I FN har man udarbejdet en aftale om migration. Til december skal den vedtages som en pagt på et topmøde i Marokko. Danmark er med.
Det er andre lande, som vi normalt arbejder sammen med, derimod ikke. USA, Australien, Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Polen, Estland og Bulgarien har meddelt, at man ikke deltager.
Disse lande ser kritisk på nøgleformuleringer i pagten. Men Danmark deltager altså. Dermed giver vi grønt lys for et dokument, som harmonerer meget dårligt med den udlændingepolitik, som føres her i landet med stor folkelig opbakning.
Ingen danskere har bedt om denne pagt. Kun få kan formentlig identificere sig med den. Alligevel vil regeringen have den igennem.
Det er uholdbart. Hvis regeringen fastholder dansk deltagelse, bør befolkningen have mulighed for at tage stilling til pagten.
Pagten skal fremme det multikulturelle samfund
Pagten lægger op til, at man skal styrke aktiviteter, som fremhæver et multikulturelt samfund. Man skal således udvikle migranternes kulturelle identitet – altså bidrage til, at muslimer i Danmark får en stærk oplevelse af sig selv som muslimer.
I Danmark har der ellers været stor modstand den slags, fordi det kan bidrage til muslimske parallelsamfund.
Ifølge pagten skal Danmark også slå ned på demonstrationer, der udnævnes til at være fremmedfjendske. I FN-systemet skal der kun lidt til, før noget udråbes til ”fremmedfjendsk” eller ”racistisk”.
Vi skal også undgå offentlig finansiering af medier, der ”systematisk udbreder intolerance over for migranter”. Igen: der skal ingenting til, for at man bliver beskyldt for den slags i FN-systemet.
”Åbner døren på vid gab for flygtningestrøm”
Problemet med pagten er ikke alene den slags konkrete punkter. Problemet er hele tonen i dokumentet: Indvandring bliver fremstillet som noget meget ønskværdigt, som vi nærmest ikke kan få nok af.
Formanden for Udviklingsudvalget i den tyske forbundsdag, Peter Ramsauer (CSU), konkluderer: ”Det åbner døren på vid gab for flygtningestrømmen til Europa.” (Die Welt)
Ramsauer føjer til: ”Konsekvensen vil være en fuldkommen udhuling og omfortolkning af den tyske asylret.”
Venstre bagatelliserer
I Danmark har både Dansk Folkeparti og den konservative Naser Khader ytret sig stærkt kritisk om pagten.
Men det store regeringsparti, Venstre, bagatelliserer pagtens betydning. Partiets udlændingeordfører Mads Fuglede siger til Jyllands-Posten:
”Pagten er ikke juridisk bindende. Der sker ikke det store ved at skrive under, for at være helt ærlig. Det er jo bare et signal til de lande, vi gerne vil samarbejde med.”
Fuglede fremstiller nærmest pagten som en lille ’gave’ de lande, som vi gerne vil have til at tage deres afviste asylansøgere tilbage.
Man siger nogle uforpligtende ord, som gør dem glade, så de bliver mere imødekommende over for at modtage dem, vi gerne vil sende retur.
Vil kræve mere håndfaste indrømmelser
Denne holdning er naiv og farlig.
De pågældende lande, for eksempel i Nordafrika, vil aldrig tage imod de afviste asylansøgere, bare fordi de får nogle ord ind i en pagt.
De vil kræve meget mere håndfaste indrømmelser. Og de vil bruge denne pagt til at sige til Danmark og andre: I har tilsluttet jer denne pagt – nu må i levere i form af gode forhold for muslimske migranter og i form af økonomisk bistand.
Den danske regering vælger at fortolke pagtens brede formuleringer på den måde, at de er betydningsløse.
Men det modsatte kan meget vel være tilfældet: Først laver man de brede formuleringer, der får pagten til at glide igennem. Så kommer man med de mere konkrete krav og forslag.
Lytter man til den tyske regerings talsmand, Steffen Seibert, er der da også et helt andet syn på FN’s migrationspagt end det, som den danske regering iver indtryk af.
En pagt efter Merkels smag
Ifølge Seibert er pagten et meget vigtigt instrument i den tyske regerings udlændingepolitik.
Fra talsmanden lyder det, at en global udfordring som migrationen kun kan håndteres og løses globalt og multilateralt. National enegang vil kun føre ind i blindgyder.
Ifølge Seibert har migrationspagten altså vidtrækkende politisk betydning. Han slår fast, at med denne pagt vil FN for første gang fastlægge principper for omgangen med flygtninge.
Det er unægtelig en helt anden snak end den, man hører fra Mads Fuglede. Netop det får Peter Ramsauer, formand for det tyske udviklingsudvalg, til at advare i stærke vendinger.
Man ser her endnu en udgave af de enorme opgør om udlændingepolitikken, der har fundet sted i Tyskland.
Seibert har været den altid loyale talsmand for Angela Merkels politisk korrekte synspunkter.
Han forsvarede til sidste blodsdråbe hendes velkomst til den enorme asylstrøm i 2015. Nu forsvarer han lige så ihærdigt, at FN’s migrationspagt skal være et centralt politisk instrument.
Folkeafstemning
Det er meget lidt betryggende for den danske befolkning. Regeringen bør tilslutte sig de lande, der siger nej til pagten.
Hvis den ikke vil det, bør den udskyde Danmarks stilling, indtil der har været afholdt en vejledende folkeafstemning om sagen. Den kunne finde sted sammen med folketingsvalget.
FN’s migrationspagt skal ikke luskes igennem.
