DF-kravet om hjemsendelse af flygtninge og begrænset familiesammenføring lyder også i Tyskland – med stor folkelig støtte

Foto: Steen Raaschou

Finansloven blev vedtaget, og efter nytår skal regeringen og Dansk Folkeparti forhandle udlændingepolitik og skat.

 

Dansk Folkeparti har gjort det klart, at der kun kommer en skatteaftale, hvis der samtidig indgås en tilfredsstillende aftale om udlændingepolitikken.

 

Partiet har to hovedkrav i udlændingepolitikken:

 

Flygtninge på midlertidig beskyttelse skal hjemsendes, så snart forholdene i hjemlandet tillader det. Indtil dette kan lade sig gøre, skal de forberedes på at vende hjem. Dette kan blive aktuelt for mange syrere.

 

Samtidig skal det gøres sværere for personer på midlertidig beskyttelse at få familiesammenføring.

 

Den midlertidige beskyttelse gives typisk til folk på flugt fra krig. Folk, der ikke er personligt forfulgte.

 

I dag skal denne gruppe vente tre år, før de kan få familiesammenføring. Den tidsfrist vil Dansk Folkeparti forlænge til fem år.

 

En artikel i den store tyske avis Die Welt viser, at denne debat også føres i Tyskland. Tilsyneladende er der her stærk opbakning til krav, der minder om Dansk Folkepartis.

 

Folkeligt nej til familiesammenføring

Tyskland har suspenderet familiesammenføringer for folk, der er på midlertidig beskyttelse. Dette gælder frem til marts 2018.

 

Hvad der derefter skal ske, afhænger af de kommende forhandlinger om en ny regering.

Læs også
Tyskland: Vælgerne ønsker en stram udlændingepolitik – men politiske skænderier skræmmer dem.

 

De borgerlige partier CDU/CSU vil fortsat sige nej til familiesammenføringer for denne gruppe.

 

Socialdemokraterne i SPD vil derimod genindføre retten til familiesammenføring.

 

Befolkningen siger klart nej til dette. Kun hver fjerde tysker ønsker at genindføre familiesammenføringen, sådan som SPD ønsker.

 

Program for hjemsendelser

Noget tyder på, at der også er stærk folkelig opbakning til hjemsendelse af flygtninge på midlertidig beskyttelse, så snart det kan lade sig gøre.

 

En kommentar i Die Welt, skrevet af Claus Christian Malzahn, peger på den folkelige utilfredshed med udlændingepolitikken.

 

Læs også
Tyskland: Indenrigsminister Horst Seehofer vinder dramatisk opgør med forbundskansler Angela Merkel om asylpolitik

Ved valget i september gav denne utilfredshed et sviende nederlag til de store partier og et gennembrud for Alternative für Deutschland.

 

Malzahn peger på, at man er nødt til at tage den voksende folkelige utilfredshed meget alvorligt. Det må man ikke mindst gøre ved at være meget mere aktiv med at hjemsende flygtninge, så snart det er muligt.

 

Ligesom i Danmark drejer det sig specielt om hjemsendelser til Syrien. Her har situationen ”ændret sig betragteligt”, som han skriver.

 

Ifølge Malzahn er tiden inde til at udarbejde et program for hjemsendelse til Syrien. Et sådant program må forhandles med de syriske myndigheder, om nødvendigt også med Assad.

 

Læserne har en klar holdning

Det krav om hjemsendelse, som Dansk Folkeparti har rejst i de politiske forhandlinger på Christiansborg, er altså også et varmt emne i Tyskland.

 

I den forbindelse er det meget interessant at se, hvordan Die Welts læsere reagerer på Mahlzahns artikel. Die Welt er en bred borgerlig avis.

Læs også
Merkels regering er på randen af sammenbrud – nye afsløringer gør konflikten endnu mere dramatisk

 

I bunden af artiklen bliver læserne spurgt, om de deler artiklens syn på hjemsendelser og familiesammenføring.

 

Nej, svarer 31 læsere. Ja, lyder svaret fra … 1217 læsere!

 

Så kan det vist ikke siges meget klarere.

 

https://www.welt.de/debatte/kommentare/article171878069/Fluechtlinge-Nicht-nur-an-Nachzug-sondern-auch-an-Rueckkehr-denken.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…