Han stjal en cykel og satte den til salg, så fik han hurtigt en kunde – men det kom han til at fortryde

Colourbox

En mand stjal i weekenden en cykel i Aarhus. Han satte den til salg i Den Blå Avis.

 

Cyklens retmæssige ejer så, at hans cykel blev annonceret til salg. Han havde endnu ikke kontaktet sit forsikringsselskab, og nu valgte han en anden fremgangsmåde.

 

Han ringede til ’sælgeren’ og aftalte et møde. Bagefter ringede han til politiet, som tog med ham til mødet.

 

Da tyven fandt ud af, at ’køberen’ var cyklens ejer, og at han havde politiet med, forsøgte han at redde situationen med noget, der ligner en ordentlig røverhistorie.

 

Han forklarede, at han skulle sælge cyklen for en kammerat, der var flyttet til Norge. Men det hjalp ham nu ikke af krogen.

 

Han er blevet sigtet for tyveri, og den bestjålne har fået sin cykel tilbage.

 

Tyven var tilsyneladende lige et nummer for hurtig med at få solgt den cykel. Nu får han forhåbentlig sin fortjente straf.

 

Både tyv og ejer er i øvrigt 31 år.

 

http://stiften.dk/alarm112/Cykeltyv-nappet-paa-fersk-gerning-efter-snedig-plan-Jeg-solgte-den-for-en-ven/artikel/440750

 

Del på Facebook