Bandol er navnet på et af Frankrigs og Provence’s små, men mest ekstravagante vinområder. Det ligger kystnært ud mod Middelhavet på vejen mellem byerne Marseilles og Toulon mod St. Tropez og dækker kun omkring 1200 hektarer vinmarker, men her laver vinbønderne utvivlsomt Provence’s bedste rødvine.
Priserne på vinene er eksklusive på grund af et selvvalgt lavt høstudbytte, der på årsbasis svarer til en samlet produktion ca. 6 millioner flasker, hvide og roséer inklusive de røde, og der tales blandt kendere om kvaliteter, der matcher topvine fra det legendariske vindistrikt Pomerol.
Mourvèdre-druens paradis
Det, som gør rødvinene fra Bandol til noget særligt, skyldes den langsomt modnende druetype Mourvèdre, som her på grund af klimatisk optimale forhold får mulighed for at udvikle sig 100%. Mindst 50% af denne drue skal indgå i den færdige vin, men ofte er indholdet af den langt højere. Desuden forlanger de lokale vinbestemmelser, at rødvinen skal være lagret på træfade i mindst 18 måneder, før den må tappes på flaske og bringes i handelen.
Rødvinene har en kraftig solmoden smag og er behagelige at drikke som unge, men stoffet i dem gør dem langtidsholdbare, så 10-20 år på bagen gør dem også meget attråværdige i denne modne alder.
Château de Pibarnon
Blandt de mange dygtige og ambitiøse vinbønder lyser ejeren af slottet Château de Pibarnon, Eric de Saint-Victor, op som et fyrtårn. Ejendommen ligger idyllisk i 300 meters højde over havet med udsigt over Middelhavsbugten La Ciotat.
På terrasser – på fransk kaldet Restangues – dyrkes gamle Mourvèdre-vinstokke i et naturligt amfiteater, Théatre d’Epidaure, som ligger på en bakketop, hvorpå der i gamle dage stod en telegrafmast. Den bærer navnet La Colline de Télégraphe.
Amfiteatret er et rent paradis for Mourvèdre-druernes modningsproces, og af samme grund kaldes Château de Pibarnon for ”Château Pétrus de Bandol” og har både nationalt og internationalt fået kultstatus.
200 millioner år
Ingen kan med sikkerhed forklare præcist, hvad det er, som udløser de formidable vine, som Eric de Saint-Victor, hvis familie købte vingården i 1978, formår at lave.
Af mulige forklaringer er jordbundsforholdene af 200 millioner år gammel fossilfyldt kalksten og blåler gode bud. Samme jordbundsforhold findes i øvrigt hos Château Yquem og Château Pétrus. Men en højere andel af Mourvèdre end normalt i Bandol-vine, hvor Grenache, Cinsault, Syrah og Carignan også er medspillere, er en anden stor forskel hos Pibarnon.
Men uanset hvad, så er vinene unikke.
Hvide og roséer
Det gælder også vinhuset hvidvine, som fremstilles af druetyperne Clairette, Bourboulenc (Malvasia), Roussanne og Viognier, og gårdens fremragende rosévine, som bliver lavet af Mourvèdre alene eller af en blanding af Mourvèdre og Cinsault.
Hos Philipson Wine
I Danmark importerer Philipson Wine i Kokkedal et stort udvalg af Pibarnons suveræne vine:
Hvidvin
2017 Château de Pibarnon Blanc. Druetyper: 45% Clairette, 30% Bourboulenc og 25% Roussanne og Viognier. – Normalpris 264,95 kr. – Tilbudspris 219,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.
2016 Château de Pibarnon Blanc. Druetyper: 45% Clairette, 30% Bourboulenc og 25% Rousanne og Viognier. – Normalpris 279,95 kr. – Tilbudspris 229,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.
Rosévin
2017 Château de Pibarnon Rosé. Druetyper: 60% Mourvèdre og 40% Cinsault. – Normalpris 254,95 kr. – Tilbudspris 179,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.
2016 Château de Pibarnon Nuances Rosé. Druetype: 100% Mourvèdre. –
Normalpris 299,95 kr. – Tilbudspris pr. styk 249,95 kr. ved køb af 12 flasker.
Rødvin
2014 Restangues de Pibarnon Rouge. Druetyper: 90% Mourvèdre og 10% Grenache. – Normalpris 219,95 kr. – Tilbudspris 179,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.
2011 Restangues de Pibarnon Rouge. Druetyper: 70% Mourvèdre og 30% Grenache. – Normalpris 219,95 kr. – Tilbudspris 179,95 kr. pr. styk ved køb af 12
flasker.
2015 Château de Pibarnon Rouge. Druetyper: 90% Mourvèdre og 10% Grenache. – Normalpris 359,95 kr. – Tilbudspris 299,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.
2013 Château de Pibarnon Rouge. Druetyper: 90% Mourvèdre og 10% Grenache. – Normalpris 359,95 kr. – Tilbudspris 299,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.