Naser Khader: Erdogan vil være leder af den muslimske verden – og det kan blive farligt for Vesten

I Vesten undrer  mange sig over den tyrkiske præsident Erdogan fremfærd. Han går op mod EU og Vestens ledere i en meget hård konfrontation. Senest har han truet med vold i gaderne.

 

Men Naser Khader under sig ikke. Hanser tværtimod et klart formål med Erdogans fremfærd. Og Khader advarer Danmark og Vesten om ikke at tage det let. Erdogan kan tværtimod blive en meget farlig mand.

 

Erdogan stræber efter at blive leder af den arabiske verden. Det siger Naser Khader til Den Korte Avis:

 

“Den arabiske verden hungrer efter en stærk leder.

 

Eller rettere sagt sunimuslimerne tørster efter lederskab.

 

Sunnimuslimerne udgør 85 procent af muslimerne. Men de frygter alligevel, at shiitterne, som kun udgør 15 procent, er ved at sætte sig på magten.

 

Det er her Tyrkiets præsident Erdogan tilbyer sig som leder af det store sunnimuslimske flertal.

 

Trods den store forskel i antal har konflikten muliggjort, at shiitterne nu er ved at dominere Mellemøsten. Det er især de shiitiske iranere, der er på stærk fremmarch. De har en finger med i Syrien, Yemen, Irak, Libanon og Bahrain.

 

Den almindelige sunnimuslim er utilfreds med, at det i øjeblikket er Islamisk Stat, Al-Qaeda og andre islamistiske grupper, som tegner billedet af sunnimuslimerne. De ønsker heller ikke Saudi-Arabien som den ledende kraft. De er for ekstreme.Derfor mangler de en leder.

 

Det er præcis det, som Erdogan har fået øjnene op for, og i hans opfattelse er han den sunnimuslimske verdens nye leder. Derfor er han meget mere optaget af, hvad der foregår sydpå, end hvad der sker i Vesten, siger Naser Khader.

 

Erdogan var også tidligere en radikal islamist

Erdogans islamistiske, totalitære tendenser har været der længe. Han har i perioder forsøgt at give det indtryk at ville gå den demokratiske vej, men kigger man på hans politiske baggrund, viser der sig et tydeligt billede:

 

“Da han var Istanbuls borgmester, holdt han i december 1997 en tale, hvor han sagde de berømte linjer:

 

“Minareterne er vores bajonetter, kuplerne vores skjolde og moskéerne vores kaserner, de troende vores soldater. Denne hellige hær beskytter min religion. Allah-u-Akbar (Allah er stor).”

 

Modstander af det sekulære Tyrkiet

Det tyrkiske militær havde på det tidspunkt magten og de beskyttede den tyrkiske sekulære model, hvor religionen, religionens mænd og religionens læresætninger ikke måtte diktere samfundsindretningen. Militæret sørgede for at fjerne aggressive islamister, som kunne skade denne sekularisme. Derfor blev Erdogan også dømt til otte måneders fængsel for at have opildnet til religiøst had.

 

“Efter at Erdogan kom ud af fængslet, passede han derfor meget på, hvad han sagde, for han frygtede for sin politiske karriere. Han kunne se en fordel i at give den som demokrat, og det blev en rolle, han påtog sig, så længe militæret var stærkt.

 

Derfor var han i starten af sin tid som premierminister tilsyneladende meget optaget af demokrati og af at få et medlemskab af EU. Det blev han ved med at være lige til det øjeblik, da det lykkedes ham at stække det tyrkiske militær sidste år ved et såkaldt militærkup.”

 

Totalitær diktator som Vesten skal tage sig i agt for

“Erdogan er flere gange blevet kåret til den muslimske verdens mest populære leder. De fleste er vilde med ham – bortset fra de sunnimuslimske kurdere. Men ellers elsker sunnimuslimerne Tyrkiet og Erdogan. Tyrkiet er et populært rejsemål for sunnier, for der kan man som turist både gå i moské, spille på kasino og drikke alkohol.

 

Jeg mener, at vi i Vesten burde begynde at behandle Erdogan som det, han i bund og grund er, nemlig en totalitær diktator.

 

Nogle mener, at vi har brug for ham, dels af sikkerhedspolitiske årsager, dels for at begrænse flygtningestrømmen mod Vesten. Men vi er nødt til at gøre os uafhængige af ham.

 

Vi må selv beskytte vores grænser, og Islamisk Stat er vi nødt til at bekæmpe fra andre platforme end den tyrkiske – for eksempel fra Cypern. Intet han tilbyder, kan vi ikke klare selv. Vi bør suspendere optagelsesforhandlinger i EU og give ham det gule kort, hvad angår Nato-medlemskabet.

 

Erdogan er en magtsyg diktator, og vi er i Vesten nødt til at behandle ham som en sådan, ellers løber han om hjørner med os, og det kommer der intet godt ud af. Erdogan er ikke Vesten ven. Han kan blive en farlig mand for Europa”, slutter Naser Khader.

 

Del på Facebook