Landsmøde: Inger Støjberg meldte sig i kampen om Venstres sjæl – og fik sendt en tak for sidst

Venstres landsmøde i weekenden kom i høj grad til at dreje sig om udlændingeminister Inger Støjberg.

 

Op til og under landsmødet gik hun målrettet efter at sende nogle signaler til medierne, der helt forudsigeligt vakte opsigt.

 

Hun fik alt og alle til at debattere, om hun var kandidat til at efterfølge Lars Løkke.

 

Mellem linjerne fik hun samtidig sendt en tak for sidst til selv samme Lars Løkke.

 

Kampen om Venstres sjæl

Over for journalisterne undlod Støjberg omhyggeligt at give sin støtte til Kristian Jensen som Løkkes afløser. På et direkte spørgsmål fra Jyllands-Posten svarede hun bare:

 

”Jeg synes, den som bliver valgt som formand for Venstre, skal være formand for Venstre.”

 

Hvordan med hende selv som formand? Også her gav Støjberg et ikke-svar: Hvis man skal være formand for partiet, skal man have evnen, lysten og viljen.  Viljen havde hun, lød det, men hun vidste ikke, om hun havde evnen og lysten.

 

Men Støjberg afviste altså ikke, at hun kunne forsøge at blive formand efter Løkke.

 

Inger Støjberg ved selvfølgelig, at pilen peger mod Kristian Jensen som Venstres næste formand. Det er jo også i pagt med V-traditionen for, at en afgående formand afløses af næstformanden.

 

Når hun alligevel fastholder muligheden for selv at stille op, er det, fordi hun ikke vil give op på forhånd. Hun vil blande sig i kampen om Venstres politiske sjæl.

 

Venstre er langt fra et rent liberalt parti

Venstre kalder sig ”Danmarks liberale parti”. Men den betegnelse er langt fra fyldestgørende.

 

Venstre præges naturligvis af liberale anskuelser. Men de blander sig med, hvad man kan kalde ’nationalkonservativt’ tankegods.

 

Det gælder partiets medlemmer. Og det gælder især partiets vælgere, hvor langt de fleste ikke er særlig renlivede liberalister.

 

Hvis Venstre var et klokkerent liberalt – eller om man vil: liberalistisk – parti, ville det have langt færre vælgere. For liberalismen står ikke særlig stærkt i den danske befolkning.

 

Man kan føje til, at de meget liberale partier heller ikke klarer sig særlig godt ude i Europa.

 

Venstre har i vidt omfang taget velfærdssamfundet til sig. Og i værdipolitikken har man siden Anders Fogh Rasmussen bevæget sig stadig længere i retning af en stram udlændingepolitik.

 

Liberalisten Kristian Jensen

Men med den udvikling er det noget af et paradoks, at Kristian Jensen står til at blive partiets næste formand.

 

Kristian Jensen har udpræget sin baggrund i den liberalistiske tradition inden for Venstre.

 

Han har bekæmpet enhver grænsekontrol.

 

Kristian Jensen har heller ikke set noget problem i, at muslimske kvinder bærer islamisk tørklæde overalt. På god liberalistisk vis mener han, at det svarer til, at danske kvinder har blottet og piercet navle!

 

I det hele taget synes Kristian Jensen at have været meget uvidende om islam og helt uvillig til at sætte sig bedre ind i, hvad islam er.

 

Det samme kan man sige om Lars Løkke.

 

Til trods for, at den ikke-vestlige indvandring i høj grad kommer fra muslimske lande og sætter et voksende islamisk præg på Danmark, har hverken Løkke eller Jensen seriøst forsøgt at vurdere, hvad det betyder.

 

National selvbestemmelse og stram udlændingepolitik

Når Inger Støjberg fastholder, at hun kunne finde på at deltage i kampen om magten i Venstre, har det formentlig meget med disse ting at gøre.

 

Hun ser sig selv som liberal. Men hun frygter, at Venstre bliver præget af en liberalisme, der har for lidt ’nationalkonservatisme’ i sig, og som er naivt i forhold til islamisk fundamentalisme.

 

Inger Støjberg kan, som så mange andre politikere, have personlige ambitioner bag det, hun gør. Men hun fører også en kamp om Venstres sjæl.

 

Hendes udgave af Venstre rummer ikke bare det liberale, men også national selvbestemmelse og stram regulering af ikke-vestlig indvandring.

 

Støjberg ikke tryg ved Jensen

Lars Løkke og Kristian Jensen har udviklet deres synspunkter. De er blevet strammere, når det gælder udlændingepolitik, værdikamp og grænsekontrol, end de var engang.

 

Det er de blevet presset til af asylstrømmen og af samarbejdet med Dansk Folkeparti.

 

Men Støjberg er tydeligvis ikke tryg ved den kurs, Kristian Jensen kan finde på at lægge som afløser for Løkke. Derfor fastholder hun sin kamp, selv om hun kan få svært ved at blive formand.

 

Solooptræden svækkede Løkke og Jensen

Inger Støjberg må have været klar over, at hendes solooptræden på landsmødet kunne give ballade:

 

Hun stjal det meste af opmærksomheden på partiets sidste landsmøde inden folketingsvalget.

 

Hun svækkede Lars Løkke ved at føre en diskussion om hans afgang – som om han allerede var på vej ud.

 

Og hun svækkede Kristian Jensen ved ikke at give ham sin støtte.

 

Tak for sidst

Hun gjorde det i kampen for partiets sjæl. Men måske ønskede hun også at sende en tak for sidst til Lars Løkke.

 

Ved den seneste regeringsrokade i september fjernede Løkke Marcus Knuth som udlændingeordfører. Knuth havde været en tæt og god partner for Støjberg. Han havde blandt andet en stor andel i burkaforbuddet.

 

Ikke desto mindre fjernede Løkke ham. Et slag i ansigtet ikke bare på Knuth, men også på Støjberg.

 

Hvis hun ønskede at sige tak for sidst til Løkke på landsmødet, kan man vist konstatere, at det lykkedes.

Del på Facebook