Hed sommer udløser kup på vinhylderne – læs de gode tilbud her

Kup på Vinhylden

 

Oven på en ekstrem varm sommer, hvor rosévinen har haft gyldne tider, så kører vintoget igen, og Den Korte Avis’ panel af eminent gode vinimportører skruer op for sluserne til spændende vine, som generelt koster en del mindre, end de er værd.

 

Vin med bobler

 

 

 

Caves Primavera, Celebre Data Rosé, Vinho Espumante de Qualidade, IG Beira Atlantico, Bairrada, Portugal – Kampagnepris 59,95 kr. hos Meny- og Spar-butikker. På tlf. 86419600 oplyses nærmeste forhandler.

 

Denne boblende rosévin er fremstillet efter champagnemetoden udelukkende på den berømte portugisiske rødvinsdrue Baga. Farven er flot Østersø laksefarvet, og smagen er elegant og frisk med gode noter af hindbær. En fin vin at modtage sine venner med eller at servere til tapas.

Importør: Amka, Randers. www.amka.dk

 

Hvidvin

 

 

Adegas Almiñor, 2016 Serra da Estrela, Albariño, Rías Baixas DO, Galicien, Spanien – Kampagnepris 96 kr.

 

Den i Danmark ret ukendte druesort Albariño har en lille og tæt klase af gyldengrønne druer, der i moden stand har et højt sukkerindhold. Når den er vinificeret har den en dejlig aromatisk intensitet, og smagen minder meget om æble og fersken. En fortræffelig ledsager til ”alt godt fra havet”.

Læs også
God vin lysner en trist november

Importør: Sigurd Müller Vinhandel, Aalborg. www.smv.dk

 

Rødvin

 

 

Chateau de Fonbel, 2014 Saint-Emilion Grand Cru AS-EGCC, Gironde, Bordeaux, Frankrig – Normalpris 249,95 kr. – Tilbudspris 159,95 kr. ved køb af 12 flasker.

 

For fans af vine fra Bordeaux er det en fryd at notere, at stadig flere danske vinimportører igen opgraderer disse herlige produkter. Årsagen er selvfølgelig, at de bordelaise vinbønder efter mange års griskhed er kommet til fornuft og nu sælger deres vin til overkommelige priser.

 

Slottet ejes af familien Vauthier, berømt ejer af topslottet Château Ausone. Vinen er sammensat på sin helt egen måde og indeholder udover de normale druetyper Merlot og Cabernet Franc også 10 pct. Cabernet Sauvignon og 10% Petit Verdot/Carmenère.

 

Et eventyr for sig selv.

Læs også
Halloween og Mortens Aften kræver sin Rom

Importør: Theis Vine, Charlottenlund. www.theis-vine.dk

 


 

Bodegas Hermanos Sastre, 2015 Viña Sastre Crianza, Ribera del Duero DO, La Horra, Burgos, Spanien – Normalpris 249 – Tilbudspris 149 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinhuset Sastre har sit udspring i 1950’erne, hvor Severiano Sastre var en af vinområdets pionerer. Hans og senere hans sønners indsats har skabt en vingård, hvis vinproduktion ligger på højde med superproducenters som Vega Sicilia og det dansk-ledede Dominio de Pingus. Den årlige produktion udgøres af 250.000 flasker, og topvinen hedder Pesus. Men man kan med stor fornøjelse starte med Viña Sastre. Så prøv det!

Importør: D’Wine, Aalborg. www.d-wine.dk

 

 

 

Cantine Dezzani, 2013 Miliasso, Barbera d’Asti Superiore DOCG, Cocconato, Piemonte, Italien – Normalpris 179 kr. – Tilbudspris 99,95 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

Læs også
Julens bedste gave til vinentusiasterne

 

Vinfirmaet Dezzani blev etableret i 1934 og er stadig i familiens eje. Vinen er lavet af 100 pct. Barbera-druer og er en rigtig ”Muntermacher”, hvilket betyder, at det ene glas nemt tager det næste, når proppen er af flasken. Harmoni er den betegnelse, som passer bedst på vinen, og dens anvendelse i forbindelse med mad er universel.

