Indlæg fra læserne om: Foredrag: Europas skæbnekamp – Hærværk mod plakater – politikere – Bander – Politik kammer over

 

EUROPAS  SKÆBNEKAMP

 

Grundlovsforeningen Dansk Kultur inviterer til en række foredrag i efteråret om de udfordringer og trusler, Danmark står over for.

 

Det 8. foredrag finder sted lørdag d. 18. november kl. 13.30 i ”Stiften Loungen”, FO-byen, Frederiksgade 78 B, Aarhus C. Det holdes af den kendte samfundsdebattør, cand. mag. Johan Christian Nord og har titlen ”Europas skæbnekamp”.

Johan Christian Nord konstaterer, at Europa er gået ind en kamptid som følge af folkevandringen mod vore territorier. Det skal nu vise sig, om vi har kraften til at leve eller fortjener at synke ned i glemslen. Foredraget handler om, hvordan Europa kun kan sejre, hvis vi lærer at omfavne denne kamp som vores gode skæbne.

 

Der er gratis adgang til foredraget, og alle er velkomne. Der vil være mulighed for at erhverve foreningens bøger til favorable priser.

 

Grundlovsforeningen Dansk Kultur er en partipolitisk uafhængig landsforening, der værner om dansk identitet og kulturarv og tager afstand fra alle ideologiske eller religiøse kræfter, som undergraver vores demokrati, åndsfrihed og levevis.

 

Med venlig hilsen

Erhvervspsykolog Axel Artke

Mail: [email protected]

Tlf. 28569993


Avanceret plakat kunst i Dragør

Af Morten Dreyer

 

Jeg er beæret over, at en ukendt kunstner har valgt min valgplakat som udgangspunkt for sin kunst. Sin StreetArt.

 

Det er genialt at sætte Vikingehorn på mig på min valgplakat. Ganske grænseoverskridende. Det er positivt, at han vælger netop min plakat som udgangspunkt. Respekt.

 

Mange af de kunstnere, som beskæftiger sig med gadekunst, og herunder særligt de kunstnere, som med tiden er blevet mere etablerede og professionelle, udstiller også kuraterede værker, og værker af Keith HaringBasquiat og Banksy bliver solgt på auktioner til priser i million-klassen. Med det i mente, er det lidt kedeligt, at vores lokale kunstner ikke har signeret sit værk.

 

Havde han det, så kunne jeg have gemt kunstværket sammen med mine skønne Henrik Strømberg malerier, som min pensions opsparing.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Politikerlede

Af Henrik Pedersen

 

Bryllup og fødselsdage på Rådhuset, dyre og unødvendige rejser, sexorgier i forsamlingshuset, enorme ben for ingenting, tårnhøje lønninger, korruption: skeletterne vælter ud af skabet, listen er endeløs, og alt sammen for vores surt betalte skattekroner. Det efterlader et deprimerende indtryk og en politikerlede så stor, at jeg er ved at brække mig. Kontrollen med offentlige midler bliver mindre og mindre og frister svage sjæle. Det er nærmest som i det gamle Sparta, hvor det ikke var skamfuldt at stjæle, men flovt at blive opdaget.

 

En af mine få helte i denne jammerdal af en verden er Cincinnatus, en romersk, pensioneret general flere hundrede år før Kristus. Han blev af senatet opfordret til at blive diktator for et år, med uindskrænket magt for at slå nogle fjender ned, der truede Rom. Det gjorde han også med stor succes og blev da af senatet tilbudt at blive kejser. Det afslog han med den begrundelse, at nu havde han gjort sin pligt for sit land, og nu ville han iøvrigt godt tilbage til sine vinmarker! Se, det var en mand! Der burde stå en statue af ham på ethvert offentligt kontor for at erindre om mådehold og pligttroskab. George Washington blev iøvrigt kaldt Amerikas Cincinnatus på grund af sin beskedenhed. Byen Cincinnati er opkaldt efter ham.

 

Jeg ved ikke, om jeg orker at stemme ved det kommende valg. Der er absolut ingen garanti for, at den eller det man stemmer på, har rent mel i posen. Jeg gør det nok, men ikke med hjertet og ikke med begejstring.

 


 

Bandernes bluffnummer

Af Jørgen Mejrup

 

Man skal jo i princippet være positiv overfor alle gode tidender, men er det nu ikke en smule for naivt at tro på de uofficielle kilder i denne sag.

 

Kilderne, der blandt andet skulle være medlemmer af bandernes såkaldte forældre-grupper i Mjølnerparken og på Nørrebro siger til Ekstrabladet, at der nu er etableret en måneds våbenhvile mellem de stridende parter: Loyal to Familia og Brothas.
Kildernes troværdighed kan da vist ligge på et tørt sted. Der er da heller ingen officielle kilder, der bekræfter det gode budskab.

Der er tale om løgnagtige kriminelle galninge og mordere, som kun tænker på ære, gengæld og hævn. Hadet stikker så dybt, at der ville kræves mere end almindelig selvbeherskelse for at tro på fred – også selv om varigheden kun er på en måned. Alene den begrænsning efterlader tvivl. Hvad så, når måneden er gået? Lyner revolverne så igen? Vi skal ikke tro dem over en dørtærskel.

