Tjekkiets parlament skal drøfte et forbud mod islam

Jiri Kobza (skærmprint YouTube)

De muslimske migranter i Europa kommer fra ”en kultur af mordere og religiøst had.”

 

Så skarpe faldt ordene, da Tjekkiets socialdemokratiske præsident, Milos Zeman, i 2015 var hovedtaler ved en anti-islamisk demonstration. Det skriver Kristelig Dagblads korrespondent fra Tjekkiet.

 

Islam er i dag en anerkendt religion i Tjekkiet, men med visse begrænsninger.

 

Således må muslimer her i modsætning til for eksempel i Danmark blandt andet ikke oprette skoler og afholde religiøse ceremonier i det offentlige rum.

 

 

Islam er en ideologi på linje med nazisme og fascisme

Og nu skal det tjekkiske parlament diskutere, om islam fortsat skal være en anerkendt religion i landet. (Kristeligt Dagblad)

 

Det er det indvandringskritiske og i øvrigt også EU-kritiske parti, Frihed og Direkte Demokrati, der står bag forslaget om at forbyde islam. Partiet har over 10 procent af stemmerne.

 

”Vi har foreslået, at alle ideologier, der fremmer had og vold, skal forbydes. En af de ideologier er islam. Og så er der fascisme og nazisme,” siger Jiri Kobza, der er parlamentsmedlem for Svoboda a pímá demokracie (SPD), som partiet hedder på tjekkisk, til avisen.

 

 

Kobza forklarer, at han og partiet ikke kun definerer islam som en religion, men også som en ideologi. Derfor mener partiet, at man kan og bør forbyde islam.

 

”Hvis nogen opfordrer til, at man skal slå vantro og jøder ihjel, er det ikke fredens religion,” understreger Jiri Kobza.

 

I flere Østeuropæiske lande er der modstand mod indvandring fra muslimske lande. De gælder især de fire lande Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovenien, der tilsammen kaldes Visegradlandene. Men også socialdemokratiske ledere, som for eksempel Robert Fico, der netop er gået af som ministerpræsident i Slovakiet, samt præsidenten i Tjekkiet, Zeman, er stærkt kritiske overfor islam og muslimsk indvandring.

 

Socialdemokraten Bohu-slav Sobotka, der var premierminister fra 2014 til 2017, sagde sidste år til den østrigske avis Die Presse, at han ikke ønskede flere muslimer i landet (Kristeligt Dagblad)

 

Den Korte Avis har flere gange skrevet om den kritiske holdning til islam og indvandringen fra muslimske lande som for eksempel her og her.

 

Islam er forvejen forbudt i Slovakiet

Tjekkiet sydøstlige nabo, Slovakiet, vedtog i slutningen af 2016 et lovforslag, der gør det umuligt for islam at blive anerkendt som statsreligion. Det skrev independent.co.uk.

 

Blandt andet kræver loven, at en religion skal have mindst 50.000 tilhængere for at bliver anerkendt i Slovakiet.

 

Og her kniber det lidt for islam, da der kun bor lidt over fem tusinde muslimer i landet, og deres muligheder for at nå op over antallet 50.000 er meget små.

 

Således modtog Slovakiet ifølge OECD blot 160 asylansøgere sidste år, og langt de fleste af dem kom fra Ukraine.

 

Tabte en sag om flygtninge ved EU-domstolen

Da EU’s ministerråd i 2015 vedtog en kvotefordeling af flygtninge fra Syrien, stemte Slovakiet imod sammen med Ungarn, Polen, Tjekkiet og Rumænien, og landene har siden værget sig mod at modtage flygtninge fra EU-kvoten.

 

I september sidste år tabte Slovakiet og Ungarn en sag ved EU-Domstolen, hvor de havde forsøgt at få kvotefordelingen kendt traktatstridig.

 

EU-kommissionen har siden truet med økonomiske sanktioner mod de lande, som nægter at indgå i EU’s fordeling af syriske flygtninge.

 

Det vil sige de tidligere østeuropæiske lande.

 

Takket være retsforbeholdet er Danmark ude af det system.

 

 Læs også:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tjekkiets-parlament-diskuterer-forbud-af-islam

 

https://www.independent.c

o.uk/news/world/europe/slovakia-bars-islam-state-religion-tightening-church-laws-robert-fico-a7449646.html

 

https://denkorteavis.dk/2018/dansk-folkeparti-vil-lukke-berygtet-had-moske-hvor-blandt-andre-omar-og-sam-mansour-kom-men-justitsminister-soeren-pape-poulsen-afviser/

 

https://www.theguardian.com/world/2017/sep/06/eu-court-dismisses-complaints-by-hungary-and-slovakia-over-refugees

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…