Importør: Mega Vin, Odder. www.megavin.dk

 


 

Les Vignobles Foncalieu, 2017 Le Versant, Pinot Noir, Pays d’Oc IGP, Languedoc-Roussillon, Frankrig – Normalpris 109,95 kr. – Tilbud: 2 flasker for 150 kr. På telefon 20403046 oplyses nærmeste forhandler.

 

Le Versant er et fællesnavn for en række forskellige vintyper. Den aktuelle er således lavet af Pinot Noir druer i Languedoc, og selvom dette område ikke normalt brillerer i denne drue, så er Le Versant-udgaven faldet fint ud. Den oser af hindbær på en frisk, let og elegant måde og har ikke den bitre eftersmag, som man tit møder på de kanter.

Importør: Fortium Vine, Hinnerup. www.fortium.dk

 


 

Cantina Poggio Al Tesoro, 2016 Solebello, Toscana IGT, Castagneto Carduccia, Bolgheri, Italien – Normalpris 109,95 kr. – Tilbudspris 79,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

Læs også
Dansk champagne-gin

 

Vinhuset ligger i hjertet af Bolgheri, som er hjemsted for de berømte Supertoscanere, og det fremstiller nogle højkvalitetsvine baseret på druesorten Sangiovese og tilsat en smule Merlot og Canaiolo. Vinen her, som i øvrigt er økologisk, kan drikkes nu, men vil vokse i modenhed og kompleksitet, hvis man vælger at gemme den et par år. Så vil tålmodigheden til gengæld også lønne sig, når den hældes i glasset til en god grillbøf.

Importør: Philipson Wine, Kokkedal. www.philipsonwine.com

 

 

Domaine Dauvergne Ranvier, 2016 D&R, Costières de Nîmes AOP, Laudon, Rhônedalen, Frankrig – Normalpris 99,95 kr. – Tilbud: 2 flasker for 150 kr.

 

Vingården, som ligger i den sydligste del af Rhône-dalen, blev overtaget af Francois Dauvergne og Jean-Francois Ranvier i 2004, og sammen har de udviklet den til at være et af områdets højst estimerede blandt internationale kendere. Fra glasset stiger en intens duft af kirsebær, og smagen er en eksplosion af frugtrigdom, som stammer fra Syrah- og Grenache-druer.

Importør: GOBIvin, Valby. www.gobivin.dk

 


 

Læs også
Nu er vinhøsten godt i gang

Domaine Lalande, 2016 Les Haut de Lalande, Cité de Carcassonne IGP, Languedoc-Roussillon, Frankrig – Normalpris 99 kr. – Tilbudspris 69 kr. pr styk ved køb af 3 flasker.

 

Vingården blev grundlagt i midten af den 17. århundrede af en af arkitekterne bag Canal de Midi, Paul Riquet, samtidig med at kanalen blev gravet og muliggjorde sejlads frem og tilbage mellem Middel- og Atlanterhavet. På det tidspunkt omfattede landbruget 2000 hektarer, men i dag udgør vinmarkerne 125 hektarer. Vinen er sat sammen af Merlot, Cabernet Sauvignon, Petite Verdot og Syrah og fremstår elegant og blød.

Importør: Propperiet, Brædstrup. www.propperiet.dk

 

 

 

Vignerons de Narbonnais, 2017 Villa Mansay, Pays d’Oc IGP, Languedoc-Roussillon, Frankrig. Normalpris 75 kr. – Tilbudspris 65 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Vinen er en blanding af Syrah og Cabernet Sauvignon, og i det sydfranske Middelhavsområde giver det en eksplosion af røde frugter med noter af krydderier og et strejf af træ. Smagen er blød og rund og opfylder de fleste krav til en god dagligvin. Et godt bud på en vin til stegt ål.

Importør: Vinslottet, Greve. www.vinslottet.nu

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…