Islamisk Stat tager ansvaret for terror: Trusselsniveauet det højest mulige – angreb kan være nært forestående

Fredag sprang en hjemmelavet bombe i et undergrundstog i London.

 

Trusselsniveauet i Storbritannien er hævet fra alvorligt til kritisk, der er det højeste niveau i landet.

 

Det oplyser Storbritanniens premierminister, Theresa May, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

 

Et kritisk trusselsniveau betyder, at et angreb kan være nært forestående.

 

Fredag eksploderede en bombe i et undergrundstog i London. Politiet har siden kaldt det for en terrorhandling og jagter en eller flere gerningsmænd.

 

29 blev såret i angrebet, som Islamisk Stat har taget skylden for. Det er bare fjerde gang i Storbritanniens historie, at trusselsniveauet er kritisk.

 

Sidste gang, det blev hævet, var oven på et angreb mod en koncertarena i Manchester i maj, hvor 22 personer og en selvmordsbomber mistede livet.

 

/ritzau/

 

Se video:

vg.no

Del på Facebook