Muslimer må gerne benytte taqiya, eller forstillelse, og lyve over for de vantro, når det bruges til fremme af islam. Alexandre Mendel beskriver brugen af taqiya i sin bog La France Djihadiste.
Taqiya om et meget omtalt koranvers
Et eksempel på taqiya er, når koranvers 5:32 udlægges som: ” At dræbe et menneske svarer til at slå hele menneskeheden ihjel, men at redde et menneske svarer til at redde hele menneskeheden”, uden at sætte det ind i den rette sammenhæng.
I koranversets fulde ordlyd (Ellen Wulffs oversættelse) ser man, at der er undtagelser: hævn og at skabe fordærv i landet: “På grund af dette har Vi foreskrevet Israels børn, at hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om han havde dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske livet, er det, som om han havde skænket alle mennesker livet. Vore udsendinge har bragt dem de klare beviser. Alligevel gik mange af dem derefter for vidt på jorden.” Fordærvet (fesad fi al erz) skal bekæmpes med sharia; der skal slås ned på alle, der ikke overholder sharia‘en.
Fortsættelsen i koranvers 5:33 er åbenlyst krigerisk. Her fortælles, hvordan muslimer skal behandle dem, der ikke adlyder Allah og Muhammed: “Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det. Der tilkommer dem vanære i denne verden, og i den hinsidige har de en vældig straf i vente.”
Den manglende afstandtagen til Islamisk Stat
En måned efter terroranslaget mod Bataclan i Paris var der en demonstration mod Islamisk Stat, men fremmødet af muslimer var beskedent, idet der kun kom 50. På Facebook så man mange unge arabere skifte til et profilbillede, hvor de holdt et skilt med teksten: “Ikke i mit navn!”, men hvem har set et skilt, der siger: “Ikke i islams navn!”? Man ser heller ingen imamer i Frankrig udstede en fatwa mod Islamisk Stat.
Konvertitten Mehdi Roland organiserede i september 2015 en demonstration i Béziers for de syriske flygtninge, der skulle være truet af “højreekstremister”. Salafisten udskreg sit had til borgmesteren og til alevitten Assad, men heller ikke her var der nogen kritik af Islamisk Stat. De tilstedeværende “flygtninge” var for en stor dels vedkommende algierske indvandrere, der var kommet for at “bevidne” Assads sadisme foran kameraerne. Da de ikke havde været i Syrien, var formålet at vildlede de udenforstående vantro.
I julen 2015 holdt Roland “vagt” ved Béziers’ kirker sammen med flere andre muslimer, men hvem holdt disse “beskyttere” vagt over for?
Når de “velintegrerede” bruger forstillelse
Det er en gammel strategi hos jihadisterne at foregive at have taget sit nye land til sig. Mohamed Merah var en ung fyr, der gik på diskotek og drak sig fuld. Han var tilsyneladende velintegreret og havde taget den vestlige livsstil til sig. Men en dag dræbte han pludselig flere militærfolk og jøder, mens han filmede sin udåd. Brødrene Brahim og Salah Abdeslam virkede også velintegrerede; de ejede en bar og faldt ind i et afslappet miljø. I virkeligheden var de terrorister, der medvirkede til angrebet den 13. november i Paris.
Forstillelsen er ikke kun rettet mod vantro vesterlændinge, men også mod muslimer, der ikke er rettroende nok. Mange muslimer falder ind i mængden og er vestligt klædt, mens de fungerer som spioner for radikale imamer.
Beskyttelse af sine egne mod de vantros ordenshåndhævere
Kriminelle muslimer kan leve et beskyttet liv i indvandrertætte områder, hvor loyaliteten over for det muslimske samfund er større end loyaliteten over for de vantro. I tilfælde af kriminelle handlinger dækker disse muslimer over forbryderen i stedet for at støtte de vantros ordenshåndhævere.
Et eksempel var et mordforsøg foran en politistation ved Goutte d’Or, i Paris’ 18. arrondissement. Flere politibetjente hørte Tarek Belgacem råbe Allahu akbar (Allah er størst), mens han svingede en kødøkse. Flere indbyggere i området bevidnede imidlertid, at angriberen ikke havde råbt Allahu akbar. Det var altså betjentenes ord mod de loyale muslimers ord.
Når efterretningstjenesten skal identificere radikaliserede muslimer, er det kun 20% af henvendelserne, der kommer fra andre muslimer. De fleste muslimer vil af loyalitetsfølelse dække over vedkommende.
En tidligere beboer i Molenbeek sagde til forfatteren:
“I stedet for at fordømme attentaterne i pressemeddelelser burde Molenbeeks imamer opfordre muslimerne til at gå på gaden og hen til de lejligheder, hvor de radikale er. Og så overlevere dem til politiet. Det ville have været effektivt. Og tro mig, størstedelen af imamerne i Molenbeek ved helt præcist, hvor de radikale befinder sig. På en uge ville Molenbeek være renset for islamister. Men for dem ville dét at angive en anden muslim svare til at angive en “broder”. I deres øjne praktiserer disse brødre imidlertid en ren og oprindelig islam, der er tæt på det grundliggende i Koranen. Det kan ikke komme på tale at angive så dedikerede troende. De frygter Allah. Men de frygter deres soldater endnu mere.”
Eksempler fra Danmark
Der er flere eksempler også fra Danmark. Muslimer som har givet indtryk af at være en del af det danske værdifællesskab, har vist sig at være radikale islamister. nogle har endog støttet og kæmpet med Islamisk stat.
Rawand Dilsher Taha var en flittig dansk gymnasieelev, der var pligtopfyldende og påtog sig frivilligt arbejde. Sidenhen havde han forbindelse til terrorangrebet i Paris, og han blev dræbt under et droneangreb i Syrien. Politiken har skrevet om hans sag.
Der er islamister, der har kæmpet for Islamisk Stat og samtidig hævet kontanthjælp hos de naive danske myndigheder.
Der er flere eksempler på muslimer, der har været ansat som rollemodeller for unge muslimer, som har vist sig at hade og modarbejde danske værdier.
