Video: Politiet jagter seks udenlandske mænd, der truede med at voldtage kvinde, hvis hun ikke tog mere tøj på

Fotografen Thomas Busek og hans veninde var taget ud for at bade i en skovsø i nærheden af Wien. Da de lå og solede sig, tog veninden sin BH af.

 

Seks mænd med fuldskæg nærmede sig. Det fik veninden til at tage sin BH på igen.

 

Men de seks mænd kommanderede hende til også at tage en T-shirt på. For som de sagde: Ellers kunne de blive nødt til at voldtage hende.

 

Parret blev samtidig overdænget med skældsord, og de valgte derfor at tage flugten. Mændene forsøgte at skubbe Thomas Busek ned i vandet fra en klippekant, men det lykkedes ham at undvige.

 

Han optog en video af det passerede. Den kan ses her i to dele. Både videoer og beretningen om, hvad der skete, bringes i Østrigs største avis, Kronen Zeitung.

 

Bekymret for sit lands fremtid

Videoerne er blevet slørede og har i øvrigt en dårlig kvalitet på grund af omstændighederne.

 

Men der er tydeligvis billeder af mænd med sort hår og sort fuldskæg.

 

Man kan se de korte videoer her. Hele forløbet er gengivet i avisens artikel.

 

Busek har berettet om parrets ubehagelige oplevelse på Facebook. Han skriver, at han gør det, fordi han er bekymret for sit lands fremtid.

 

Han kom til samtale hos politiet, men der er ikke sket yderligere i sagen.

Læs også
Blodigt kultursammenstød: 17-årig afghansk flygtning behandlede 16-årig kæreste som sin ejendom og endte med at dræbe hende

 

Thomas Buseks beretning er rystende læsning.

 

Hvis den holder stik, varsler den om nye tilstande: Indvandrere, formentlig med muslimsk baggrund, vil prøve at tvinge deres kvindesyn og deres religiøse regler ned over folk i de europæiske lande.

 

Til det er kun to ting at sige:

 

For det første: Aldrig i livet!

 

For det andet: Hvad i alverden bilder sådan nogle typer sig ind?

 

http://www.krone.at/592003

Læs også
“Kunstige jomfruhinder”: Læger skal ikke vedligeholde overtro og uvidenhed

 

Del 2:

a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…