Problemfamilier i indvandrerghettoen Tingbjerg i Københavns Kommune modtager svimlende beløb i sociale ydelser.
187 problemfamilier koster tilsammen kommunen 83 millioner kroner om året. Det skriver Berlingske 31.7.
Det er i gennemsnitlige 443.000 kroner om året til hver familie.
50 af familierne modtager hver for sig i sociale ydelser mere end 600.000 kr. om året.
Og så er de samlede udgifter til familierne i Tingbjerg endda langt større. Udgifter til skoler, kriminalitet, renovering, osv er slet ikke med i beløbet.
Men det samlede tal findes ikke, siger kommunen.
Kommunen har i stedet oplyst til Cecilia Lonning-Skovgaard (V), hvad de 187 mest omkostningstunge familier koster. Det skriver Berlingske 31.7. De henviser til et notat fra Københavns Kommune.
Hver af de 187 familier modtager i snit 9 specialiserede ydelser fra kommunen, mens en enkelt af familierne modtager 20 ydelser.
En specialiseret ydelse er karakteriseret ved, at den enkelte borger bliver visiteret til den med henblik på at afhjælpe et konkret behov. Det er for eksempel kontanthjælp, specialskoletilbud, psykologhjælp, støttepersoner og mentorforløb.
En almindelig familie vil altså ikke modtage nogle af disse ydelser. Men det er dem, som betaler til, at andre kan modtage de sociale ydelser, som koster de store beløb.
Ifølge det omtalte notat er de 187 familier i Tingbjerg kendetegnet ved at være storfamilier, typisk med flere end fem medlemmer, som modtager mange tilbud fra forskellige forvaltninger i København.
Tingbjerg er et alment boligbyggeri opført til københavnske arbejderfamilier i naturskønne omgivelser ved Utterslev Mose. De skulle være udtryk for noget af det bedste i det danske velfærdssamfund.
Men det er gået stik modsat.
I dag er omkring 70 procent af beboerne af anden etnisk herkomst end dansk og omkring hver tredje er udenfor arbejdsmarkedet.
Danskerne flyttede fra området i takt med at indvandrernes andel voksede og området blev præget af kriminalitet, bandeopgør, parallelsamfund, radikaliserede muslimer og skoleproblemer.
Tingbjerg blev en del omtalt i 2009.
I 2009 var præsten Ulrich Vogel nødt til at forlade præstegården og nærmest flygte ud af området på grund af chikane og vandalisering af præstegården. Han måtte flytte til en hemmelig adresse uden for Tingbjerg.
Angrebet kunne hænge sammen med, at han var kristen præst, eller at han var homoseksuel. Ulrich Vogel var meget engageret i områdets ve og vel.
I 2014 tog han bladet fra munden og fortalte om de store problemer i området. (Berlingske).
men han fik mildt sagt ingen støtte fra kommunen. så gav han op og flyttede til Tyskland.
Samtidig voksede kriminaliteten og bandernes magt.
I 2013 blev den 17-årige Sohail skudt og dræbt. Politiet kaldte det en likvidering. Der blev talt om et internt opgør i indvandrerbanden Loyal to Familia (LTF). DKA 9.5.2013.
Året efter fortalte en socialrådgiver, hvordan man i Tingbjerg kan opleve unge, der afspærrer tilkørslen til bydelen. Unge, der opkræver penge for, at man kan få lov at komme ind i området. Det er ekstremt ubehageligt, og det får beboerne til at føle sig fremmede og truede, der hvor de skulle føle sig trygge og sikre:
”I mørket er her meget, meget stille. Jeg bryder mig ikke om at sige det, men nogle gange kontrollerer unge drenge gaderne. Nogle gange spærrer de gaderne af. De spørger, hvorfor folk vil ind i Tingbjerg. Nogle gange kræver de også penge for, at folk kan komme ind i området,” fortalte Masti Jutka der var socialrådgiver og tilknyttet Diakoniens Hus i Tingbjerg. (Berlingske via DKA 18.11.14)
Samme dag skrev Pia Kjærsgaard:
“Hverdagen i Tingbjerg er dyster og uhyggelig. Om dagen vrimler det med socialpædagoger og andre offentlige personer, som servicerer beboerne, og når de så er gået hjem, er beboerne overladt til deres egen verden, som de fleste ønsker at komme væk fra. Her er der grimt og nedslidt. Blomsterkasserne på altanerne er forsvundet i takt med, at danskerne er flyttet væk, og i stedet råder frygten og utrygheden.
Tingbjerg er et af de mange sørgelige monumenter over en fejlslagen udlændingepolitik. Ja, jeg vil faktisk betegne området som en skamstøtte.”
Men det røde flertal i Københavns Kommune ville ikke lytte.
Overborgmester skrev dagen efter: “Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund.”
https://www.b.dk/kommentarer/drop-skraemmebillederne-af-tingbjerg
I et langt indlæg remsede han op, hvordan det gik fremad på stort set alle områder. Det var i 2014. siden er det vel nærmest blevet værre. Men Socialdemokraterne og De radikale aviser fortsat kritikken.
Venstre mener man er for blødsøden i sin holdning til problemfamilierne. Men det afviser beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev fra De Radikale som “arrogant”.
Heller ikke socialborgmester Jesper Christensen (S) mener, at der er noget i vejen for, at Københavns Kommune har familiens ønsker og behov for øje. Han mener tværtimod, at det fokus vil få familierne tættere på arbejdsmarkedet:
»Vi ønsker at lave en indsats, der er indrettet sådan, at familierne bliver mødt med forventninger, men at kommunens organisering og tilgang ikke kommer til at stå i vejen. For ellers risikerer de mange krav at blive en barriere,« siger han. (Berlingske)
Arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft. Men det lader til, at de mange familier fortsat kan se frem til at få udbetale svimlende summer uden at bestille noget og yde en indsats.
https://www.b.dk/nationalt/187-familier-i-tingbjerg-koster-hovedstaden-826-mio.-kr.
