Banalt skænderi endte i blodigt drama: Knivstikkeren på Bakken havde udenlandsk baggrund

Skærmprint You Tube

Mandag aften klokken cirka kvart i ni blev en 14-årig dreng stukket med en kniv på Bakken nord for København.

 

Ifølge Nordsjællands Politi er gerningsmanden omkring 15 år, og han har udenlandsk baggrund.

 

Han er omkring 180 centimeter høj, bar blåt tøj (formentlig joggingtøj) og en sort kasket.

 

Politikommissær og efterforskningsleder Allan Lørup fra Nordsjællands Politi oplyser, at man har overvågningsmateriale af god kvalitet af knivstikkeriet. Lørup siger:

 

”Jeg vil derfor bede gerningsmanden om at melde sig selv, hvis han ikke vil se et billede af sig selv i avisen.” (Ritzau)

 

Kniv og æresbegreber

Knivdramaet startede med skærmydsler mellem to grupper af drenge. Først ved radiobilerne på Bakken og siden på et stiområde uden for Bakken.

 

Den 14-årige dreng blev stukket én gang i ballen og én gang ved brystregionen. Det var alvorligt men klokken 1 natten til tirsdag kunne politiet melde, at drengens liv ikke var i fare.

 

Bakken har i mange år været et sted, hvor man hyggede sig. Det er den stadig. Men knivstikkeriet er en påmindelse om, at mindre skærmydsler nu om dage kan udvikle sig til brutal og afstumpet vold.

 

For grupper af unge er det almindeligt at gå med kniv. Nogle af dem går samtidig rundt med æresbegreber, som vi ikke har været vant til i det danske samfund.

 

Et banalt skænderi kan ende i et blodigt drama, som kunne have kostet en 14-årig dreng livet.

Læs også
13-årig dreng anholdt for at stikken 14-årig ned på åben gade
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…