En imam tordner mod jøderne under en fredagsbøn Montreal, Canada. Han forklarer, hvordan muslimerne på Dommens Dag skal besejre ”de mest ondsindede menneskelige væsner”.
På denne dag vil stenene og træerne sige til dem: ”Oh muslim, oh Allahs tjener, en jøde skjuler sig bag mig, kom og dræb ham!”
Det er jo rene ord for pengene: Jøder fortjener at blive slået ihjel.
Dette bliver sagt af en repræsentant for islam, der kalder sig ”fredens religion”. Han bygger på et af de hellige skrifter om Muhammeds ord og gerninger (hadith).
Og det bliver sagt i et samfund – Canada – hvis premierminister ynder at hylde det multikulturelle samfund, hvor alle grupper lever i skøn harmoni med hinanden.
Tænk i øvrigt hvilket ramaskrig det ville rejse, hvis en jøde eller for den sags skyld en kristen citerede en opfordring til at slå muslimer ihjel.