Perler fra vinhaven i Alsace

I landsbyen Ammerschwihr 4 kilometer nordvest for byen Colmar i det franske vinområde Alsace ligger vinhuset Jean Baptiste Adam. Her har familien Adam nu på 15. generation og siden år 1614 dyrket vin på egne marker, så der er intet at sige til, at mere end 400 år i branchen har givet en ekspertise og erfaring, som mange vinbønder kan være misundelig på. Og domænets vine, der i dag er laves økologisk, ligger helt i den alsaciske top.

 

Det skyldes ikke mindst vingårdens nuværende leder, Jean Baptiste Adam V. og dennes far, Jean Marie, som gennemgribende har moderniseret og omlagt driften og produktionsanlæggene. Med i ledelsen er også 15. generation repræsenteret ved Jean Baptistes datter, Laure, som har en bred universitetsuddannelse inden for vindyrkning og -marketing med i bagagen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Gode vintilbud til kriseplagede danskere

 

 

 

 

 

 

Alsace og romerne

Alsace grænser op mod Schweiz og Tyskland i Frankrigs nordøstlige hjørne og kan som så mange andre franske departementer takke romerne for, at vinstokkene kom til gallernes land – for Alsace’ vedkommende omkring år 58 f. Kr., da romerske cohorter overskred Rhinens bredder.

 

Ammerschwihr

Landsbyen Ammerschwihr nævnes for første gang i nogle klosteroptegnelser i 1338, men kommer først for alvor på tale igen, da Adam I startede sin virksomhed i 1614 og dermed lagde grunden til en produktion og handel, der har overlevet 30-års-krigen (1618-1648), Valois- og Bourbon-dynastierne, Den Franske Revolution, Napoleonskrigene, den tyske besættelse fra 1871-1920 og en ny tysk besættelse fra 1939 til 1945 samt ikke mindst vinlusens udslettelse af vinstokke på naboers og egne vinmarker.

 

Læs også
Vin til bod, bøn og faste

Hårde og milde vinde har blæst over området, hvor solen smiler blidt om sommeren, mens fader Frost regerer i vintermånederne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Med rødhalsen som køkkenskriver

Kaefferkopf

Vingården Jean Baptist Adam ejer omkring 17 hektarer egne marker og forpagter derudover 4 andre hektarer. Blandt markerne hører Grand Cru-stykket Kaefferkopf, Letzenberg i Ingersheim og Wineck Schlossberg. Kaefferkopf er nærmest legendarisk på grund af sin elegance, balance og mineralitet og et stort potentiale for at kunne udvikle sig over mange år.

 

Vinbrugets årlige produktion ligger gennemsnitligt på 132.000 flasker mousserende vin lavet efter Champagne-metoden og ca. 650.000 flasker vin uden brus. Alle de i Alsace tilladte druetyper bruges i produktionen. Det drejer sig om: Riesling, Sylvaner, Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Noir, Pinot l’Auxerrois, Gewurztraminer og Muscat samt Chassela.

 

Ved siden af vinhuset i Ammerschwihr ejer familien Adam også et andet prestigefyldt hus i Alsace, nemlig Kuentz-Bas i Eguisheim.

 

I stald hos GOBIvin

Til Danmark importeres et udsnit af Jean Baptiste Adams fremragende hvidvine af vinfirmaet GOBIvin i Valby, der er kvalitetsleverandør til butikskæderne Menu og Spar. Aktuelt er følgende i sortimentet:

 

2015 Alsace Blanc, Cuvée Réserve AAC. Pris: 79,95 kr. Frisk og indbydende.

Læs også
Vin til Påskens lammesteg

 

2015 Riesling, Cuvée Réserve AAC. Pris: 89,95 kr. Fyldig og vedvarende frugt med mineralske noter.

 

2015 Pinot Gris, Cuvée Réserve AAC. Pris: 99,95 kr. Fantastisk ledsager til asparges og lufttørret skinke.

 

2013 Le Riesling, Letzenberg AAC. Pris: 149,95 kr. En økologisk enkeltmarksperle med fylde, race og mineralitet. Flot til skaldyr.

 

2013 Le Gewurztraminer, Kaefferkopf, Alsace Grand Cru AAGCC. Pris: 199,95 kr. En topvin fra gamle vinstokke, der dufter enormt af blomst og krydderi. En elegant velkomstdrink.

Læs også
Kom marts du søde milde!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…