Der var ingen grænser for alle de pæne ord om ytringsfrihed, da Dansk Folkeparti tirsdag den 16. januar lagde op til debat i Folketinget om censur på de sociale medier.
Samtlige partiers ordførere var enige om, at ytringsfriheden skal forsvares.
Men da det kom til stykket var der kun tilslutning fra Enhedslisten til Dansk Folkepartis forlag om at pålægge regeringen at gøre indsigelser mod den censur på de sociale medier, som EU-Kommission og medier som Facebook er fælles om at gennemføre.
Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti lagde således op til, at regeringen skal meddele EU, at man vil arbejde flor at få ophævet den adfærdskodeks, der er indgået mellem EU-Kommissionen og Facebook, Twitter, You Tube og Microsoft om at slette “hadefulde” ytringer på internettet.
Og ligeledes at regeringen modarbejder indførelse af et eventuelt EU-lovkompleks, som Kommissionen har truet med.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) lagde ud med en erklæring om, at ”det fremgår af regeringsgrundlaget, at det er vigtigt for regeringen at værne om ytringsfriheden,” men at regeringen ikke kan tilslutte sig Dansk Folkepartis opfordring-
”Som sagt er vi grundlæggende enige med forslagsstillerne i, at det er yderst vigtigt at værne om ytringsfriheden og debattere vilkårene for ytringsfriheden, men regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, da vi mener, at man ikke skal gå ind og direkte arbejde imod en aftale mellem nogle virksomheder og Kommissionen,” lød det fra Søren Pape Poulsen
Justitsministeren understregede dog, at han foretrækker en frivillig ordning.
Socialdemokratiet: Man kan også gribe ind over for Ekstra Bladet
I lighed med regeringen afviste også den socialdemokratiske ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, forslaget fra Dansk Folkeparti, og han mente ikke, at EU’s indblanding er censur i strid med grundloven.
”Derudover må vi også sige, at de her nye platforme har et efter min mening udpræget udgiveransvar. Jeg mener ikke ligesom ordføreren, at det vil være på kanten af grundloven, hvis man så, at der i bestemte trykte medier blev ved med eksempelvis at være en konsekvent overrepræsentation af ytringer, som opfordrede til handlinger, som sådan set er strafbare, at man så gik til udgiveren, hvad enten det var Ekstra Bladet eller Politiken eller Jyllands-Posten eller en helt fjerde eller femte udgiver, og sagde: Kan vi ikke lave en frivillig aftale om, at vi prøver at være mere opmærksomme på de her ting?
Den lod ordføreren for Dansk Folkeparti, Kenneth Kristensen Berth ikke gå upåagtet hen:
”Det er sådan set sjældent, jeg savner Poul Madsen, men jeg kunne faktisk godt savne Poul Madsen lidt efter at have hørt hr. Peter Hummelgaard Thomsens indlæg,” lød det fra Kristensen Berth, som fortsatte:
”Det kunne være interessant at vide, om Ekstra Bladet ville være villig til at indgå sådan en aftale, for det tror jeg nemlig ikke Ekstra Bladet ville. Altså, jeg tror, at Ekstra Bladet ville opfatte det som utidig politisk indblanding i deres redaktionsfrihed, hvis man skulle lave sådan en aftale med politikere på Christiansborg.”
Venstre: ”Det skal være lovligt at kalde Helle Thorning-Schmidt dum og naiv
I et seks minutter langt indlæg berettede Venstres ordfører, Jan E. Jørgensen, blandt andet om sine egne oplevelser med Facebook, som eksempelvis havde nægtet at slette et indlæg, som han havde klaget over.
Ordføreren mente, at det er en god idé, at EU laver den slags aftaler om at bekæmpe hadefulde udtalelser, og så fik han også blandet Margrethe Vestager ind i det:
”Lille Danmark taler altså ikke med lige så stor stemme over for disse gigantvirksomheder, som EU gør. Man kan eventuelt spørge, om de kender Margrethe Vestager. Det gør de, og det er altså ikke på grund af hendes virke her i huset.”
