Vilde skyderier i nat på befærdet gade i København – men ingen siger noget

Google Map

Københavns Politi har været massivt til stede ved Nørrebros Runddel i København, hvor det har fået flere anmeldelser om skyderi natten til tirsdag.

 

En af anmeldelserne er kommet fra en beboer på stykket, hvor Jagtvej og Nørrebrogade krydser. Anmelderen fortalte, at der var tale om to skud.

 

Politiet oplyser tidligt tirsdag morgen, at det endnu ikke har fundet noget i området, og at det har pakket sammen og stoppet med at lede yderligere.

 

– Vi har undersøgt højt og lavt, men kan ikke finde noget. Det kan være, at dagslyset vil gøre det nemmere for os, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix.

 

– Det er begrænset, hvor meget mere vi kan sige lige nu, for vi har ikke signalement af hverken en mulig gerningsmand eller eventuelt køretøj eller lignende, siger Henrik Brix.

 

Politiet vil igen i løbet af tirsdagen undersøge området for eventuelle spor.

 

Læs også
Islamister forklædt som ’fædre’ bruger bandekonflikten til at få mere magt – medier og overborgmester hopper på det

/Ritzau/

 

Skyderier i Aarhus Vest i går

I går blev der skudt i en af ghettoområderne i Aarhus. Men som sædvanlig var der ingen, der ville sige noget til politiet. Det er velkendt fra parallelsamfundene ikke bare i Danmark men i det meste af Vesteuropa.

 

I sin døgnrapport skrev politiet:

 

Østjyllands Politi søger vidner efter en skudepisode i går i området Herredsvang i Aarhus.

 

I går kl. 21.31 modtog politiet en anmeldelse, om at der havde været affyret flere skud mellem to grupper, hvoraf flere personer var maskerede. Episoden fandt sted i nærheden af Kappelvænget, Torpevænget og Rydevænget.

Læs også
Ung mand var venlig over for araber – som tak blev han overfaldet og fik en på hovedet

 

Politiets undersøgelser på stedet bekræftede, at der havde været et skyderi. Flere vidner fortalte om skyderi mellem to grupper, der kom kørende i biler og på scootere.

 

Omkring gerningsstedet traf politiet fem personer, der viste mistænkelig adfærd. På baggrund af vidneudsagnene, fund på stedet og de fem personers adfærd, blev alle fem anholdt og sigtet i sagen. De bliver formentligt alle løsladt mandag formiddag.

 

– Efterforskningen skal nu klarlægge episoden nærmere, og det vil være en stor hjælp, hvis eventuelle vidner henvender sig. Ingen af de anholdte har banderelationer, men det er klart, at efterforskningen blandt andet skal vise, om skyderiet kan have noget at gøre med den verserende bandekonflikt i Aarhus Vest. Det har vi p.t. ingen oplysninger om, siger politiinspektør René Raffo.

 

Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der så skyderiet eller mistænkelige personer søndag aften i området omkring Kappelvænget, Torpevænget og Rydevænget.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…