I anledning af statsledernes nytårstaler havde Deadline på DR2 et lille sammenklip af henholdsvis Hollandes, Merkels og Løkkes nytårstaler, der naturligt nok beskæftigede sig med terror og ønsket om at skabe større tryghed.
Tre citater
Jeg gengiver citaterne her, fordi de er symptomatiske for debatten. Læs her:
Den franske præsident Hollande sagde: ”Hvordan kan man forestille sig Frankrig omgivet af mure? Alene med sit eget marked og sin gamle valuta? Der diskriminerer sine børn afhængig af oprindelse? Det er ikke længere Frankrig. Det er det, der står på spil.”
Og tyske Angela Merkel sagde om samme emne: ”EU skal koncentrere sig om det, som det klarer bedre end nationalstaten. Men nej, vi tyskere må aldrig bilde os ind, at vi kan skabe en lykkelig fremtid ved national enegang.”
Og endelig havde vores egen Lars Løkke også denne kommentar: ”Vi kan ikke bygge mure mod verden, for så ender vi med at lukke os selv inde. Vi skal gå forlæns ind i fremtiden.”
Fordrejer modstanderens synspunkt
Det, der er fælles for de tre citater er deres helt vanvittige gengivelse af deres modstanderes synspunkter
Det kaldes et stråmandsargument, når man fremstiller modstanderen karikeret, men det gør det naturligvis nemmere for en selv at argumentere imod stråmanden. Hans synspunkt fremstår jo temmelig ubegavet. Derfor er stråmands-tricket utrolig udbredt i taler og debatindlæg. Men det gør det ikke bedre.
Hvem er det lige, der vil have Tyskland til ”at gå enegang”?
Hvem er det, der vil have Frankrig til kun at handle med sit eget marked?
Og hvem vil have Danmark til at bygge høje mure, som danskerne ikke selv kan komme udenom?
Der er jo ingen, der hævder noget så idiotisk.
Permanent grænsekontrol
Dansk Folkeparti, som Løkke måske troede, han refererede til i sin tale, vil have permanent grænsekontrol. Ja, men det er naturligvis ikke det samme som mure, der holder danskerne indenfor.
Vi kan sagtens være et åbent samfund med masser af international handel og kontakter og rejser frem og tilbage, samtidig med at vi har grænsekontrol.
Det har vi for eksempel lige nu, hvor vi har en midlertidig grænsekontrol, der fungerer gange udmærket. Frankrig og Tyskland ville sagtens kunne gøre det samme uden at det skal udarte til isolation eller ”national enegang”.
Og Frankrig bør naturligvis hurtigst muligt indføre forskelsbehandling på statsborgere og ikke statsborgere, – hvilket de nok også allerede har. For det er for eksempel en nødvendighed, hvis man ikke vil have hele verdens befolkning til at stemme til en præsidentvalg!
Kort sagt, sund fornuft og rimelige argumenter bliver tegnet op som vrøvl og idioti. Det er så søgeligt, fordi det viser statsledere, der ikke vil gøre et forsøg på at løse problemerne. De vil åbenbart hellere fastholde en nærmest religiøs tro på, at åbne grænser og glad tro på fremtiden får islamisk jihad til at forsvinde op i den blå luft. Men søde håb og glade EU-besværgelser har bare ikke virket indtil nu. Så hvorfor skulle de virke i fremtiden?
Vil vi begrænse terrorangrebene i Europa er vi nødt til at gøre op med Schengen og den slappe indvandringspolitik. Det kan vi ikke, hvis vi taler om vores handlemuligheder som vrøvl og idioti. Men heldigvis eksisterer der reelle, fornuftige, mulige handlemuligheder for vores politikere. Det kan godt være, at ikke alle kan se dem. Men nogle kan. Og der er håb om, at flere af dem, der kan se handlemulighederne, får mere indflydelse i 2017.
Godt nytår!