Som et svar på Jan E. Jørgensen beretninger om sine Facebook-oplevelser, refererede Kenneth Kristensen Berth til dengang, hvor Pia Kjærsgaard blev udelukket fra Facebook, fordi hun havde kaldt Helle Thorning-Schmidt for dum og naiv.
Den var Jan E. Jørgensen med på: ”Jeg synes selvfølgelig også, at det skal være lovligt for fru Pia Kjærsgaard at kalde Helle Thorning-Schmidt dum og naiv og den anden vej rundt i øvrigt også, hvis man skulle have lyst til det.”
Enhedslisten: Vi støtter Dansk Folkepartis forslag
Det er sjældent, det sker, men det skete altså i tirsdags: Enhedslisten tilsluttede sig som det eneste parti i Folketinget forslaget fra Dansk Folkeparti.
I sin ordførertale påpegede partiets ordfører, Rune Lund, blandt andet, at Facebook rask væk lukket sider ned, som ikke har noget ulovligt indhold og nævnte blandt Boykot Israel, som flere gange har fået deres side lukket ned-
”Og vi har helt klart et problem med det, at sociale medier som Facebook og Twitter bliver stadig mere vigtige i forhold til den førte debat, og at de udfører en form for privatiseret internetcensur, som går ud over ytringsfriheden.”
Ligeledes understregede Rune Lund, at:
”Fra Enhedslistens side er vores principielle holdning i det her spørgsmål, at private firmaer eller sociale medier eller platforme, hvor man kan diskutere, hvor der kan være blogs, kan have deres egne debatregler, men vi har jo en klar lovgivning, vi har injuriereglerne, vi har racismeparagraffen, hvor man klart kan gå ind og vurdere og retsforfølge, hvis folk overtræder lovgivningen,” sagde Rune Lund og fortsatte:
”Derfor er vi stærke modstandere af og mistroiske over for lovgivning, som skal prøve at skyde sådan nogle nye lag af privatiserede censurmagere ind mellem borgerne og den demokratiske debat. I Danmark håndhæves vores bestemmelser, altså injurielovgivningen og racismeparagraffen, jo aktivt også over for personer, der har ytret sig på sociale medier.”
Liberal Alliance er med halvvejen og i Alternativet slår de på fornuften
Hos Liberal Alliance kunne ordfører Christina Egelund ikke tilslutte sig den del af forslaget, der opfordrer regeringen til at modarbejde pagten mellem EU-Kommissionen og internetudbyderne af sociale sider.
”Det er en frivillig aftale,” understregede ordføreren, selvom hun erkendte, at Dansk Folkeparti nok kunne have ret i, at det drejede sig om tvungen frivillighed.
Til gengæld var Egelund enig med Dansk Folkeparti i, at regeringen bør modarbejde en retligt bindende aftale mellem EU-Kommissionen og internetudbyderne og sluttede:
”Samlet set kan Liberal Alliance ikke støtte beslutningsforslaget, selv om vi er meget enige i forslagets ånd og især anden del af de to konkrete forslag.”
Alternativets ordfører, Rasmus Nordqvist, fandt, at:
”Det har været fornuftigt, at man fælles i EU er gået ind og har kigget på det her og set på, hvordan man kan prøve at løse det. Og det forsøg er jo ikke færdigt. Det er et forsøg, man har gjort med det her kodeks, som har virket på nogle måder, i forhold til at vi ikke ser de her hadytringer,” sagde Rasmus Nordqvist blandt andet og fortsatte:
”Det her kodeks har været én måde, og vi mener ikke, det er ufornuftigt, og derfor er vi nået frem til, at vi ikke støtter et ellers vigtigt beslutningsforslag. Det en vigtig diskussion, men vi støtter ikke beslutningsforslaget.”
Zenia Stampe var også parat til at gribe ind over for danske aviser
Det er åbenbart ikke kun Socialdemokratiet, men også Det Radikale Venstre, der flirter med muligheden for at gribe ind over for danske dagblade, hvis de konsekvent trykker læserbreve med hadefuldt indhold.
