S-hykleri: Aarhusianere skal leve med mange indvandrere – men S-borgmester holder sine børn væk

Skærmprint YouTube og Jacob Bundsgaard indsat

Socialdemokraterne vil have aarhusianerne til at leve med, at der er store indvandrerghettoer i deres by.

 

Det får man blandt andet et indtryk af i en socialdemokratisk valgvideo fra et vælgermøde i Aarhus Vest den 15. oktober.

 

Aarhus Vest er stærkt domineret af store ghettoer som Gellerup, Bispehave, Toveshøj. Her vokser lukkede muslimske parallelsamfund, som man så det i TV2’s dokumentarserie, “Moskeer bag sløret”.

 

Men det er ikke noget problem for socialdemokraterne. Tværtimod beriger det Danmark med en mangfoldig multikultur.

 

Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man ser socialdemokraternes valgvideo. Muslimske kvinder tilslørede i faverige klædedragter samt nogle mænd danse til arabisk musik.

 

 

Læs også
Den svenske kirke går amok: Vorherre gjort til intetkøn, Jesus skubbet i baggrund – islam ind i varmen

Det kan man læse mere om i Den Korte Avis om 18.oktober

 

Men når det drejer sig om den socialdemokratiske borgmesters selv og hans familie, så skal han ikke nyde noget af det multikulturelle samfunds berigelser.

 

Det blev afsløret på et møde om integration i Aarhus, som blev afholdt af Ekstra Bladet fredag.

 

På mødet spurgte avisens chefredaktør, Poul Madsen, Jacob Bundsgaard om han ville sætte sine børn i den lokale Søndervangsskole, hvor 97 procent af eleverne har indvandrerbaggrund.

 

“Jeg ville nok overveje det en ekstra gang, hvis mine børn skulle gå på den skole”, sagde Jacob Bundsgaard.

 

Læs også
Indvandringskritisk politiformand fik ikke lov at at tale på universitetet – politisk korrekte angriber ytringsfrihed

Eller som det hedder i avisen overskrift: “Der skal mine børn ikke gå”. eb.dk  17.11

 

“Jeg er ikke anderledes end alle de andre familier, der bor i det lokalområde, og jeg vil ikke gøre mig bedre end dem. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville tænke mig meget grundigt om. Jeg håber, mit valg ville falde ud til fordel for Søndervangskolen, men for at være helt ærlig…, lød det fra Jacob Bundsgaard.

 

Socialdemokratiet har et betydeligt ansvar for den masseindvandring, der har skabt de store ghettoer med ghettoskoler uden danske børn.

 

Og partiet vil fortsat ikke sætte en effektiv bremse på indvandringen.

 

Men de vil ikke selv leve med konksekvenserne af deres egen indvandringspolitik. Det overlader de til danskerne i al almindelighed.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…