Frankrigs præsident Emmanuel Macron aflægger statsbesøg i Danmark den 28.-29. august. I den anledning modtog Dronning Margrethe i torsdags franske journalister.
I forbindelse med det svenske valg blev hun spurgt til, hvordan Sverige og Danmark har tacklet indvandringen forskelligt.
Dronningen demonstrerede, at hun ikke lider af berøringsangst i forhold til indvandringens problemer. I de senere år har hun ved flere lejligheder talt bemærkelsesværdigt klart og direkte om dem.
På de franske journalisters spørgsmål lagde Dronningen ikke skjul på, at der er langt mellem Danmark og Sveriges holdning til indvandringen:
”Ja, det er dér, hvor man kan se, at vi er forskellige.”
Dronningen gengav et nøglepunkt i den danske holdning, og hun benyttede endnu engang lejligheden til selv at identificere sig med denne holdning:
”Det er vigtigt, at folk, der kommer her til vores land, ved, at de nu er i Danmark, og at der er en måde at leve på, som de ikke kan se bort fra.” (eb.dk)
Forlegen tavshed hos journalister
Dronning Margrethes udtalelser om emnet har i de senere år har bragt de politisk korrekte journalister i forlegenhed.
De vil gerne dyrke Dronningen. Men de fortier, hvad hun siger om den ikke-vestlige indvandring – selv om det optager befolkningen meget.
Dronningens svar på de franske journalisters spørgsmål om Danmark, Sverige og indvandringen fik da også en særdeles beskeden omtale i danske medier.
Det er temmelig barokt. Danmark har en dronning, som i de senere år har udtalt sig særdeles velformuleret om de nye problemer, som vi har mødt i form af den ikke-vestlige indvandring. Det er opsigtsvækkende.
I alle andre sammenhænge udløser næsten alt, hvad Dronningen siger og gør, en ekstrem opmærksomhed fra journalisterne.
Men ikke når hun i de senere år har berørt problemerne med indvandringen. Her vælger journalisterne ofte tavsheden – eller den sminkede fremstilling.
Forklaringen synes at ligge lige for: Dronningen mener det forkerte! Altså efter de venstredrejede journalisters mening.
Advarsel mod parallelsamfund
Med sin udtalelse til de franske journalister, fulgte Dronning Margrethe op på sin nytårstale fra 2016, hvor hun markerede sine synspunkter meget tydeligt:
”Flygtningene må forstå, hvor de er kommet hen: Til et land, hvor ikke blot klimaet er et helt andet, men hvor livsformen og skikkene er andre og har en lang historie og dybe rødder. ”
Dronningen slog fast, at danskhed er mere end bare at bo i Danmark. Danskhed er forbundet med fælles historie, kultur og sprog.”
Kort tid inden nytårstalen havde hun advaret mod udviklingen af muslimske parallelsamfund i interviewbogen ”De dybeste rødder” (skrevet af journalist Thomas Larsen):
”Jeg troede, at de mere eller mindre ville blive som os. Sådan blev det ikke. Det har været svært, rigtigt svært, og det er synd for alle parter.”
”Måske handler dette også om, at når der kommer så mange på en gang fra så anderledes vilkår og med en bestemt religion, bliver det sværere. De kommer til at isolere sig og leve isoleret. Med eller mod deres vilje.”
Dette var usædvanlige udtalelser fra en regent. Man kunne måske tro, at medierne ville banke dem stort op.
Men det stik modsatte skete. Medierne sagde næsten set intet om disse udtalelser i nytårstalen og interviewbogen.
Granatchok
Tilsyneladende var journalisterne ramt af granatchok.
Her havde de i årevis fremhævet Dronning Margrethe som det lysende forbillede for en politisk korrekt indvandringspolitik.
Det gik helt tilbage til 1984, hvor Dronningen i sin nytårstale advarede mod ”små, dumsmarte bemærkninger” om indvandrere.
Det klamrede journalisterne sig til år efter år. De opdagede ikke, at Dronningens holdning til ikke-vestlige indvandring blev mere gennemarbejdet – og kritisk.
Der havde ellers været tydelige tegn undervejs. Således i nytårstalen fra 2006, der foregik midt under Muhammed-krisen.
Her talte Dronning Margrethe stærkt for, at danskerne skulle stå fast på de bærende værdier i deres samfund.
Men journalisterne var døve og blinde, fordi de ikke ville se eller høre. Det kom simpelt hen på tværs af deres verdensbillede.
Så de valgte at lade som ingenting.
Stolte danskere
De havde ikke tænkt sig at fortælle befolkningen, at Dronningen havde ændret sit syn på den ikke-vestlige indvandring.
De havde ikke tænkt sig at påpege, at de konkrete erfaringer med den ikke-vestlige indvandring havde påvirket hende, som de i øvrigt påvirkede store dele af befolkningen.
Danskerne er stolte af deres dronning, også når det gælder holdningen til indvandringens problemer. Men den stolthed gør journalisterne intet for at fremhæve.
De gør tværtimod alt for at fortie den.
