En gruppe unge marokkanere skabte mandag aften utryghed på for forbipasserende på Ny Banegårdsgade i det centrale Aarhus.

Ifølge et vidne havde én af de unge sparket til et vejskilt, så det ramte en parkeret bil.

 

Derudover var de bevidst gået ind i en forbipasserende kvinde for at distrahere hende – mens én af dem forgæves forsøgte at fiske hendes pung op ad tasken, tog en anden hendes mobiltelefon ud af hånden.

 

Ifølge vidnet fortsatte den uacceptable adfærd.

 

Blandt andet puffede de til to børn på løbehjul, og flere borgere måtte gå over på det modsatte fortov for at undgå gruppen.

 

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

 

En patrulje stødte til og fandt frem til fire unge drenge og mænd på 15, 16, 16 og 19 år, der nu befandt sig ved Street Food. Da vidnet kunne bekræfte, at det var de fire personer, han havde set, blev de alle anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

 

Derudover blev den ene, en 16-årig dreng, sigtet for hærværk på den bil, der blev ramt af et skilt.

 

Den 15-årige dreng blev desuden sigtet for tyveri af en iPad, som han var i besiddelse af, og som politiet mistænker stammer fra et indbrud i Fredensgade kort tid forinden.

 

De fire er marokkanske statsborgere, og tre af dem er fortsat i politiets varetægt med henblik på afhøring.

 

Man spørger sig selv: Hvad laver disse fire helt unge marokkanere i Danmark? Hvordan er de kommet ind i landet? Og skal de ikke sendes tilbage til Marokko?