Der er noget grundlæggende sympatisk over, at uopklarede drabssager bliver taget op til behandling igen og igen. Fordi de fleste af os gerne vil have sat navn på morderen, og vedkommende om muligt kan blive stillet til ansvar. Hagen ved vores nysgerrighed og higen efter løsninger er, at sådanne bøger sælger godt. Det frister forlagene til, at alt muligt ragelse bliver udgivet.
Danmarks kriminalekspert?
Per Kaae, tidligere journalist ved Se og Hør, har nu med sin tredje true crime-bog kastet sig over Lock-Hansen-sagen eller Højbjerg-mordet fra 1967 – en af de største danske mordgåder. Den vel nok største – dobbeltmordet på Peter Bangs Vej – har han tidligere skrevet hele to bøger om, og deres konklusioner forekom mig på ingen måde overbevisende. Men han stiler øjensynligt efter at blive Danmarks kriminalekspert par excellence.
Bogen er bygget klassisk op som den slags bøger: efter en appetitvækkende optakt skildres selve mordet og efterforskningen, dernæst gennemgås de forskellige motiv-teorier, og endelige præsenteres den endelige opklaring. ”The true face of the murderer!”. Det meste er opkog på gammel viden, tilsat lidt revolver-journalistik. Der er for længst skrevet flere bøger om sagen. Kaaes er unægtelig godt sat sammen – han kan jo skrive – men uden kalorier af den nærende slags.
Hvad var motivet?
Den største udfordring i løsningen af mordet på Marie Lock-Hansen er motivet. Hvis man ikke kan finde et plausibelt motiv, er sagen umulig at løse. Politiet måtte opgive. Sex og penge er de mest almindelige motiver, men ingenlunde de eneste. Spionage og forveksling eller ’fortidens synder’-teorien (traveren med Grete Bartram, men minsandten også en Hipo-chefs sekretær) afviser Kaae klogeligt. Så er der den med ægtepagten og en kendt århusiansk advokat. En teori, som forekommer langt mere sandsynlig. Men Kaae fremfører en række argumenter imod den navngivne advokat.
Hvad er så Kaaes eget bud? Efter at have kommet med en længere redegørelse om en radikal politiker – anonymiseret som ”Repræsentanten”, men enhver kan hurtigt finde frem til mandens identitet – som skulle have været far til den myrdedes mands søn, er det eneste bud en gymnasierektor, som tidligt er inde i politiets billede, men som af forskellige grunde ikke kan være manden. Havde Kaae dog i det mindste haget sig fast til et bud med stædighed og energi og argumenter – på samme måde som han forsøger at rense den myrdede for alt smuds. Da man under læsningen spændt venter på et bud på morderen, fader det hele ud, og man sidder dybt skuffet tilbage. Var det dét? En fis i en hornlygte!
Der er penge i skidtet
Næsten en tredjedel af bogen, den sidste, består af billedmateriale. Langt de fleste billeder er tidligere publicerede. Resten består af familiefotos, betonbyggerier i Aarhus, ”Repræsentanten” og af ham, der ikke er morderen. Men det fylder jo altsammen.
Lur mig, om ikke Kaae skriver endnu en bog om Højbjerg-mordet. Der dukker nok en mail eller telefonopringning eller et personligt møde op, som gør, at han simpelthen bliver nødt til at skrive en ny. Naturligvis alene af hensyn til sin retfærdighedssans. Jeg har lidt svært ved at se nødvendigheden af at udgive ”Maries morder”. Andet end at der må være penge i skidtet.
Peer Kaae, Maries morder. Historien om Højbjergdrabet.
People’s Press 2017, 300 sider, mange illustrationer, 250 kroner.
Læs også om Højbjerg-mordet her:
http://denkorteavis.dk/2013/er-hojbjergmordet-opklaret/
http://www.kriminalsager.dk/Lock-Hansen/
http://www.tv2oj.dk/artikel/ny-bog-hoejbjergmorderen-var-folketingspolitiker
