Cape Town i Sydafrika er ikke den eneste storby, der vil rammes af mangel på rent drikkevand men den første, der konstaterer, at der om et par måneder kan være katastrofal vandmangel.
Iflg. BBC News (11.01.18) er der 11 andre storbyer, der vil få problemer med mangel på vand: San Paolo, Bangalore, Beijing, Cairo, Jakarta, Moskva, Istanbul, Mexico City, London, Tokyo og Miami. Vandforurening er også et tiltagende problem, og desuden vil behovet for rent drikkevand stige i de kommende år pga. ændret levevis, klimaændringer og befolkningstilvækst. Hvis man via brønde tømmer vandførende lag i byens undergrund, kan man risikere, at byen synker. Jakarta har problemet.
I oldtiden var der også vandmangel i storbyer som fx Rom, og man opførte akvædukter, der kunne lede vand fra bjergene ned til byerne. Der er stadig akvædukter og ruiner fra tiden – de mest kendte er græske og romerske, og nogle anvendes endnu. En af de ældste var en 48 km lang kanal til Ninive i det nordlige Irak fra år 690 før Kristi fødsel. Vandmanglen skyldtes bl.a. byernes befolkningstilvækst.
Udover afsaltningsanlæg kunne man i dag bygge moderne akvædukter. Der sendes gas via rør fra Rusland til Europa, og på lignende måde kunne man sende vand fra de norske fjelde og Alperne ned til Sahara. Man kunne måske omdanne ørkenen til et grønt område. Kun fantasien sætter grænser.
I organisationen Water-for-Life (www.water-for-life.org) beskriver ing. Henning Madsen, hvordan man via rør kunne sende vand over lange afstande. Rørene kunne lægges i jorden, hvor der vil være frostfrit. Der er store mængder fersk vand i Norge, som kunne anvendes i Sydeuropa og Nordafrika i stedet for at lade det blandes med det salte havvand, som i forvejen er under stress pga. afsmeltning af is i Grønland, hvilket måske kan ændre Golfstrømmens kurs, så vort klima blev koldere.
Mangel på vand er et problem, som man har kendt længe, men de politiske ledere venter ofte til et problem er akut – og man tænker på den franske dronning Marie-Antoinette (1755-93, g.m. kong Ludvig 16, konge af Frankrig 1774-92). Da folket manglede brød, sagde hun: Jamen, så giv dem da kage! Omskrevet til i dag: Har folk ikke vand, jamen så giv dem da vin!
Politikerne har de sidste 100 år taget mange forkerte beslutninger. Da bilen blev opfundet stod valget mellem en el- eller benzinbil! Gennem mange år satte man bly til benzinen for at formindske tændingsbanken – opfinderen Thomas Midgley (1889-1944) døde selv af blyforgiftning. At plastre Nordsøen til med vindmøller vil måske blive en af tidens største og dyreste fejltagelser – og ende i skrot om 20-25 år, når de er udtjente. De mange vindmøller dækker i dag kun 0,8% af verdens energi. Vi følger i Tvinds fodspor i stedet for Niels Bohrs. Han troede på kernekraft til fredelige formål.
Vi kunne have haft thorium kernekraft fra år 2000 og ville ikke have haft de store udledninger af CO2 i atmosfæren og måske ikke haft de nuværende klimaændringer. Thorium kernekraft blev udviklet i 1960erne men stoppet af præsident Nixon, da thorium ikke som uran kunne bruges til bomber. Lande som Kina, Indien, Frankrig, Tyrkiet, Norge, USA, UK o.a. er i færd med at udvikle thorium, som Kirk Sorensen (tidligere NASA raketingeniør og udvikler af thorium) kalder fremtidens grønne atomkraft og findes i så rigelige mængder, at vi aldrig løber tør for energi. Næste thoriumkonference ThEC18 finder sted i Bruxelles 29.-31. oktober 2018. Energiminister Lars Chr. Lilleholt anbefales at deltage.
Andre civilisationer er gået til grunde pga. konflikter og mangel på vand, og for at vor nuværende civilisation kan overleve, kræves der vand og rigelig med energi til bl.a. afsaltning af havvand.
