Skudsalver og hvinende bildæk – nyt væbnet opgør i Aarhus’ gader efterlod en stønnende mand, der råbte om hjælp

Tirsdag aften åndede alt fred og idyl på Gøteborg Allé i det nordlige Aarhus. Pludselig lød der tre-fire skud. Derefter var der hvinende bildæk og en motor, der gassede voldsomt op. Som i en gangsterfilm.

 

Et vidne, der bor på Grundtvigs Hus Kollegiet, kunne høre dramaet, der var i gang. Han har fortalt Aarhus Stiftstidende, hvad der skete, men han skal ikke have noget klinket, så han vil forblive anonym.

 

Flere studerende fra kollegiet gik ud på gaden, hvor de fandt den stønnende mand, der råbte om hjælp.

 

Så kom der både politi og redningsfolk, som afspærrede området. Senere på aftenen blev sågar en helikopter inddraget – den fløj flere gange over området.

 

Den sårede mand, der er 20 år, blev skudt i benet af ukendte gerningsmænd. Han blev i hast bragt til Aarhus Universitetshospital, hvor han kom direkte på operationsbordet. Efter operationen blev han meldt uden for livsfare.

 

Gerningsmændene skød angiveligt fra en bil, der kørte forbi. Politiet efterlyser en nyere hvid bil, som forsvandt derfra. Det kan være en Audi A4 eller A6.

 

Bandekrig

Det er efterhånden ikke nogen sensation, at der foregår væbnede kampe i Aarhus’ gader. Først og fremmest kører der en bandekrig, som drejer sig om kontrol med hashmarkedet. Hver gang der er kommet et angreb i denne krig, har det udløst en hævnaktion.

 

Væbnede opgør i gaderne er set før i Danmark. Men det er et fænomen, der er blevet langt hyppigere og har forandret områder i det danske samfund. I dele af Aarhus er det i den senere tid foregået jævnligt.

 

Hvor er det dejligt med den slags nye impulser, der kan berige det danske samfund.

 

Det vides dog ikke, om beskydningen af den 20-årige er et led i den omtalte bandekrig. Men der er i hvert fald grund til at formode, at kriminelle bander er involveret. Sådan et forsøg på likvidering midt på gaden kan jo ikke så godt afskrives som drengestreger.

Læs også
Ny stormoské med minaret i Aarhus – nu kan der lyde bønnekald med “Allahu akbar” over byen, advarer DF

 

Østjyllands Politi har dog ikke villet oplyse noget om, hvilket skydevåben der er brugt, eller hvad den sårede eventuelt har sagt.

 

Pressekoordinator ved Østjyllands Politi, Marianne Morgen, siger til stiften.dk, at den hvide bil foreløbig er politiets bedste spor.

 

Nu venter man så på, hvornår det næste gang brager løs med væbnet kamp i Aarhus’ gader.

 

http://stiften.dk/alarm112/Vidne-til-drive-by-skyderi-Der-blev-skudt-flere-gange/artikel/439546

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…