Mangel på viden gør hjernerystelser invaliderende

Colourbox

49-årige Claus Grønbæk var ved at sætte gipsplade op i sit hus, da han hamrede hovedet op i en skråvæg. Efter at have sundet sig et par minutter fortsatte han ufortrødent arbejdet. Næste morgen mærkede han kraftige symptomer på en hjernerystelse, og derfra startede et forløb på mange måneders uvished om sin fremtidige evne til at passe sit arbejde som præst i Københavnerkirken.

 

“Jeg havde kvalme, kraftig hovedpine og var overfølsom overfor lys og lyd. I starten var jeg sygemeldt og var sikker på, at jeg bare skulle hvile i 14 dage, og så var jeg god igen. Hen ad vejen fandt jeg ud af, at sådan blev det ikke,” siger Claus Grønbæk.

 

Claus Grønbæk gik til sin praktiserende læge, som ordinerede hvile. Efter 14 dage på sofaen, uden Claus fik det bedre, blev han henvist til en neurolog, hvis konklusion var, at Claus Grønbæk ikke havde fået en hjerneskade. En optometrist konkluderede, at han heller ikke havde skader på synet, og en scanning af Claus Grønbæks hjerne vidste heller ikke noget. Han blev sendt rundt i sundhedssystemet uden at få det bedre eller få vished om sin situation.

 

“Jeg havde stadig ufatteligt ondt i hovedet og lå stort set brak. Hver gang jeg prøvede at komme i gang med mit arbejde og liv igen, var de næste dage ødelagt af hovedpine. Det gik bare nedad i en ond spiral. Som præst lever jeg af at bruge mit hoved.

 

Det var afgørende for mig at få klarhed over, om mit hoved var ødelagt, og den klarhed var der ingen, der kunne give mig. Jeg var desperat, fordi jeg ikke selv kunne finde vejen frem og komme tilbage til mit arbejde,” fortæller Claus Grønbæk.

 

Efter ca. tre måneder med hovedpine og uvished om fremtiden henviste Claus Grønbæks kommune ham til et hjernerystelsesforløb hos HKI (Hans Knudsens Institut), der har specialiseret sig i at hjælpe mennesker med hjernerystelse tilbage til arbejdslivet.

 

“Det blev vendepunktet for mig. Jeg mødte endelig nogen, der havde erfaring og ville lære mig at håndtere mine gener af hjernerystelsen. HKI lagde også en plan for, hvordan jeg skulle komme tilbage på arbejde. Min angst blev dæmpet af, at de vidste, hvad de havde med at gøre,” siger Claus Grønbæk.

 

Manglende viden om hjernerystelser skader arbejdslivet
I en artikel fra februar 2017 i det lægefaglige magasin BestPractise konkluderer Professor Jesper Mogensen og lektor Hana Malá fra The Unit for Cognitive Neuroscience, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, at for mange patienter med hjernerystelse efterlades af systemet med manglende eller dårlig rådgivning, ligesom Claus Grønbæk oplevede i første omgang. Ifølge de to forskere får de fleste samme råd af lægen som Claus – hvile i 14 dage. Det på trods af, at forskning nu peger på, at kombinationen af aktivitet og hvile er vejen til at få det bedre og holde faste i venner, familie og ikke mindst arbejdet.

 

Skadeschef hos pensionsselskabet SEB Pension, Marianne Berg, genkender også forløbet blandt SEB Pensions kunder, der rammes af hjernerystelse.

 

“Mange af vores kunder får ikke nogen tilbud fra det etablerede system, eller de oplever meget lange ventetider. Det er vores opfattelse, at der mangler tilbud, og at hjernerystelsesramte falder imellem to stole,” forklarer Marianne Berg.

 

SEB Pension er et af de pensions- og forsikringsselskaber, der har henviser kunder med hjernerystelse til forløb hos HKI, hvor kunderne lærer at håndtere deres hjernerystelsesgener i arbejds- og privatlivet.

 

“Hvis der ikke gøres noget tidligt i forløbet, er risikoen for, at den ramte får det værre, meget stor. Derfor vil vi gerne hjælpe vores kunder hurtigt. Det gavner både os og kunderne, som er ulykkelige over deres situation og ikke ved, hvordan de skal få deres arbejdsliv og sociale liv igen.”

 

Ser Marianne Berg på SEB Pensions tal, er samarbejdet med HKI mere aktuelt for pensionsselskabet end nogensinde før:

 

“Fra starten af 2016 og frem har vi set, at antallet af hjernerystelser stiger voldsomt og uforklarligt. På nuværende tidspunkt i 2017 har vi flere kunder med hjernerystelse, end vi havde i 2016. Vores fokus er at hjælpe vores kunder hurtigt tilbage på arbejde, hvis de ikke er varigt syge. Det koster os, samfundet og ikke mindst kunden, hvis den ramte ikke kommer tilbage i arbejde.”

 

National konference giver viden om behandling er hjernerystelser
Marianne Berg var blandt de 200 deltagere på den nationale konference “Rundt om hjernerystelser”, der løb af stablen den 5. oktober i Den Sorte Diamant i København. Konferencen var arrangeret af HKI og Hjernerystelsesforeningen.

