Reb sejlet for Becheyvelle!

Vinområderne omkring den sydfranske hovedstad Bordeaux er spækket med imponerende slotte og bygningsværker, hvoraf mange er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Blandt de fremmeste, ja måske det flotteste, hører vinslottet Beychevelle, som også pryder sig med betegnelsen Bordeaux’s Versailles, og alle, der har besøgt kongeslottet i Paris, behøver ikke nærmere forklaring. Det er simpelthen en arkitektonisk perle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. cru klassifikation

Vinslottet ligger ned til Gironde-floden, som løber gennem hele Medoc-området, i det undervindistrikt i Haut-Medoc, der hedder Saint Julien, og som er rangeret som det fjerdebedste dyrkningsområde i hele Bordeaux. I henhold til Bordeaux Vins Klassifikation af 1855 er dets betegnelse 4. cru, og det er ikke så ringe endda, når man tager i betragtning, at de bedste dyrkningsområder er minimeret til 5 cru’er, og at kun 5 slotte er udstyret med æresbetegnelsen ”premier cru” = 1. cru.

 

Sænk sejlene

I det oprindelige slot, som var opført af biskop Francois de Foix de Candale i 1565, havde den magtfulde hertug af Epernon, Jean Louis de Nogaret de la Vallette, sit hjem i overgangsårene til det 16. århundrede. Han levede fra 1554 til 1642 og var udover at være Frankrigs flådeadmiral også guvernør over Guyenne, som var datidens navn for Bordeaux-området. Og legenden vil vide, at når skibene med varer til og fra Bordeaux sejlede forbi slottet på Gironde, så sænkede de ærbødigt deres sejl for landets admiral. På fransk hedder det at ”baisser les voiles” (sænk sejlene), og på den lokale gasconske dialekt blev det til ”bécha vela”, der igen udviklede sig til ”beychevelle”.

 

Nyopført Versailles

Omkring 1750 blev den oprindelige ejendom revet ned, og i 1757 stod et nyopført majestætisk bygningsværk af samme kaliber som nævnt som Versailles i Paris igen færdigt med udsigt over Gironde, og hvad var mere naturligt end at kalde det ”Château Beychevelle”. Det er også forklaringen på motivet på vinens etiket: Et gammelt sejlskib med rebede sejl.

Læs også
Andrésens Tawny-dråber er et        ultimativt bud på gammel Portvin

 

 

 

 

 

 

 

 

Gennem flere århundreder har slottet skiftet ejere, men alle har haft ambitioner om at lave den perfekte vin. Blandt ejerne kan nævnes Guestier-familien fra det berømte vinhandelsselskab Barton & Guestier, og i syv generationer sad den tyske digter Heinrich Heine som ejere.

 

Magtfulde ejere

I 1970 købte finansmanden Aymer Achille-Fould Château Bechevelle og indgik partnerskab med selskabet Grand Millésimes de France, der ejes af den store japanske og verdens største whiskyproducent, Suntory, i fællesskab med Castel Group, som er en kæmpestor spiller indenfor salg af vin, spiritus, øl og vand.

Læs også
Flotte vine til Mortens Aften

 

De har sammen postet millioner af euros i slottet for at bringe det op i spidsen af 4. cru-producenterne i Bordeaux-regionen. 90 hektarer af i alt 250 hektarer er beplantet med vinstokke af den røde type Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc samt lidt Petit Verdot og Malbec. Desuden opkøbes hvide Sauvignon druer til videreforarbejdning.

 

Ansvarlig for vinproduktionen er chefønolog Phillippe Blanc (billedet), og han har reduceret høstudbyttet fra 85% til 50%, og det har givet kvaliteten et mærkbart løft.

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Nyt julepåfund: Kalender fyldt med portvin

 

 

 

 

Pænt ud valg hos Theis Vine

I vinimportørernes verden er der stor rift om Château Beychevelles vine. Eneret gives ikke, og derfor har slottet sat små kvoter af til de forskellige interesserede. Blandt dem er Theis Vine i Charlottenlund, og her har man fået tildelt et minimalt antal såkaldt førstevine, som sælges for 699,95 kr. pr. flaske. Omkring de lidt mere ”folkelige” vine ser det celebre sortimentet således ud:

 

Hvidvin

 

2017 Grand Bateau, Bordeaux ABC. Druesort: 100 % Sauvignon. Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris 79,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

Læs også
Sydamerikas bedste Pinot Noir-vine

Rødvin

 

2015 Grand Bateau, Bordeaux ABC. Druesorter: Merlot (80%) og 20% Cabernet Sauvignon. Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris 79,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2015 Les Brulières de Beychevelle, Haut-Médoc AH-MC. Druesorter: Merlot (70%) og Cabernet Sauvignon (30%) – Normalpris 249,95 kr. – Tilbudspris 199,95 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

2015 Amiral de Beychevelle, Saint-Julien AS-JC. Slottets 2. vin. Druesorter: Cabernet Sauvignon (65%), Merlot (30%) og Cabernet Franc (5%). – Normalpris 499,95 kr. – Tilbudspris 399,95 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…