Det er tidlig søndag morgen i Silkeborg. Et ungt par har været i byen. Inden de går hjem, vil de lige spise en pizza.
Men det ende med, at de begge to bliver udsat for grov vold.
Begrundelsen er uhyggelig.
Der er svinekød på den unge kvindes pizza.
Er der svinekød på din pizza?
En ung mand med med indvandrerbaggrund kommer farende hen til hende. Han slår hende tilsyneladende umotiveret i hovedet.
Han tager kvælertag på hende og råber, at hun fandme ikke skal æde svinekød på sin pizza!
Det er den chokerede mor til den unge mand, som fortæller om den uhyggelige hændelse på Facebook. Den Korte Avis har været i kontakt med moderen og fået beretningen fra hende. Den er også beskrevet i mja.dk.
Den unge mand griber ind og får manden fjernet.
Det ser en større gruppe som, som står på lur og tilsyneladende venter på at komme til.
Pludselig kaster 5-6 mænd af anden etnisk oprindelse sig over den unge mand, der har forsvaret sin veninde.
De slår og sparker ham, så blodet vælter ud af hovedet på ham, skriver moderen.
Derefter stikker de af.
“Sikke modig og sej man er, når man tør slås 6-7 mand mod 1 – det er godt nok imponerende!”, tilføjer hun og fortsætter:
“Vores søn var heldig!
Han fik ikke alvorlig skade på indre organer eller hjernen!! Måske en hjernerystelse og et par åbne sår, ondt i kæben, ryggen ja faktisk hele kroppen, hvor han måtte tåle en masse slag og spark!
Han kunne på det korte øjeblik have fået hele sin fremtid slået i smadder, hvis kvæstelserne havde været af fatal karakter. Nogen må have holdt hånden over ham, for blodet flød i ansigtet fra en flænge i øje og bag det ene øre. Det kostede 3 timer på skadestuen at blive undersøgt og syet sammen.
Alt sammen fordi vi danskere altså ikke længere i det offentlige rum må spise svinekød på vores pizza!”
Politiet bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse om det voldelige overfald.
Muslimer mener, svinekød er forbudt
De voldelige unge med indvandrerbaggrund var utvivlsomt muslimer.
Ifølge islam er svinekød urent og forbudt.
Det er forbudt for muslimer.
Men her gælder forbuddet også de to unge, der ikke er muslimer.
Den voldelige episode er sandsynligvis et eksempel på, at der er blevet flere muslimer og at flere er blevet rettroende. Det betyder, at de generelt ser ud til at være blevet mere aggressivt udfarende, og at det kan betyde, at ikke-muslimer underkaster sig islams regler.
Hvorfor gør ingen noget?
Moderen slutter sit indlæg på Facebook sådan her:
“Det er skræmmende og tankevækkende. Hvor er vores trygge samfund på vej hen, og hvorfor er det, at ingen reagerer og gør noget? Vi læser om de her hændelser igen og igen, men er vi bare os selv nærmest, så vi ikke orker eller tør reagere? Hvem er det, der skal passe på os? Og hvordan sikrer vi, at vores unge mennesker kan være trygge i nattelivet? Hvis politiet får fat i denne gruppe, mon der så overhovedet sker noget med dem?
Jeg tvivler….
Mange spørgsmål og jeg har ikke svarene…. Jeg er bare en mor, som er frygtelig chokeret og også lettet over, at det trods alt ikke gik værre!
De her mennesker kommer fra en anden kultur og slås på en anden måde. De stopper ikke, selvom offeret ligger blødende på jorden – de bliver ved!
Pas på jer selv og hinanden når I går i byen!”
http://www.mja.dk/artikel/pizza-spisende-par-overfaldet-af-bande