjente i 2017 rekordstore overskud, og kunderne betaler mere og mere i gebyr. Bankerne har skruet op for valutagebyrer, servicegebyrer og bidragssatser, så deres indtægter på området vokser kraftigt disse år. På to år er gebyrerne vokset med en sjettedel, og ser man tilbage til 2011, er priserne steget med mere end 50 procent. Indtægter fra gebyrer i ti af landets største banker er samtidig på fem år steget med næsten 40 procent. Fra 34,3 mia. kroner i 2013 til godt 47,4 mia. kroner i 2017.
Samtidig er prisen på andre varer og tjenester i samfundet kun steget i begrænset omfang.
Når bankerne kan kradse gebyrer ind i den størrelsesorden, bekræfter det, at konkurrencen mellem bankerne er sat ud af funktion. Sektoren virker som et kartelmarked, hvor pengeinstitutterne kan skrue op og op for gebyrerne, uden at det rigtigt får negative konsekvenser for de enkelte institutters markedsandele.
Det kan imidlertid undre, at bankerne i en situation, hvor de får brug for at konsolidere og polstre sig yderligere, finder det betimeligt at konkurrere om eksorbitante udbyttebetalinger til aktionærerne?
Er ansvarlighed en mangelvare i danske banker, eller regner FinansDanmark med, at det igen er ”bankpakker” fra skatteborgerne, der skal afværge den totale bankerot?