 

Udmeldingen har kun til formål at kunne befolkningen og politiet ind i troen på, at nu er vi på vej mod normale tilstande. Så kunne myndighederne, hvis de ellers var dumme nok (hvad de heldigvis ikke er) slække på beredskabet og derved gøre det nemmere for banderne at gennemføre nye dødbringende opgør. Ligene vælter ud af skabet. Og det fortsætter lige så længe, der findes bander. Der bliver ikke ro, før banderne enten er smidt ud af Danmark eller isoleret fra samfundet i særlige fængsler/lejre på ubestemt tid.

 

De skal under ingen omstændigheder lukkes ud i det frie samfund igen og ødelægge livet for almindelige fredelige og lovlydige borgere, der må gå i daglig frygt for at blive ramt af en vildfaren kugle. Lovgiverne tvinges til midlertidig suspendere bandemedlemmernes lovfæstede frihedsrettigheder og via nye særlove bure dem inde – også uden at der foreligger et bevis for kriminalitet i strafferetslig forstand.

 

Det vil være være en helt uhørt og uønsket foranstaltning, men den kan blive nødvendigt, fordi omstændighederne tvinger samfundet til en stærk offensiv aktion. Alene det at være medlem af en kriminel bande skal kunne medføre øjeblikkelig frihedsberøvelse. Politiet har navne og adresser på banditterne. Det er kun et spørgsmål om at få dem hentet og buret inde.
Herefter må det være op til retssystemet – efter en grundig vurdering i hvert enkelt tilfælde – at afgøre, hvornår bandemedlemmerne er blevet ”møre” nok til igen at kunne slippes løs og sendes ud blandt normale, lovlydige danskere.

 


 

Når politik på forskellige niveauer kammer over – så bliver det ødelæggende for mennesker og skadeligt for samfundet

 

Af Steffen Wernberg-Møller

Politisk er der i dag mere på spil end meget længe. Kampen er blevet mere eksistentiel. Det har ført til , at store dele af samfundet, som egentlig ikke burde være politiske, er blevet det. I mange tilfælde har det ført til magtmisbrug.

 

Alt er blevet politisk 

Personer som ikke burde være politikere er blevet politikere. Institutioner som ikke burde være politiske er blevet politiske. Organisationer som ikke burde være politiske er blevet politiske. Også sociale mødesteder på nettet – kommunikationsplatforme som facebook og twitter m.m, hvor ytringsfriheden burde florere frit, er blevet politiske – med ensidig skæv censur til følge. Selv integrationsprojekter har fået et politisk mål, snarere end et integrerende mål. Endog undervisningen i folkeskolen styres i stadigt højere grad med farvede briller, og det betyder, at det politiske mål også der bliver primær i forhold til det der burde være det tilsigtede : viden, dygtighed og dannelse.

 

Personer der er blevet politikere (lægen)

Når det sker for fagfolk, så kan det gå ud over både fagligheden og forholdet til andre mennesker. Et eksempel på det stammer fra en efterhånden ret gammel konsultation hos min egen privatpraktiserende læge. Det var dengang jeg stadig var medlem af DF, og vi talte om, at mennesker kan blive så bange for islam, at det er medicinsk relevant, og vi talte om islamisme versus nazisme. Min læges kommentar til dette var, at der vel i grunden er lige meget nazisme i begge dele – DF og islamisme – og dermed blev jeg sat i bås med alt det, som jeg så desperat kæmper imod. Den konsultation er gået ud over læge-patient forholdet – vores relation som mennesker, og det at han var så politisk på en uhyggelig angribende måde – stemplende og fordømmende – er heller ikke godt for lægefagligheden. En stor del af mine bekymringer, og de konsekvenser islam har for mig personligt – ang. nattesøvn, agtpågivenhed, utryghed etc. – vil jeg ikke længere dele med ham. Dermed har politik afskåret mig fra at få den størst mulige lægehjælp, og politik har gjort ham til en dårlig læge.

 

Når organisationer bliver politiske (hjælpeorganisationerne)

I forlængelse af min oplevelse med en alt for politisk læge, er det relevant at nævne hans organisation “læger uden grænser”. Det er velkendt, at mange læger stemmer på Radikal Venstre, og man kan vel egentlig sige, at det i nogen grad hører med til jobbet at være humanistiske ekstremister, men når deres organisationen bliver menneskesmugleres forlængede arm, så er det kammet over. Når man kommunikerer med menneskesmuglere og sejler tæt ind under Afrikas kyst for at hente mennesker til Europa, så er humanismen blevet selektiv. Så er den blevet  ødelæggende og hensynsløs overfor de oprindelige europæerne. Desuden vil kortsigtede egohumanistiske godhedshandlinger som dem “Læger uden Grænser” og andre som “Red Barnet” m.fl. i øjeblikket praktiserer, på længere sigt betyde, at grundlaget for at hjælpe mislykkede samfund, undermineres og helt forsvinder.

