18-årig afghansk dreng dræbte sin 14-årige søster med ti knivstik – han er stolt over, hvad han gjorde

Skærmprint kronen.at

Mandag morgen passede en 18-årig afghaner sin 14-årige søster op på gaden, da hun intetanende kom gående på vej til skole i Wien.

 

Hun flygtede ind i en gård, men her fangede han hende. Han gik fuldstændig bersærk og stak hende ti gange med en stor kampkniv.

 

Politi og ambulancefolk forsøgte at holde hende i live, men hun døde på stedet.

 

En halv time efter mordet på søsteren meldte den 18-årige drabsmand koldt og roligt sig selv til politiet med en tilståelse.

 

Han viste ingen tegn på anger. Tværtimod sagde han: “Det er godt, at hun er død.”

 

Alt tyder på, at der er tale om et såkaldt æresdrab, som vi andre jo mildt sagt ikke forbinder med nogen ære. Som om det er ærefuldt at stikke sin lillesøster ti gange med en stor kniv.

 

Det er kommet frem, at pigen ønskede at flytte fra sin familie og ind på et krisecenter. Allerede i sommer havde hun kortvarigt opholdt sig på et krisecenter.

 

Nu havde hun forladt sit hjem og ventede på, at hun kunne få en plads på et center.

 

Hun ville væk fra familien, fordi hun følte sig indespærret i lejligheden. Hendes ældre søster skulle hele tiden fungere som ‘oppasser’ for hende.

 

Hun måtte ikke gå ud på egen hånd, og hun måtte ikke være sammen med veninder. Derfor ville hun væk.

 

Men det gør man ikke ustraffet i traditionelle muslimske familier, hvor faderen fuldstændig har kontrollen over sine døtre, og hvor moderen og ældre søskende gennemfører denne kontrol i det daglige.

 

Den 14-årige pige måtte ikke have nogen selvstændig vilje. Hun skulle være tildækket og føjelig.

 

Det gjorde den stærke lille pige oprør mod. Et oprør, som kostede hende livet.

 

Alt tyder på et ‘æresdrab’. Politiet er nu i gang med efterforskningen.

 

Det får så vise sig, hvilken rolle familien har spillet i mordet. Og hvilken form for ’ære’, der bliver brugt som begrundelse for at lade en lille pige dø på den mest modbydelige facon.

 

Se video med det tragiske mord her

 

Del på Facebook