Kæmpeskandale: Vagtfolk skal i retten for fusk med eksamensbeviser

Sikkerhedsfolk i lufthavn / Arkivfoto/YouTube
Udskriv

Et rygte på en skole om snyd med uddannelser førte til 150 retssager om falske eksamensbeviser i vagtbranchen.

 

Hvad der startede som et rygte på en enkelt skole, der udbyder vagtuddannelser, har siden hen vokset sig langt større.

 

Tirsdag behandler Retten i Glostrup 11 ud af i alt 150 sager, hvor personer har gjort brug af falske AMU-uddannelsesbeviser som dokumentation for at have gennemgået kurset “Grundlæggende vagt”.

 

Det ventes, at de 11 personer vil tilstå.

 

Yderligere 50 personer har allerede erkendt sig skyldige i dokumentfalsk og modtaget dom i sagskomplekset, mens 25 har nægtet sig skyldige.

 

Personernes bevæggrunde har været forskellige, fortæller anklager David Haahr.

 

Læs også
Vi bliver snydt, så vandet driver, af de såkaldt uledsagede flygtningebørn

– Nogle har set det som en god mulighed for at slippe for at skulle tage fri fra arbejde i de tre ugers tid, der tager. Andre har fortalt, at det var fordi, de ikke har bestået eksamen, siger han.

 

Det tager 20 dage at gennemføre kurset, og den fulde pris er 10.864 kroner. Skal man arbejde som vagt, kræver det et uddannelsesbevis.

 

Det skal bruges, når det Administrative Center Øst, der hører under Vestegnens Politi, skal godkende vagtfolk.

 

Alle de sager, som centeret har behandlet, siden praksissen begyndte i 2014, er blevet tjekket igennem, oplyser centerchef Pernille Brinch. Herefter blev 150 sager overgivet til politiet.

 

– Det er ikke umiddelbart muligt i de ansøgninger, vi har fået, at skelne et rigtigt eksamensbevis fra et falsk. Vi har været overraskede over, at det var så udbredt, siger hun.

 

Læs også
Gang på gang var en gruppe frivillige brandmænd lynhurtigt ude for at slukke brande – så blev det opdaget, at der var en speciel forklaring

Ved de mange tilståelsessager, der har været for retten indtil videre, tegner der sig et særligt mønster, påpeger David Haahr.

 

Ifølge anklageren er personerne blevet kontaktet med tilbuddet om at modtage et falsk eksamensbevis.

 

– Det kan godt være, at der er en eller flere bagmænd, som har stået for produktionen og solgt videre til de sigtede, siger han.

 

Det er både kvinder og mænd i aldersspændet 18 til 55 år, der optræder i sagerne.

 

Straffene har indtil videre ligget på 40 dages betinget fængsel med krav om 60 timers samfundstjeneste til 60 dages betinget fængsel.

 

Læs også
Lyssky libanesisk slikhandler og hans bror har snydt det danske samfund for mindst 46 millioner kroner

Administrativt Center Øst har, siden sagerne kom frem, ændret procedure, så hver ansøgning bliver tjekket i samarbejde med uddannelsesstedet.

 

/ritzau/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