 

Når institutioner bliver politiske (Socialforvaltningen)      

Ligesom lægestandens ståsted generelt er overhumanistisk og radikal, så er mange pædagog- og lærerfaglige herunder hjælpefag som socialrådgiverstanden, generelt meget rød. Det er således ikke kun socialrådgivernes formand Maibritt Berlau, der er rødere end rød og stemmer på enhedslisten. Det er mange af hendes kollegaer og samarbejdspartnere også, og det er noget der præger de kommunale institutioner. Det afspejles ikke kun i misforståede hensyn når nydanskere vurderes ikke arbejdsmarkedsparate, eller når der tildeles førtidspensioner, men også i integrationsprojekter som det Kim Møller fra Uriasposten havde optrevlet – “RAP:I:STAN”, og som afdækkedes i herværende avis i torsdags den 9/11 ’17.

 

Gennem brug af et internationalt sprog som RAP prøver man at nå så mange som muligt, og den ide er for så vidt god nok, men man fletter samtidig en hel masse fjendtlighed ind i budskaberne. Dermed skaber man en indstilling imod det samfund som de nye borgere skal integreres ind i, og det er uhensigtsmæssigt og kontraproduktivt. Denne paradoksale aggressivitet der bygges ind i integrationsprojekter er set andre steder, og ligesom de lægelige organisationer af politiske årsager kammer over, så gør integrationsprojekter det også af og til. Et eksempel på det er Nikoline, der får penge fra Statens Kunstfond, til at finansiere en video, hvor der skydes til måls efter folkevalgte politikere.

 

 

Der ryger man i et integrationsprojekt helt ovre i enhedslisteland der som bekendt har den voldelige venstreekstremistiske AFA-bevægelse som græsrod. På den måde bliver et integrationsprojekt anarkistisk og ekstremt samfundsfjendtlig, og det er paradoksalt nok et produkt der udgår fra samfundets ypperste kulturelle højsæde. På den måde kan tingene ryge helt af sporet og blive samfundsundergravende, når institutioner bliver alt for politiske.

 

Institutionen folkeskolen

Et andet eksempel på en institution, hvor det er kørt helt af sporet, fordi det politiske sigte har taget overhånd er folkeskolen. Ligesom på de sociale mødesteder på nettet, og ligesom i kommunale integrationsprojekter, så søger man også ofte i folkeskolerne, at påvirke børnene politisk. Inden de er færdigudviklet, så former man helt målrettet fremtidens tænkning til at være venstreorienteret, korrekt og global, hvor alt andet er racistisk, islamofobt, populistisk, højreekstremistisk etc. Også det har jeg et konkret eksempel fra dagligdagen på. Da vi i rummet talte om løst og fast engang til fitness i Ulfborg, fortalte en nyligt ansat på Tim skole, at der var udstukket nøje retningslinjer for undervisningen rent politisk. Blandt andet var det specifikt blevet lærerene forbudt, at bruge Den Korte Avis som kilde i undervisningen. Det vækker minder fra George Orwell’s bog “1984”, hvor et totalitært samfund – Big Brother – undertrykker individets frihed gennem overvågning og politisk styring.

 

Eksemplet fra Tim skole, er en spæd begyndelse og en advarsel om, at vi ikke herhjemme må begå samme fejltagelse, og glide ned ad den samme bane som det engelske skolevæsen. Der er mange gruopvækkende eksempler på islamisering i britiske skoler, og så sent som den 11/11 ’17, er der en beretning i Pamela Geller Report, om en 12 års pige der har fået som hjemmeopgave at skrive et brev om, at konvertere til islam. Faderen der har klaget til skolen fortæller, at pigen i hjemmet har talt om profeten Muhammed og at islam er en fredens religion, hvilket tyder på, at det engelske skolevæsen er godt i gang med at hjernevaske engelske børn. En mere direkte nedbrydning af den vestlige civilisation indefra findes ikke – for den sker der hvor vi selv skabes – der hvor vores identitet bliver til – og det er fortællinger som denne, der er vidnesbyrd om, hvor farlig den politiske korrekthed er. De er vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå, når skoleledere og lærere bliver politikere. (Skolens reaktion : faderen stemples prompte som racist).

 

Institutionen medierne

Den røde tråd som globalisterne udstikker, det vil den brede befolkning ikke være med til. Det bliver mere og mere den vestlige verdens almindelige befolkninger mod verdenseliten. Det er velkendt, at det også er kørt af sporet for DR og TV2, der skulle forestille at producere Public Service. I stedet er det blevet en propagandaplatform, der er opdragende og venstreorienteret missionerende i næsten alt hvad der produceres, og det gælder i øvrigt hele den vestlige verdens Presse.

 

 

Det snerper til – kampen intensiveres dag for dag

På den måde er alting blevet alt for politisk – alt er gennemsyret af politik – og det skyldes, at kampen er blevet mere eksistentiel. Det gælder ideer, det gælder friheden, det gælder kulturerne, det gælder religionerne og det gælder overlevelse som folk og individer.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…