Skal et mord i Danmark altid opklares, hvis man kan? I.flg. Allan Vendeldorfs nyeste bog ”Skyggen af sandheden” findes der undtagelser. Der kan være ”særlige hensyn”, der bevirker, at en sag forbliver uopklaret.
En nu pensioneret kriminalkommissær fra Aarhus sagde ofte: ”En tilfældig kvinde, i et tilfældigt hus blev dræbt en tilfældig dag”.
Når man har læst bogen kan ingen mere tro på, at den 43-årige attraktive forstadsfrue Marie Lock-Hansen tilfældigt blev dræbt fredag formiddag den 10. november 1967.
Sagen ”Mordet i Højbjerg” er beskrevet i flere bøger. Vendeldorf fremlægger nye detaljer, bl.a. at Marie først døde ½ time efter, at hun blev skudt. Desuden mener han, at kunne påvise en forbindelse mellem DDR-spionen Gustav Holm Haase (afsløret 1968) og civilingeniør Oscar Lock-Hansen.
Han tegner også et billede af, hvordan pornoindustrien i midten af tresserne kunne fungere i samspil med efterretningsvirksomhed. Politiet konstaterede, at en marskandiser i Sønderborg havde forbindelse til Marie Lock-Hansen. ”Antik-Andersen”, der igen havde forbindelse til en spion og pornodistributør i Flensborg, blev dræbt ½ år før Marie.
At familiens hus i udkanten af Aarhus kun lå få hundrede meter fra flere tophemmelige militæranlæg var måske et ”tilfælde”. Marie luftede flere gange dagligt familiens hund i skovene, hvor anlæggene lå. Politiet forsøgte at nedtone, at Marie havde haft kontakt til en ansat på et af anlæggene.
Maries lille trykkeri ”Rolock”
I mange år havde Marie Rode Lock-Hansen et mindre trykkeri, hvor hun officielt fremstillede undervisningsmateriale, som hendes mand udgav.
Vendeldorf skriver, at trykkeriet i stor udstrækning beskæftigede sig med pornografiske tekster og at trykkeriet var under en større omstilling til udgivelser med kulørte fotos.
Måske var det bedre borgerskab aftager af tryksagerne suppleret med dias og film, som også kunne leveres. Marie lå inde med en viden om forskellige mere eller mindre skjulte lyster hos kunderne.
Gildestuen i underetagen blev også brugt til andet end vals og fællessang. Der var indrettet biograf, så stemningen kunne opbygges til senere aktiviteter.
Politiets undersøgelser
Allan Vendeldorf beskriver detaljeret samspillet/modspillet mellem Århus Politi og Rigspolitiets Rejsehold. Han skriver om, hvordan det lokale politi allerede på drabsdagen foretog sig besynderlige ting.
Havde man tidligt sigtet og afhørt den rigtige gerningsmand? Havde politiet tilladt, at Oscar fjernede papirer, dias m.v. fra det værelse, hvor Marie blev dræbt? Ødelagde man fingeraftryk og undlod man seriøst at undersøge skoaftryk. Aftryk i størrelse 44 var nok bare afsat af tilkaldt sygeplejerske, blev der sagt!
Allan Vendeldorf griller flere navngivne politifolk, når han henviser til udtalelser som: ”Vi kender ikke drabsmanden, men han er død nu”. ”Vi kender ikke drabsmanden, men hvad skulle han i BP-huset o.s.v.”.
Forfatteren fortæller meget om en advokat i Højbjerg, der blev mistænkt for mordet. Advokaten fungerede også som model for en hemmeligholdt fantomtegning, men husassistenten Irma og medhjælperen Lissi i trykkeriet sagde samstemmende, at det ikke var gerningsmanden.
Irma pegede derimod på en anden advokat med relationer til familien Lock-Hansen, som manden der dræbte Marie. Flere andre, der også udpegede den pågældende advokat, blev nærmest truet til at ændre mening.
Hvordan vil bogen blive modtaget?
Forfatteren, journalist Allan Vendeldorf beskriver også, hvordan sagen gennem tiden er blevet behandlet af medier og andre forfattere. Han lægger ikke fingrene imellem, når han fortæller at det nu nærmest pr. automatik vil bevirke, at indhold i bogen bliver udlagt som ren konspiration.
Citat gengivet i bogen:
“Hvis journalister beskrev sandheden præcis, som den er, ville læserne uvilkårligt sige: Det er løgn”.
Kontoret, hvor Marie blev skudt med 4 skud. Da Oscar kom ind på kontoret fik han lov til at fjerne papirer og en del dias, som han mente ikke var relevant for sagen og ikke noget, der kom politiet ved.
Villaen på Hestehavevej 2B i Højbjerg blev opført i 1960 til familien Lock-Hansen. Få hundrede meter inde i skoven mod nord ligger et militært område. Marie luftede hunden Mads i de nærliggende skove flere gange om dagen. I skoven på den anden side af vejen lå der andre Nato-anlæg, som også havde Østblokkens særlige interesse.
Oscar Lock-Hansen (th) kommer til gerningsstedet sammen med vennen Erik Thomassen. Flere af de tilstedeværende på vejen opfatter en udtalelse fra Oscar, som om han kendte gerningsmanden og årsagen til mordet på hustruen.
1966. Side fra en af civilingeniør Oscar Marcus Lock-Hansens lærebøger. En hel anden type udgivelser, der uofficielt blev fremstillet på Maries trykkeri, havde en mere ophidsende virkning.
Jørgen Iversen og Preben Nibe fra Århus kriminalpoliti, der begge havde været tilknyttet sagen fra starten, gik hvert år en tur i området på drabsdagen.