Den radikale ordfører Zenia Stampe lagde således ikke fingre imellem, da hun ikke uventet afviste Dansk Folkepartis forslag om at pålægge regeringen at protestere mod censuren på de sociale medier.
”Jeg ved ikke, hvordan Dansk Folkeparti ville forholde sig, hvis nu Jyllands-Posten eller Politiken eller Information igen og igen og igen trykte læserbreve, der opfordrede til drab på jøder eller til terror,” lød det fra Zenia Stampe, som fortsatte:
”Ville Dansk Folkeparti ikke på et eller andet tidspunkt sige til det medie: Det er da utroligt, at I bliver ved med at gøre jer til platform for det had, som vi politikere har besluttet er ulovligt, og vi vil ikke have det?”
Det ville Dansk Folkeparti bestemt ikke, lød svaret fra Kenneth Kristensen Berth:
”Jeg kan sige meget klart til fru Zenia Stampe, at vi i Dansk Folkeparti ikke griber ind over for pressefriheden. Hvis den situation, fru Zenia Stampe antyder her, opstod, så havde vi da tillid til, at domstolene skulle håndtere det. Så vi griber ikke ind over for pressefriheden. Det kunne vi aldrig drømme om.”
Tak for beslutningsforslaget. Vi kan ikke støtte det.
Meldingen fra den konservative ordfører, Rasmus Jarlov, var ikke til at tage fejl af. Hans første ord fra talerstolen lød:
”Tak for beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti. Vi kan ikke støtte det.”
Så var det på plads med blandt andet denne begrundelse:
”Facebook og andre sociale medier må jo som udgangspunkt selv om, hvilke ytringer som er tilladt på deres sociale medier, så længe det ikke er ulovlige ytringer,” lød det fra den konservative ordfører, som fortsatte:
”Vi kan ikke tillade, at der sker opfordringer til vold, mord, rekruttering til terrororganisationer og andre ting, som er klart ulovlige efter dansk, europæisk og øvrig almindelig vestlig lovgivning. Men alt i alt synes vi altså, det er ganske udmærket med det her adfærdskodeks, og at der bliver reageret noget hurtigere, så man sørger for, at ulovlige ytringer ikke kan florere uhæmmet på sociale medier.”
Vi har ikke brug for ledvogtere, der censurerer
I sin afsluttende tale kom ordføreren for forslagsstillerne, Kenneth Kristensen Berth, ind på den måde, eksempelvis Facebook udøver censur på.
”Og hvem er det så egentlig, der hos Facebook sidder og foretager en afgørelse af, om en ytring er lovlig eller ej? Ja, det er åbenbart ufaglært arbejdskraft i Marokko og Indien. Det er altså ikke kun i Danmark, at politikere og meningsdannere censureres,” lød det fra DF-ordføreren, som derpå nævnte en række eksempler på censur.
”I Tyskland blev et forbundsdagsmedlem fra AFD, Beatrix von Storch, udelukket fra Twitter efter at have beklaget sig over, politiet i Köln ved årsskiftet 2017/2018 sendte et tweet ud på arabisk,” og videre:
”En repræsentant for det jødiske mindretal, Mike Delberg, blev blokeret efter at have uploadet en video, hvor en jødisk mand bliver overfuset med antisemitiske skældsord. Det gjorde han jo nok selvsagt ikke med det formål at udbrede antisemitisme”
”Men dertil,” fortsatte Kenneth Kristensen Berth, ”skal så i øvrigt lægges talrige eksempler, hvor helt almindelige mennesker har fået knægtet deres ytringsfrihed, hvilket jo i sagens natur ikke påkalder sig samme opmærksomhed, som når det går ud over kendte personer,” lød det fra ordføreren, som konkluderede:
”Se, eksemplerne her viser, at det er farligt, når EU tilskynder sociale medier til at være ledvogtere for ytringsfriheden. Vi har ikke brug for en ledvogter, der censurerer; vi har brug for størst mulig ytringsfrihed, og at ulovlige ytringer, der indeholder f.eks. trusler, retsforfølges.”
Du kan læse mere om Dansk Folkepartis beslutningsforslag her:
