Påskevin og naturens mange urter

Udskriv

I næste uge starter påsken med en række dejlig fridage som kompensation for det halvsure vejr, som har præget årets første måneder. De arbejdsfrie dage kan man f.eks. bruge på at drikke et godt glas vin – alene eller i godt familiesamvær – men man kan også kombinere det med en picnic ud i den danske natur, hvor der venter et utal af lækkerier til køkkenet, hvis man bare har øjnene og smagsløgene med sig.

 

Dette bliver man klogere på, når man læser den professionelle urtesamler Thomas Larsens nye bog ”Vild – naturen ind i køkkenet”. Den udkommer på Politikens Forlag i morgen (torsdag) og koster 300 kr.

 

Forfatteren er uddannet lærer, men driver i dag firmaet Wildfooding, som leverer vilde urter til danske toprestauranter, og han vil bl. a. være kendt fra DR2-programmet ”Gourmet i vildmarken”.

 

Uden grænser

Bogen indeholder tydelige billeder, så man ved, hvad man skal gå efter, uanset hvor man befinder sig i by- eller landskabet, og det er simpelthen utroligt, hvad naturen byder på, og hvad Thomas Larsen fortæller os, at vi kan bruge i maden eller i den hjemmeblandede snaps. Det finurlige er så, at vinene, som vi omtaler nedenstående, og som er vinhandlernes gode bud på påskevin i næste uge, passer fint til forfatterens pikante madopskrifter.

 

 

 

Læs også
Superfine vine fra Languedoc

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Hyggevin til en sur Indian Summer

 

 

 

 

 

Hvidvin

 

Ernie Els Winery, 2014 Big Easy, Stellenbosch, Western Cape, Syd Afrika – Normalpris 119 kr. – Tilbudspris 89,95 kr.

 

Læs også
Kup på vinhylden: Toppen af vintoppen til superpriser

Vinen er fremstillet på 100 % Chenin Blanc druesorten, som betragtes som en af verdens mest anvendelige. Farven er helt lys, og duften er domineret af citrus, der følges op af fersken og en snert af peber. I munden kildres smagsløgene af cremet citrus blandet hasselnød. En flot ledsager til ”alt godt frahavet”.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund.

 

Thomas Hardy & Sons, 2014 Chardonnay, Limestone Coast, South Australia, Australien. Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 50 kr. i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen.

 

Vinfirmaet blev oprettet i 1853 af Thomas Hardy og videreføres nu af tipoldebarnet William ”Bill” Hardy, til hvem denne typiske Chardonnay-vin med lidt fadsmag er tilegnet for hans evige stræben efter kvalitet. Duften er intens, og i munden fornemmes flotte noter af citrus og fersken. Kan anbefales til cremede pastaretter.

 

Importør: Coop, Albertslund.

 

Azienda Vitivinicola Tola Girolama, 2016 Grillo, Terre Siciliane IGT, Sicilien, Italien – Normalpris 99 kr. – Tilbudspris 69 kr. ved køb af 3 flasker.

 

Vinens navn Grillo er også navnet på en gammel siciliansk drueart. Den minder meget om Chardonnay-druen på grund af sin smag af citron og fersken, men er langt mere mineralsk som følge af den vulkanske undergrund og aske fra Etna-udbrud. En fornem gæstebudsvin.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup.

 

Rødvin

 

Azienda Agricola Le Ragose, 2011 Cabernet Sauvignon, Rosso Veronese IGT, Negrar, Italien. Normalpris 149,95 – Tilbudspris 300 kr. for køb af 3 flasker i Meny supermarkeder.

 

Vingården Le Ragose i kommunen Negrar blev købt af ønologen Arnoldo Galli og hans kone Marta, og de gik i gang med et omplantnings- og fornyelsesprogram med henblik på højere kvalitet. Marta elskede druesorten Cabernet Sauvignon, så den plantede man i 1987, og det er druerne fra de nu 30 år gamle vinstokke, som er i flasken. Le Ragose er i øvrigt kendt for sine flotte Amaroner og Valpoliciella’er.

 

Importør: GOBIvin, Valby.

 

Bodegas Asenjo & Manso, 2014 Ceres, Crianza, Ribera del Duero, La Horra, Spanien – Normalpris 139 kr. – Tilbudspris 85 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen kommer fra et af den iberiske halvøs bedste vinområder, hvis ekstreme klima- og jordbundsforhold giver vinstokkene de bedste vækstbetingelser. 2014 Ceres er utrolig blød i munden, og hver slurk indbyder til en ny. Her har vi en Tempranillo-vin for fuld udblæsning.

 

Importør: D’Wine, Aalborg.

 

Château La Tonnelle, 2014 Haut Medoc AHMC, Bordeaux, Frankrig – Normalpris 134,95 kr. – Tilbudspris 59,95 kr. ved køb af 12 flasker.

 

Vinene fra Bordeaux har i mange år med rette stået i forbrugernes skammekrog. Alt for mange producenter har således forsøgt at udnytte områdets berømte Cru-slottes internationale omdømme og forlangt ublu overpris for deres vine. Den går ikke længere, og nu kan man få klassisk kvalitetsvin fra Bordeaux som La Tonnelle til en virkelig god pris. Vinen er fremstillet af druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal.

 

Viña Santa Rita, 2015 White Pinot, Medalla Real Gran Reserva, D.O. Valle de Casablanca, Chile – Kampagnepris 109,95 kr. hos udvalgte Meny- og Spar-butikker. På tlf. 86 41 96 00 oplyses nærmeste forhandler.

 

Vinen er en spændende og overraskende blanding af 75% Pinot Noir og 25% Chardonnay druer, og formålet er at vise begges fortrin. Pinot’en bidrager med sprød frugtsmag, mens Chardonnay tilfører frisk mineralitet. Vinmageren, Andrés Llabaca, er sluppet rigtig godt fra sit eksperiment.

 

Importør: Amka, Randers.

 

Bodega Familia Monje Amestoy, 2013 Biga de Luberri, Crianza, Rioja DOC, Elciego, Spanien – Normalpris 119 kr. – Tilbudspris 99 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen, der er fremstillet på 100% ren Tempranillo-drue fra Alavesa-distriktet, er en moderne udgave af den vin, som i 1980’erne var danskernes foretrukne. Crianza betyder, at den har ligget på fad i minimum 12 måneder før aftapningen på flaske. Duft og smag gør den til en absolut ledsager til påskelammet.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