 

“Det er anden gang, at vi holder konferencen, og opbakningen var stor blandt både sundhedsfaglige personer, kommuner og pensions-og forsikringsselskaber. De efterspørger mere viden på området, fordi de oplever, at flere og flere hjernerystelser registreres. Samtidig har de ikke den nødvendige viden til at håndtere og behandle hjernerystelsesramte korrekt,” siger Jens Bredager, kundechef ved HKI, og fortsætter:

 

“Den viden har vi, og derfor holdt vi konferencen, hvor eksperter og hjernerystelsesramte delte ud af deres viden og erfaring.”

 

HKI er blandt de få aktører i Danmark, der arbejder specifikt med hjernerystelsesramte og har gjort det siden 2011. De senere år har HKI oplevet en tilgang i antallet af henviste fra kommuner og særligt også fra forsikrings- og pensionsselskaber, hvor tilgangen fra forsikrings-og pensionsselskaberne i år er tredoblet i forhold til 2016, og på nuværende tidspunkt overstiger antallet af henvisninger fra kommunerne.

 

“Forskning og vores erfaring viser, at kombinationen af arbejde og hvile er den rigtige vej frem til at få det bedre og igen komme til at fungere på sit arbejde og blandt venner og familie. Derfor sætter vi gerne tidligt ind og hjælpe den hjernerystelsesramte, mens vedkommende stadig har en arbejdsgiver. Så lægger vi sammen en plan for at få den ramte tilbage i arbejde og samtidig lære at håndtere sine følger af hjernerystelsen,” forklarer Jens Bredager.

 

Hjulpet tilbage på arbejde efter hjernerystelse
Tilbage til Claus Grønbæk, der igen kan varetage sit arbejde som præst på fuldtid. Gennem fire måneder var han i et hjernerystelsesforløb hos HKI, hvor han samtidig øgede sin arbejdstid gradvist. Samtidig havde Claus Grønbæk samtaler med en neuropsykolog, der forklarede ham, hvad der var sket med hans hjerne og lærte ham at mestre sine nye udfordringer og begrænsninger. Afspændingsøvelser med en fysioterapeut var også på programmet. En socialrådgiver var tovholder for forløbet og lagde fra første dag en plan for, hvordan Claus Grønbæk skulle komme tilbage til sit arbejde.

 

“Hos HKI var de meget klare i spyttet: Du bliver ikke rask af at ligge og have ondt af dig selv. Jeg kom da heller ikke til HKI for at blive aet på kinden, men fordi jeg ville tilbage til mit arbejde og livet,” siger Claus Grønbæk og fortsætter:

 

“Nu kan jeg både passe mit arbejde og min fritid, og det er snart et år efter, at jeg slog hovedet. Når jeg lytter til min krop og holder de nødvendige pauser i løbet af dagen, når jeg husker at afspænde. Så er jeg 90 procent mig selv igen i forhold til tidligere. Min udvikling går langsommere nu, men jeg kan leve med det.”

 

Gode råd fra neuropsykologen til hjernerystelsesramte
Hjernerystelse kan udvikle sig meget forskelligt fra person til person. Tidligere sygdomsforløb og personlighedstræk har stor betydning for, hvilke konsekvenser en hjernerystelse har.

 

Stine Poulsen er cand.psych. og autoriseret neuropsykolog hos HKI. Hun giver her sine gode råd til mennesker, der rammes af hjernerystelse.

 

* En hjernerystelse rammer livsområder: Arbejdslivet, identitet, det sociale liv, dine relationer, og du er nødt til at tilpasse dig på alle fronter. Før du går ind i forandringsprocessen, må du lære at respektere dine nye grænser.

 

* Al forskning peger på, at det er kombinationen af hvile og aktivitet, der er vejen til at få det bedre efter en hjernerystelse. Derfor skal du planlægge din dag efter det. Lær din krop at kende og lyt til den, når den er træt og tag en lille pause. Vi har tendens til at fortsætte, selvom vi ved, at vi har brug for en pause, men det går ikke, hvis du har haft en hjernerystelse. Tag masser af små pauser i løbet af dagen.

 

* Mange med hjernerystelse har problemer med søvnen, og den skal der styr på. Når der kommer styr på søvnen, får du bedre forudsætninger for at få det bedre.

 

* Lav afspændingsøvelser, mindfulness og få kropsbevisthed. Det anbefaler vores fysioterapeuter hos HKI. Fysiske smerter forplanter sig hurtigt til kroppen og gør dig træt og nedsætter koncentrationsevnen.

 

Fakta om Hjernerystelsesforeningen
Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse.

 

Hjernerystelsesforeningen støtter og rådgiver foreningens medlemmer, faciliterer erfaringsudveksling og laver arrangementer for de ramte og deres pårørende.

 

Foreningen er også talerør for de mange hjernerystelsesramte, der lider under en diagnose, der er usynlig for omverdenen. Som talerør arbejder foreningen for at forbedre vilkårene for hjernerystelsesramte og for at oplyse om og forebygge følger af hjernerystelsen.

 

Hjernerystelsesforeningen holder til København, men arbejder landsdækkende. Læs mere på www.hjernerystelsesforeningen.dk

 

PRESSEMEDDELELSE

Del på Facebook