Marokkaner skulle udvises for sex-overfald: Krævede 25.000 af politiet i lufthavnen – og fik dem

Colourbox

Kader Bencheref stammer fra Marokko, men boede i Sverige.

 

Her blev han dømt til udvisning for mishandling, trusler og forsøg på voldtægt.

 

Kader er et eksempel på migranter, som presser citronen til sidste dråbe. Rå og besværlige mænd, som hjemlandet betakker sig for, og som er meget svære at udvise. Det er Aftonbladet, som har skaffet sagens akter, og flere andre har skrevet om den.

 

Marokko ville ikke have Kader. Men omsider efter næsten ti (10!) års tovtrækkeri skulle han udvises til Algeriet.

 

Kader kom til Sverige juli 2006. Et par måneder efter forsøgte han at begå voldtægt. I 2007 fik han afslag på asyl. Og i 2008 havde han afsonet sin dom.

 

Men myndighederne turde ikke slippe ham fri fordi han var meget voldsom og labil. (Aftonbladet)

 

Han blev fortsat holdt indespærret. Det kostede de svenske skatteydere 3000 kroner om dagen.

 

Men den 12. februar skulle han endelig flyves ud af landet.

 

Så opstod der nye problemer.

 

Kader krævede nu penge for overhovedet at tage afsted.

 

Han ville have 5000 kroner.

 

Kriminalforsogen har sikker været i panik ved udsigten til, at han slet ikke kom afsted. Så han fik pengene.

Men så fik han rigtig blod på tanden. Og dagen før udvisningen krævede han 10.000 kroner mere.

Dem fik han også.

Og da han stod i lufthavnen, nægter han at gå op i flyet, hvis han ikke får 25.000 kroner mere. Han vil kun forlade landet, hvis han alt i alt fik 4000 Euro (eller små 39.000 kroner).

Kriminalforsorgen ville bare af med ham, koste hvad det vil. En embedsmand styrtede hen til hæveautomaten i lufthavnen og hævede pengene.

Kader forsøgte så én gang mere med et krav om flere penge. Men nu fik han nej.

Da sagen kom frem, fik Kriminalforsorgen kritik for at de bøjede sig. Men beløbet er småpenge sammenlignet med det Kader ville have kostet, hvis han ikke var kommet med flyet.

Forløbet er nu ved at blive undersøgt.

De skal aldrig ind i landet

Sagen viser, hvorfor der er så få afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge, som rent faktisk kommer ud af Europa. Hjemlandet vil ikke have dem, og de stritter selv imod.

Læren er: Når migranter først er kommet ind, er de meget svære at få til at rejse ud igen.

Svaret er skrap grænsekontrol og asylbehandling på grænsen.

http://www.aftonbladet.se/nyheter/samhalle/a/26pnv/kravde-40-000-kr–for-att-lata-sig-utvisas

Her bliver Kader interviewet. se foto af ham her:

http://www.aftonbladet.se/nyheter/article14991700.ab

Del på Facebook