Rektor: Danske gymnasier kan blive en ‘kampplads’ mellem grupper af muslimer. Naive danskere kan bidrage til det

Foto: Steen Raaschou
Udskriv

H. C. Ørsted Gymnasiet har forbudt alle former for religiøse ritualer.

 

Nu er det blevet til en sag om muslimers ret til at bede i skoletiden.

 

Og en elev har klaget til Ligebehandlingsnævnet. fordi hun mener, at det er diskrimination.

 

Det afviser skolens direktør, Lone Hansen pure. Forbuddet glæder alle religioner, siger hun til TV2.

 

Pres for mere islam

Skolen havde fået et voksende antal muslimske elever. Og nogle af dem var begyndt at bede i skoletiden.

 

De muslimske aktiviteter begyndte at gribe om sig.

Læs også
Vi skal ikke fjerne kristendommen i skolerne på grund af kampen imod islam

 

Der var et pres for flere muslimske ritualer såsom fredagsbøn på skolen.

 

Desuden lagde de ortodokse muslimer pres på andre muslimer: De skulle deltage i de muslimske ritualer. Og de skulle gå klædt og opfører sig i overensstemmelse med islams regler. TV2 4.3.

 

Direktør på H. C. Ørsted Gymnasiet, Lone Hansen, giver eksempler på konflikterne:

 

“Du måtte ikke gå i bestemte sko. Du må ikke deltage i fester. Du må ikke køre med på studentervognen.”

 

Der var piger, der følte sig presset til at deltage i bønnen, siger hun.

Læs også
Einar beskriver, hvordan han som dansker føler sig som fremmed i sin gymnasieklasse – han betaler prisen for udlændingepolitikken

 

En af eleverne blev så radikaliseret, at hun til sidst tog med sin søster til Syrien sandsynligvis for at kæmpe for Islamisk Stat. Hun var en del af en pigegruppe, der praktiserede bøn mange forskellige steder på skolen, fortæller Lone Hansen.

 

 

“Det bliver en kampplads. Det der sker er, at man skal demonstrere den rigtige udlægning af en religion, og det bliver en kamp,” siger Lone Hansen.

 

To slags konflikter

Det drejer sig om to grundlæggende konflikter. Lone Hansen forklarer:

 

Religion er en privat sag. Religion hører ikke hjemme på en uddannelsesinstitution. Religion må man praktisere i sin fritid.

Læs også
Professor og erhvervsmand kommer med sviende kritik af det faglige niveau på universiteterne

 

Det andet er, at religion på uddannelsesstedet betyder, at der var elever, som følte sig presset.

 

Derfor endte skolen med at forbyde alle religiøse ritualer for at slippe for konflikter og pres på elever.

 

– I og med det er en privatsag, så tillader vi heller ikke, at man missionerer eller pådutter andre bestemte religiøse moralregler. Og det betyder også, at vi heller ikke tillader ritualer. Ritualerne er i et vidst omfang et forsøg på at vise andre, at det er den rigtige måde at praktisere en religion på, siger Lone Hansen til TV2.

 

Politisk korrekte advarer

Politisk korrekte akademikere og andre mener dog, at det kan være danskernes egen skyld, hvis muslimer bliver radikaliserede.

 

En af EU’s terrorekspert advarer for eksempel mod den hårde tone over for flygtninge og migranter. Det kan give bagslag, siger Gilles de Kerchove til TV2.

 

– Terrortruslen lurer internt.

 

Advarslen kommer fra EU’s antiterrorkoordinator og ekspert i terrorbekæmpelse, Gilles de Kerchove.

 

I et større interview TV 2’s EU-korrespondent, Lotte Mejlhede, opfordrer Kerchove til at dæmpe den hårde tone over for muslimske flygtninge og migranter. TV2 2.3.

 

Få gymnasier kan blive til mange

I en rundspørge til alle landets gymnasier foretaget af TV 2 fremgår det, at kun seks gymnasier har oplevet problemer eller konflikter af religiøs karakter. 12 svarer, at de ikke ved om der har været konflikter. 93 ud af 153 gymnasier svarede på rundspørgen.

 

Men de få kan blive til mange.

 

Det har vi set med andre eksempler som for eksempel islamisk tørklæde, hijab, niqab og burka. Kvinder der ikke vil give hånd. Halal-slagtet kød. Piger og kvinder, der ikke må svømme sammen med mænd.

 

Vi har også set eksempler med muslimsk bøn i andre europæiske lande, hvor hundredevis af muslimske mænd beder i gaderne, og hvor studerende beder foran universiteterne.

 

Hvis man bøjer sig skrider grundlaget for vores samfund.

 

Flere mener, at et forbud er forkert. Der er for eksempel ikke flertal i Folketinget for at forbyde bederum på iddannelsessteder.

 

Nu afventes Ligebehandlingsnævnets vigtige afgørelse, som kommer til maj.

 

Et fredeligt verdsligt samfund bliver præget af konflikter

Danmark er et verdsligt land, hvor religion er en privat sag. I muslimske lande er der ikke dette skel mellem samfund og religion. I nogle lande mere end andre.

 

Men generelt gennemsyrer islam alt.

 

Derfor er mange konflikter i Mellemøsten også præget af stridigheder mellem forskellige muslimske grupper.

 

Når muslimer kommer til Danmark, så bringer mange disse grundholdninger og stridigheder med sig.

 

Det slår for alvor igennem, når deres antal vokser.

 

Det mærker man nu mange steder i det danske samfund.

 

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-03-05-klage-kan-stoppe-forbud-mod-bederum-derfor-blev-forbuddet-indfoert

 

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-03-05-principiel-afgoerelse-paa-vej-maa-gymnasier-forbyde-elever-at-bede

 

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-06-10-professor-bedeforbud-kan-vaere-ulovligt?cid=tv2.dk:Professor%3A%20Bedeforbud%20kan%20v%C3%A6re%20ulovligt:article

 

http://nyheder.tv2.dk/2017-03-02-terrorekspert-advarer-mod-haard-debat-tone-det-kan-give-bagslag

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