Tidligere skoleleder advarer mod fætter-kusine-ægteskaber blandt indvandrere – stop berøringsangsten, siger hun

Lise Egholm (Foto: Privat)
Lise Egholm tager nu fat i problemet med de mange fætter-kusine-ægteskaber blandt indvandrere. Hun siger man skal overveje at forbyde ægteskaber mellem fætre og kusiner.

 

Lise Egholm var i 17 år en dygtig og respekteret leder af Rådmandsgade Skole på Nørrebro. Her er en stor andel af eleverne tosprogede med især ikke-vestlig og muslimsk baggrund. Hun var en af de første skolefolk, som tog fat i problemerne med blandt andre muslimske indvandreres kultur og kom med forslag til konkret handling. Eksempelvis i bøgerne  “Min blå sofa” og “Fordi du SKAL!”.

 

http://dev.denkorteavis.dk/2012/luk-roven-og-hold-op-med-at-klynk/

 

Nu er hun gået på pension, men hun fortsætter med at blande sig.

 

Hun har netop taget fat i det problem, at mange indvandrere er blevet gift med en fætter eller en kusine. Det kan medføre handicappede børn og forårsage mange ulykkelige skæbner. Hun skriver:

 

“En undersøgelsen har påvist, at spædbørnsdødeligheden er dobbelt så høj, at der er stærkt øget risiko for medfødte misdannelser, at dødfødsel er mere almindeligt, og risikoen for dårlig begavelse er øget i fætter-kusine-familier. Jeg synes, at det er på tide at droppe berøringsangsten. Vi må tale om dette problem.” (Berlingske 24.4)

 

Konkrete eksempler

Lise Egholm kender selv mange eksempler fra sin skoletid:

 

“I mit arbejde som skoleleder på Nørrebro er jeg adskillige gange stødt på hjerteskærende historier, og de er sande, om den ulykke, disse ægteskaber kan resultere i. Som regel er de også arrangeret, og det i sig selv er naturligvis problematisk. Jeg er dog mest optaget af, at der i mange tilfælde forekommer syge børn ud af forholdet, da forældrenes nære slægtsskab øger risikoen for handicappede børn.”

 

Og så giver hun nogle konkrete beskrivelser:

 

“En far fortalte mig med stor glæde, at hans datter nu skulle giftes med hans brors søn, som skulle familiesammenføres fra Konya. Pigen gik i 7. klasse. Jeg undlod ikke at fortælle, hvad det kunne betyde for de mulige kommende børnebørn, men det skete alligevel efter et par år. Om børnene fik handicap eller ej, ved jeg dog ikke.”

 

Læs også
Nu er der skoleelever, der kalder kvindelige lærere for “luder” – men vi får ikke at vide, hvem disse elever er

“Efter 2. klasse tog vi på skolen nogle prøver i læsning, og det var heldigvis sådan, at de allerfleste børn klarede testen fint. En lille tyrkisk dreng havde dog kun to rigtige ud af 40 ord. Den dygtige dansklærer var meget bekymret og bad mig deltage i mødet med moderen. Jeg så på elevkortet og undrede mig lidt over, at der i familien åbenbart kun var ét barn. Moderen sagde, at der havde været tre, men de to var døde som små, for “vi har dårligt blod”.

 

Kvinden forklarede, at hendes mand var hendes fætter, hans forældre var fætre og kusiner, og hendes egne forældre var beslægtet. Hun sagde også: “Du kan ikke lære min dreng her så meget, men det er godt, at han lever.

 

Disse to eksempler er fra tyrkiske familier, men Lise Egholm oplever det samme blandt indvandrere fra andre ikke-vestlige muslimske lande.

 

En mor fra Libanon må nærmest slæbe sin dreng i skole. Hun har fire “svære” børn. Manden er hendes fætter, og om ham siger hun: “Deres far er også tosset i sit hovedet!”

 

Hun har mødt de samme problemer hos arabere og pakistanere. Oså hos meget veluddannede pakistanere var traditionen og kulturen den samme.

 

Vi må droppe berøringsangsten og tale om dette problem, skriver hun. Hun henviser til, at der tidligere har været mange fætter-kusine-ægteskaber blandt danskere, og at de nu stort set er stoppet.

 

Læs også
1600 børn skal til regeringens nye stopprøver i 0. klasse

Et velkendt problem

Det er velkendt gennem mange år, at ægteskaber blandt nærtbeslægtede kan betyde handicappede børn. Det har danskere taget ved lære af og problemet er derfor næsten forsvundet.

 

Men det dukkede op med fornyet styrke i Danmark og andre vesteuropæiske lande, da masseindvandringen fra blandt andet Tyrkiet satte ind fra midten af 1960’erne.

 

I Tyrkiet og andre ikke-vestlige lande, hvor familien og klanen spiller en særlig rolle, er der tradition for fætter-kusine-ægteskaber.

 

En tradition som blandt andet gennem arrangerede ægteskaber blev brugt til at hjælpe familiemedlemmer til Vesteuropa gennem familiesammenføringer.

 

Efterhånden begyndte problemerne da også at stå lysende klare.

 

I 2000 blev der lavet en undersøgelse i Københavns Amt, der viste en voldsom overrepræsentation af indvandrere på bosteder for handicappede. 13 procent af alle børn havde indvandrerbaggrund, men blandt svært handicappede udgjorde de 24 procent.

Læs også
Danske forældre i oprør over mange nye indvandrerelever på deres børns skole – indvandringens konsekvenser er pludselig blevet virkelighed

 

Blandt 330 familier med handicappede børn skønnes det at en tredjedel var indvandrerfamilier.

 

http://www.bt.dk/nyheder/indvandreres-indavl-koster-millioner

 

Den borgerlige regeringen havde i 00’erne overvejelser om at forbyde fætter-kusine-ægteskaber. Og der kom nogle stramninger men intet forbud.

 

Derfor er problemet fortsat i et omfang, der får Lise Egholm til at advare og foreslå, at man overvejer et regulært forbud.

 

Men trods undersøgelser og konkrete erfaringer og advarsler fra Lise Egholm og andre vil problemerne sandsynligvis fortsætte. Det er her og nu det mest bekvemme.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…