Efter at Højesteret i januar 2017 afgjorde, at der skal være tidsbegrænsning for farlige kriminelles ophold på centre samt deres meldepligt, vil Dansk Folkeparti gerne have en forklaring på lempelsen.
Det er Dansk Folkeparti ikke ene om.
Den del af befolkningen, der ikke ønsker at have narkoforbrydere og andre farlige kriminelle til at færdes blandt os andre, vil også gerne have en forklaring.
Da loven om tålt ophold og meldepligt af et næsten enigt Folketing blev vedtaget, skete det helt afgjort ikke uden, at juristerne forinden var blevet konsulteret om Danmarks ømme tå, vores ”omdømme i udlandet”, og eventuel overtrædelse af ”Danmarks internationale forpligtelser”.
Også diverse konventioner, herunder ikke mindst Menneskerettighedskonventionen, er blevet studeret ned til mindste bogstav, for at intet skulle kunne gå galt.
Det skulle det så vise sig, at det gjorde det alligevel.
Menneskerettighedskonventionen
Om forbrydere står anført i Menneskerettighedskonventionen:
Artikel 5, stk. 1: Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:
litra f: lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering (mine fremhævelser).
Artikel 5 er altså i klart sprog: Frihedsberøvelse af en udvistdømt. En lov – i øvrigt en meget lempelig og med stor hensyntagen til forbryderen – vedtages af Folketinget. Alligevel dømmer Højesteret i strid med såvel artiklen som den nationale lov.
Det skyldes ifølge juraprofessor Mads Bryde Andersen inkorporationsloven af 1992 (se nedenfor). Men inkorporeringen af konventionen i dansk lov ændrer vel ikke på den nævnte artikels ordlyd? Tværtimod, skulle den af Folketinget vedtagne lov om udlændinge på tålt ophold og kriminel meldepligt sagtens kunne tåle en skærpelse.
Hvad er det, vi – politikere, deres juridiske rådgivere og lægfolk – ikke forstår? Hvad er det, Højesteret ikke forstår?
Hvilken artikel i konventionen har højesteretsdommerne henholdt sig til, når de afgør, at frihedsberøvelsen af en uønsket kriminel kun må gælde for et begrænset tidsrum? Eller at forbrydere ikke må udsættes for meldepligt, hvis den forhindrer dem i at leve frit iblandt os?
En tidligere højesteretsdom, hvor en narkoforbryder på tålt ophold blev sluppet ud i samfundet, vakte berettiget opsigt. Det skete på grund af ”proportionalitet” mellem afgørelsen om opholdspligt og sagens øvrige forhold. Retteligt burde Højesteret vel have set på proportionalitet mellem den udviste forbryder og borgernes sikkerhed.
Jurister om Højesterets fortolkning af Menneskerettighedskonventionen
Flere jurister har kritiseret såvel Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols som Højesterets fortolkning af Menneskerettighedskonventionen.
Camilla Winther Wagner konkluderer i sin juridiske specialeafhandling i 2009, at Højesteret følger de retningslinjer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anviser, og at Højesteret i visse tilfælde går videre i beskyttelsen af udlændinge mod udvisning end krævet af Domstolen. Og – konkluderer Wagner videre – ”dette skyldes formentlig Domstolens dynamiske fortolkningsstil sammenholdt med, at Højesteret ikke ønsker at blive underkendt i Strasbourg.” (min fremhævelse).
Lektor Peter Starup fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet er gået så vidt som til at kalde en højesteretsdom for frihåndstegning (Den Korte Avis 14.8.2014). Det burde ingen domstol i en retsstat kunne slippe afsted med.
Det er i det hele taget ikke hvem som helst, der kritiserer Menneskerettighedsdomstolen og dermed også Højesterets afgørelser.
Såvel juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen som kollegaen Mads Bryde Andersen kritiserer Menneskerettighedsdomstolen. Andersen anfører, at Danmark ikke bør lade Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stå over Højesteret. Men at det sker, fordi inkorporationsloven af 1992 inkorporerede konventionen i dansk lov. Af samme grund bør den sløjfes. For en lægperson ser det nærmere ud, som om det i dette tilfælde (artikel 5, stk. 1 f) ikke så meget er konventionen som Menneskerettighedsdomstolen, Højesteret har skelet til.
Morten Kjærum, leder af Dansk Center for Menneskerettigheder, er selvsagt ikke enig med ovennævnte jurister.
Ny lov
Nu har Folketinget vedtaget en ny lov til ændring af udlændingeloven med teksten:
”Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang.” (Lov nr. 189 af 28.2.2017, der træder i kraft 1. marts 2017).
Så skal Højesteret og forbrydernes advokater på arbejde igen.
