To gerningsmænd gik ind i forretningen guldsmedeforretningen “Pigen og diamanten” på Værnedamsvej på Frederiksberg i går klokken 14.40.
De var bevæbnet med pistol og tilegnede sig smykker til en endnu ikke opgjort værdi, skriver politiet i døgnrapporten.
Gerningsmændene signaliseres som:
A: Mand, østeuropæisk eller mellemøstlig af udseende, 20-30 år, 180-190 cm, Kropsbygning: Almindelig. Talte slavisk. Blågrønne øjne. Han var iført en grå hættetrøje med hvid skrift mrk. “Adidas”, sorte bukser, mørk kasket og ansigtsmaskering, samt grå handsker. Han medbragte to store sorte sportstasker mrk. Hummel.
B: Mand, østeuropæisk eller mellemøstlig af udseende, 20-30 år, 170-175 cm, kraftig til fedladen, brune øjne. Han talte engelsk. Han var iført sort hættetrøje med gul/hvid skrift over brystet og lænden mrk. ”Bulrot”, sorte bukser, mrk. Nike, sorte løbesko mrk. Nike Free, sorte sokker, mørk kasket, ansigtsmaskering og grå handsker.
De var kørende på en blå og sort knallert, formentlig mrk. PGO Hot 50. Bagskærm, nummerplade og baglygte mangler. Blå sideskærme og front.
Efter røveriet gik gerningsmændenes flugtrute formentlig ad Frederiksberg Allé og ad ukendte veje til området ved Danas Plads på Frederiksberg C. Sidst set på Danas Plads, hvor de kørte mod søerne.
Oplysninger i sagen bedes rettet til Københavns Politi via 114.